Læsetid: 3 min.

Cirkus TV 2

10. marts 2006

Det er tit interessant at følge den mopsethed, som journalister kan gribes af, når kilderne ikke opfører sig i overensstemmelse med journalistens virkelighedsopfattelse. Seneste eksempel er det underholdende cirkus omkring TV 2’s ansættelse af en ny direktør.
Den hidtidige direktør Peter Parbo blev fyret under farceagtige omstændigheder i december, og siden har stationen set sig om efter en ny. Stillingen har været slået op, og et headhunterfirma er ydermere sat på sagen, men dele af pressen har besluttet, at der kun er tale om et mummespil, for i virkeligheden foreligger der en rævekage mellem bestyrelsens formand Niels Boserup og hans nære ven næstformanden, tidligere direktør i Falck/Group Four, Lars Nørby Johansen. Det bliver mere end antydet, at fyringen af Parbo simpelthen var tilrettelagt for at rydde vejen for Nørby Johansen.
Det bliver ved antydningerne, for mærkeligt nok er der ingen, der vil lægge navn til. De sikre forvisninger om, at Lars Nørby Johansen skulle overtage posten har været bragt i hvert fald i Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Især sidstnævnte har leveret underholdning på et meget højt plan inklusive ledere og kommentarer, der på det skarpeste lægger afstand til de i bund og grund udokumenterede udlægninger, som avisen selv kolporterer. Her er virkelig tale om en sammenblanding af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Uden nogen dokumentation
Berlingske Business lægger ud den 28. februar med at fortælle, at det er så godt som sikkert, at Lars Nørby Johansen skal overtage posten. Både han selv og Niels Boserup afviser at kommentere sagen. Boserup med den sådan set meget logiske forklaring, at hvis bestyrelsen først kommenterer kandidatrygterne, så vil man ved hjælp af udelukkelsesmetoden indsnævre feltet .
Den 3. marts skriver avisen »NYHED. Kulturminister godkender Nørby som TV 2-boss« . Af artiklen fremgår det, at det ikke er noget, ministeren selv har fortalt, godkendelsen er nemlig noget Berlingske Tidende »erfarer«. Det er godt det samme, for formelt i hvert fald er det TV 2’s bestyrelse, der suverænt ansætter direktøren. Det har ministeren slet ikke noget med at gøre.
Den 7. marts trumfer Berlingske så med historier om »Drøje hug til TV 2 efter ny fadæse om chefskifte«, »Skarp kritik af TV 2-bestyrelse«, »Nørby fældet på stregen« og »Uhørt ledelsesskik«. Sidstnævnte overskrift udmærker sig ved som den eneste at have kildeangivelse. Det er medieforskeren Frands Mortensen, om hvem man kan sige, at man sjældent går forgæves til ham efter en kommentar om hvad-som-helst.
Resten af artiklerne mangler ikke skarpe udsagn. De har bare ikke nogen afsender. Der er tale om »siger en kilde til Berlingske«, »anfører en kilde i branchen«, »siger vedkommende«, »ifølge Berlingske Business’ oplysninger«, »mener altså flere kilder« og »en række kilder vurderer«.
Det mest konkrete er kommentaren fra erhvervsredaktøren, som direkte skriver om Lars Nørby Johansen: »Vi tror ham ikke, når han siger, at han ikke har været kandidat til jobbet.« Det er da ren røv at tude i, og det må vel betyde, at Berlingeren er meget sikre på deres anonyme kilder. Ellers siger man vel ikke om en pæn erhvervsmand, at han lyver ? I hvert fald ikke i Berlingske Business.
Men tilbage står, at Lars Nørby Johansen flere gange har sagt, at han ikke har søgt jobbet, og at han ikke er blevet kontaktet.Og at bestyrelsesformand Niels Boserup – indtil han ifølge eget udsagn følte det nødvendigt at kvæle rygterne – har nægtet at udtale sig.
Så Berlingeren har spillet bolden op, løbet med den, og sendt den i mål, uden på noget tidspunkt at dokumentere noget som helst.
På den anden side kan man sige, at formandskabet i TV 2’s bestyrelse endnu en gang har vist, at deres øvrige talenter ufortalt, så er der alvorlige mangler i deres kommunikationsstrategi. Og det kan da undre en ganske almindelig avislæser – der godt nok har en fortid som bestyrelsesformand på TV 2 – at man ikke udnytter den ekspertise, som man har til rådighed i bestyrelsen i form af den højt betalte kommunikationsrådgiver Jess Myrthu. Ham har man ikke hørt en lyd fra. Hverken i denne forestilling eller i stationens tidligere muntre opsætning af, »Hvordan man slipper af med Peter Parbo«.
Er det fordi formandskabet ikke spørger ham, eller er det fordi han har rådet sig selv til, at det klogeste i den slags sager er at sidde helt stille og holde kæft ?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her