Læsetid: 3 min.

Christiania har kvalitet til en plads i danmarkshistorien

Fristaden Christiania rummer kvaliteter af national betydning på linje med besættelsen 1940-45, mener Det Særlige Bygningssyn
1. december 2006

Oprettelsen af fristaden Christiania i 1971 kan sammenlignes med to andre skelsættende begivenheder i det 20. århundredes danmarkshistorie, nemlig besættelsen 1940-45 og afstemningen om dansk medlemsskab af det europæiske fællesmarked EEC i 1972. De tre begivenheder har det til fælles, at de delte den danske befolkning over i to skarpt adskilte dele: Enten var man for - eller også var man imod.

Lyder det lidt for højstemt? Det er det ikke, mener medlemmerne af Det særlige Bygningssyn. Det er faktisk den slags overvejelser, der ligger bag Bygningssynets indstilling om at frede 58 bygninger og bomiljøer på Christiania, svarende til ca. en tiendedel af området.

"Få kulturhistoriske tildragelser i 1900-tallets Danmark har medført så kraftige politiske diskussioner, så voldsom presseeksponering og så vedvarende krav om stillingtagen", som det hedder i Bygningssynets indstilling.

"Uanset hvad man synes om Christiania, så skete det. Og derfor fortjener det at blive bevaret, så de kommende generationer kan se, hvad det var, der skete," siger f.eks. direktøren for Nationalmuseet, Carsten Ulrik Larsen, der er medlem af Bygningssynet, til Information.

Larsen vs. Hvass

Normalt kan en bygning kun fredes, hvis den har mindst 50 år på bagen. Derfor falder alle Christianias særprægede selvbyggerhuse automatisk for denne aldersgrænse. Alligevel argumenterer Bygningssynet for, at "Christiania-området er udviklet under så særlige omstændigheder, at området udgør en samlet national beskyttelsesværdig helhed, hvilket kan begrunde en differentieret fredning og bevaring af arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der både er ældre og yngre end 50 år."

Når en bygning skal fredes i Danmark, sker det gennem Kulturarvsstyrelsen. Men først skal Det Særlige Bygningssyn udtale sig. Arbejdsdelingen mellem Bygningssynet og styrelsen er tilrettelagt således, at styrelsen ikke kan frede et hus, hvis ikke Bygningssynet støtter fredningen, mens styrelsen omvendt ikke behøver at rette sig efter Bygningssynets indstillinger.

Blandt fagfolk og ikke mindst blandt christianitter ventes der med spænding på, hvordan relationen mellem styrelse og syn så bliver i denne sag. Især fordi den nuværende direktør i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass, flere gange offentligt har udtrykt sin forbavselse over, at Bygningssynet ønsker at frede så meget på Christiana-området. Selv har Hvass kun talt om en halv snes af de gamle kasernebygninger, der stod foran en fredning, og at der alt i alt var tale om "småtterier". Et særligt element i denne uenighed er, at Hvass er Larsens forgænger i stolen som direktør for landets fornemmeste museum.

Det Særlige Bygningssyn tog i øvrigt også det ret usædvanlige skridt at sende deres indstilling om fredning af 10 procent af fristaden til Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard. Det skete i udtrykkelig forståelse med kulturminister Brian Mikkelsen (K), hvorunder Bygningssynet hører, fordi syn og styrelse ikke kunne blive enige.

Syv skud i bøssen

Bygningssynet har siden marts holdt tre møder alene om fristaden og har derudover ifølge medlemmer af Bygningssynet flere gange "vadet rundt over det hele" og set på samtlige bygninger og bomiljøer på Christiania.

Som resultat har Bygningssynet opstillet i alt syv kriterier, der hver for sig eller i kombination kan motivere en fredning, og hvor de 58 huse er passet ind.

* Ni bygninger: Militærbygninger, der afspejler den oprindelige arkitektur (kan f.eks. også ses på Kastellet)

* 15 bygninger: Militærbygninger, der er udviklet gennem senere ombygninger (Kronborg, Nyboder, Kanonbådsskurene)

* Tre bygninger: Arkitektoniske eksperimenter, der udtrykker idealistiske ideer f.eks. i materialevalg (Holmens Kirke, missionshuse)

* 10 bygninger: Sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur i den enkelte bygning (Glyptoteket)

* 3 bygninger: Sammensatte elementer, der udgør en arkitektonisk struktur ved flere bygningers samspil (Roskilde Domkirke, Amaliensborgs kolonade)

* Syv bygninger: Byggerier, der ved særlig placering på og ved voldanlægget beriger området (Operaen-Amalienborg-Marmorkirken)

* To bygninger: Bygninger, der på overbevisende måde har inddraget nære friarealer og skabt et miljø af særlig kvalitet (Brumleby).

Derudover foreslår Bygningssynet, at der nedsættes et særligt Christiania-bygningssyn, hvor beboerne på fristaden skal deltage, som skal komme med indstillinger til Kulturarvsstyrelsen. Endelig foreslår Bygningssynet, at der udarbejdes en særlig bevarende lokalplan, som kan fremhæve og bevare "områdets eksperimenterende og udfordrende bygningskultur og det resulterende kulturmiljø", som udgør "en værdifuld og anderledes bystruktur end dem, man finder andre steder i København."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Allan Anarchos
Fint at du tager nogle af Dalihns artikler om Christiania op på dagen hvor han fik Cavling-prisen.
Ved du hvad der blev af den lovede netavis som du lå en artikel ud om .