Læsetid: 4 min.

Cigarkassen

29. august 2001

SIDSTE ÅR bragte Information en artikelserie om Sydhavnen i København. Om de to verdener, der eksisterer på hver sin side af Sydhavnsgade: På den ene side den ny vidensøkonomi med de spritnye kontorpaladser af stål, glas og beton, hvor IT-selskaberne opererer i deres globale netværk. På den anden side de slidte lejekaserner, hvor det gamle industrisamfunds bistandsklienter, dagpengemodtagere og førtidspensionister er i overtal. Den ny verdens hurtigløbere overfor den gamle verdens marginaliserede – med kun to striber asfalt og en midterrabat imellem.
Den modsætning springer i øjnene i det forslag til
finanslov, som finansminister Pia Gjellerup præsenterede tirsdag.
På mange måder en gråmeleret, uprovokerende – med Gjellerups ord »snusfornuftig« – finanslov, der ikke ligner et valgoplæg og derfor må tages som tegn på, at statsministeren ikke har tænkt sig at udskrive valg lige med det samme. Der er knap seks milliarder mere til sygehusene, folkeskolen, boligområdet, ældreomsorgen og gruppen af handicappede, sindslidende samt udsatte børn og unge. Det modsvares af ’budgetforbedringer’ på godt seks mia., der skaffes ved at skære i statslige erhvervstilskud, en enkelt
ny grøn afgift, bedre udnyttelse af statens ressourcer m.m.
Alt sammen ret ukontroversielt, selv om Venstre og de konservative tirsdag skældte ud, som de skal, over øgede byrder på erhvervslivet, højere skatter osv.

DEN TILBAGEVÆRENDE politiske dramatik i finanslovsforslaget handler om en mia. kr. ud af det samlede budget på 425 mia. Og det er her billederne fra Sydhavnsgade melder sig. Regeringen har afsat en – i øvrigt ufinansieret – pulje på en mia. til »forskning, IT, erhvervspolitikken, .dk21 og uddannelse samt de svageste grupper i samfundet«. Det vil sige en mia. til fordeling mellem venstre og højre side af Sydhavnsgade. Kronerne kan bruges til at fremme omstillingen til den ny vidensøkonomi via forskning, uddannelse og IT-investeringer – altså til den ny verden der blomstrer på den ene side af Sydhavnsgade. Tiltrængt i lyset af statsministerens slogan om Danmark som verdens bedste IT-nation. Eller de samme kroner kan bruges til en indsats for de svageste, de hundredetusinder marginaliserede medborgere, der er slidt ned ved industrisamfundets samlebånd, eller hvis færdigheder er blevet irrelevante på grund af automatisering og robotisering af erhvervslivet. Mennesker, der ikke kan finde fodfæste i den globaliserede vidensøkonomi – dem der er så mange af på den anden side af Sydhavnsgade.
Det kan undre, at regeringen i et valgår vælger at udstille det pinefulde dilemma ved at lægge milliarden i én cigarkasse, der tvinger såvel regeringspartierne som forhandlingspartnerne til at vælge mellem venstre og højre side af Sydhavnsgade. Mellem støtte til det moderne samfunds vinderhold og taberhold.
Der er på forhånd lagt op til et finanslovsforlig med SF og Enhedslisten – og måske CD – og det er svært at forestille sig, at venstrepartierne med udsigten til valg kan og vil gøre andet end at forlange milliarden reserveret de svage. Det er der i sig selv solide argumenter for, så meget desto mere som regeringen samtidig opererer med en besparelse på 0,6 mia. kr. på overførselsindkomsterne, fordi man venter, at det såkaldt rummelige arbejdsmarked vil trække 6.000 af de udstødte ind i varmen igen. En antagelse, som en række partier betvivler i en artikel her på siden.
På den baggrund kan det blive svært for regeringen at få tilslutning til at give hele eller dele af milliarden til den oprustning af forskning og IT-satsning, som også er velbegrundet.

EN MILLIARD kroner er peanuts i det samlede budget, og man kunne næsten tro, at regeringen var ude i en pædagogisk øvelse, der handler om at forklare borgerne, at vi har altså ikke råd til alt i dette samfund, og da slet ikke hvis en eventuel borgerlig regering dikterer skattestop. Eller hvis den internationale økonomis lavkonjunktur slår igennem i dansk økonomi og forstærker strømmen af mennesker, der udstødes og skal forsørges af samfundet. Som det fremgik af Information tirsdag har det hidtidige opsving nok gavnet de ’stærke ledige’, hvorimod de ’svage ledige’ på kontanthjælp, aktivering eller revalidering er blevet flere de seneste år. Arbejdsmarkedet har gennem hele opsvinget bevaret »sit benhårde sorteringssystem,« som arbejdsmarkedsforskeren Per Kongshøj Madsen siger.
Det virkelige budskab fra regeringen – bevidst eller ej – er imidlertid, at de to store udfordringer – omstillingen til moderne vidensøkonomi og sikring af en plads til alle i en sådan økonomi – ikke klares med nok så store cigarkasser i en finanslov. Det er selve mekanismerne i det danske økonomiske system, der stiller sig i vejen.
Udstødningen kan kun rulles effektivt tilbage via
arbejdsmarkeds- og skattereformer, der gør det muligt at skabe en ny type betalelige jobs til dem, der ikke har højere datalog-eksamen fra universitetet. Det ved regeringen udmærket, men kontroversielle skatte- og arbejdsmarkedsreformer er det sidste, man vil tage fat på op til et valg.
Derfor bliver der med Finanslov 2002 kun smuler til dem på højre side af Sydhavnsgade. Hvilket på ingen måde vil hindre, at partierne i de forestående forhandlinger vil opføre deres sædvanlige, natlige,
medie-overeksponerede dramaer om cigarkassens
beskedne summer.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu