Læsetid: 4 min.

CIA udstiller skeletter fra sit rædselskabinet

Efterretningsbureauet har frigivet dokumenter indsamlet i 1973 om dets ulovlige aktiviteter. Kritikere spørger, om nutidens CIA har lært noget
Blandt de i forvejen kendte CIA-planer er mordkomplotterne mod Fidel Castro (billedet), Patrice Lumumba og Rafael Trujillo.

Blandt de i forvejen kendte CIA-planer er mordkomplotterne mod Fidel Castro (billedet), Patrice Lumumba og Rafael Trujillo.

28. juni 2007

BOSTON - Meningen var at lægge afstand til fortidens synder. I stedet giver læsning af nogle af tirsdagens frigivne dokumenter om CIA's obskure og ulovlige aktiviteter i perioden 1948-73 en skarp fornemmelse af déjà-vu.

Ifølge kongresloven, der grundlagde USA's centrale efterretningsbureau i 1948, skulle CIA afstå fra overvågning af amerikanske statsborgere. Det var FBI's opgave. Men i 1950'erne og 1960'erne aflyttede CIA - via National Security Agency - telefonsamtaler mellem amerikanere og personer i Kina og Sovjetunionen. Post derfra blev åbnet ved ankomst til New York.

Sidste år indrømmede Bush-regeringen, at National Security Agency blev autoriseret af præsident George W. Bush i oktober 2001 til at aflytte telefonsamtaler mellem terrormistænkte i udlandet og personer i USA.

Déjà-vuet fortsætter. Af de frigivne dokumenter fremgår det, at CIA udspionerede den amerikanske fredsbevægelse i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne. 'Ekstremister' (eller fredsaktivister) blev rekrutteret som informanter og infiltreret i grupper i USA og oversøiske lande, som CIA mistænkte for at stå i forbindelse med kommunister knyttet til Cuba, Nordkorea, Nordvietnam, Kina og Sovjetuninionen eller palæstinensiske terrorister.

Disse CIA-informanter med langt hippiehår blev bl.a. sendt til Bruxelles, London, Paris og Stockholm, hedder det i et dokument om CIA's MHCHAOS-program.

Slående lighed

Parallellerne til nutiden er slående. Inden den republikanske partikongres i New York i 2004 blev amerikanske politiagenter i civil sendt rundt i USA samt til Canada og Europa for at udspionere aktivister, som planlagde at deltage i protestdemonstrationer mod Irak-krigen.

I en serie artikler i The Washington Post for to år siden blev det afsløret, at CIA ikke alene har udvidet sit samarbejde med efterretningstjenester i europæiske lande. Bureauet kører efter alt at dømme også sine egne freelance-operationer, hvor terrormistænkte bliver kidnappet i f.eks. Italien og transporteret til ukendte destinationer.

Det ville være særdeles overraskende, hvis CIA's operationer i europæiske lande ikke omfatter udspionering af ekstreme miljøer i den muslimske indvandrerbefolkning.

Der er altså ikke meget nyt under solen i de dokumenter, som tænketanken National Security Archive ved George Washington University fik overbragt af CIA tirsdag kl. 11.30 amerikansk tid. Tænketanken havde for 15 år siden søgt om aktindsigt og frigivelse af denne buket dokumenter, som fylder 703 sider.

Dokumenternes eksistens har været kendt, siden de blev nævnt i avisartikler i 1973. På det tidspunkt havde daværende CIA-chef James Schlesinger beordret underordnede til at søge med lys og lygte efter alle mulige 'ulovlige' og 'pinlige' operationer udført i bureauets første 25 års levetid. Resultatet var en indberetning, som chokerede folk i det amerikanske regeringssapparat, herunder præsident Richard Nixons sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger. Han kaldte afsløringerne for CIA's rædselskabinet.

Øverst på listen står kendte historier, som CIA's mordkomplotter mod Fidel Castro (Cuba), Patrice Lumumba (Congo) og Rafael Léonidas Trujillo (Dominikanske Republik).

Inden for lovens rammer

Ved tirsdagens frigivelse af dokumenterne forklarede CIA's nuværende chef Michael Hayden i et budskab til bureauets medarbejdere, at de i mediedækningen af materialet "vil finde ting, som CIA ikke burde have gjort."

Herefter tilføjer Hayden en bemærkning, som har fået flere uafhængige CIA-analytikere til at løfte øjenbrynene:

"Jeg er fast overbevist om, at den forbedrede overvågning af vores efterretningsaktiviteter, der har sin oprindelse i 1970'erne, vil styrke CIA's rolle i det demokratiske system. Det arbejde, vi udfører nu, sker inden for lovens rammer med tilhørende kontrol," siger CIA-chefen.

CIA-historikeren James Bamford er uenig. Han siger til The New York Times, at omfanget af aflytninger af telefonsamtaler og e-mail, som finder sted i dag, "med stor sandsynlighed" er væsentligt større end i 1960'erne.

"Disse dokumenter foregiver at vise os de værste sider af CIA dengang. Men hvad der sker i dag, får disse CIA's kronjuveler til at blegne," mener Bamford.

I 1960'erne opererede CIA ikke hemmelige fangelejre for terrormistænkte i Polen og Rumænien, som en nylig rapport fra Europarådet hævder. Det højeste, bureauet kunne svinge sig op til, var internering i tre år af den sovjetiske efterretningsofficer Juri Ivanovitj Nosenko, som var hoppet af i 1965 og mistænkt for at være en muldvarp.

Hårdhændede metoder blev anvendt under forhøret af Nosenko. Ifølge en hemmelig CIA-forhørsmanual fra 1963 kunne forhørsteknikere opnå bemyndigelse fra hovedkvarteret, dersom "man ønsker at bruge fysisk vold", eller hvis "medicinske, kemiske eller elektriske metoder eller materialer skal bruges til at foranledige (ofrets) føjelighed".

Beskrivelsen minder slående om forhørsmetoder, som CIA efter forlydender har anvendt mod terrormistænkte i hemmelige fangelejre uden for USA.

Et særligt nævneværdigt dokument er en indberetning fra James Angleton, lederen af CIA's kontraspionage-afdeling. Han fortæller om et træningsprogram for udenlandske politi- og sikkerhedsstyrker på politiakademiet i Washington D.C. i april 1973. Her trænes eleverne i at udspionere og efterforske terroristgruppers aktiviteter, især i deres bombeekspertise.

Ifølge Angleton deltager 26 folk fra 10 lande i det månedlange program. I betragtning af palæstinensiske terroristers angreb og mord på israelske atleter ved De Olympiske Lege i München året før, er det sandsynligt, at eleverne kom fra europæiske og arabiske lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu