Læsetid: 4 min.

Civile i overhængende fare

9. juli 2007

ISOLATIONEN AF Gazastriben ser ikke ud til at nærme sig nogen afslutning. Tværtimod ser den fortvivlende situation kun ud til at stramme til, fordi et større politisk spil er i gang, og den hjælpeløse kastebold i denne proces er endnu en gang blevet den allerede dybt forarmede civilbefolkning.

Ganske vist siger internationale hjælpeorganisationer, at den hårdt tiltrængte humanitære hjælp er kommet nogenlunde på fode igen efter at have ligget helt stille gennem nogle uger efter Hamas' totale magtovertagelse for nu en måned siden. Karni-godsterminalen, der er forsyningsvejen ind på Gazastriben er fortsat lukket, men alternative terminaler er i funktion, og de fungerer, selv om kapaciteten end ikke lever op til mindstekravene.

DET ALARMERENDE i situationen er de politiske omstændigheder omkring Gazastriben. Det hele drejer sig om, at den Fatah-styrede regering på Vestbredden, som præsident Mahmoud Abbas på egen hånd har etableret, har fået verdenssamfundet til at genåbne strømmen af donormidler til denne del af de palæstinensiske selvstyreområder. Gazastriben er blevet til Hamas-land, og så længe dette er tilfældet, vil man nemlig samtidig opretholde den politiske isolation af regeringen i Gaza by, mens man søger at finde mekanismer, der kan opretholde den humanitære hjælp til civilbefolkningen i området.

At dette ikke er nogen enkel opgave, er ingen hemmelighed. Og en glimrende illustration af, at det kan blive en meget langtrukken proces, ligger i EU's beslutning om at nedtone sin observatørstyrke ved Rafah i Gazastribens sydlige ende. Her har BAM-Rafah (Border Assistance Mission in Rafah) gennem længere tid overvåget trafikken gennem den stedlige grænseovergang til den egyptiske Sinaihalvø. Men denne vigtige livline, der ligesom Karni har været lukket siden 9. juni, forventes tydeligvis heller ikke at genåbne i nogen nær fremtid, og dette synes at ligge i EU's beslutning, selv om den formelle begrundelse er observatørernes personlige sikkerhed.

GAZASTRIBENS HUMANITÆRE situation hænger med andre ord i en meget tynd tråd, der når som helst kan knække, hvis det politiske spil omkring isolationen af Hamas-regeringen udvikler sig til yderligere optrapninger af konflikten. Og det er en meget reel fare.

Mens Hamas til fulde er klar over den følsomme situation og prøver at holde ro i området, er det nemlig klart, at bevægelsen ikke har den fulde kontrol. I går faldt fem nye Qassam-raketter i Israel, og Islamisk Jihad tog ansvaret for at have affyret dem fra Gazastriben. Dette er blot en af de mange grupper, der ikke deler Hamas' syn på sagen og temmelig irrationelt søger at fortsætte den væbnede konflikt. Aktiviteter som deres vil næsten uvægerlig blive mødt med nye israelske tiltag, hvor fortsatte militære operationer inde på Gazastriben nok ligger mest lige for, men hvor lukning af de sparsomt fungerende godsterminaler bestemt også er en mulighed.

DEN STORE TABER i dette politiske og taktiske spil vil være Gazastribens palæstinensiske civilbefolkning. For mens disse træk og modtræk allerede komplicerer forsyningssituationen, kan sikkerhedsmæssige hensyn hurtigt betyde, at denne bliver yderligere indskrænket, hvorved en endnu dybere humanitær krise vil blive resultatet for hovedparten af den lokale befolkning.

Hver eneste stramning af sanktionerne over for Hamas-regeringen indeholder denne fare, fordi de nævnte grupper i hvert eneste tilfælde vil søge at bevise, at Hamas' linje er forfejlet, og at den væbnede kamp er eneste vej frem.

En ny stor trussel af denne art ligger i det britiske selskab British Gas' beslutning om at indlede boringerne i et stort naturgasfelt, som ligger under havet 36 kilometer ud for Gazastribens kyst. Denne del af havbunden er ifølge Oslo-aftalerne, som Hamas i øvrigt ikke anerkender, palæstinensisk territorium, og derfor er der for allerede syv år siden indgået aftale om, at 10 procent af indtægterne fra naturgassen skal tilgå det palæstinensiske selvstyre. Men denne aftale har Hamas søgt at ændre med krav om en større andel, hvortil det britiske selskab med London-regeringen i ryggen har svaret, at det bliver ved de 10 procent, og at pengene vil blive indsat på en udenlandsk bankkonto. British Gas henviser til, at engelsk lovgivning forbyder dem at forhandle med en terrororganisation. Hvad der i den givne situation kommer til at virke som en ekstra rød klud, er det forhold, at Israel lige siden aftalens indgåelse har stået som eneste kunde til naturgassen, og at det nu er blevet besluttet, at israelerne får kontrollen over den omtalte bankkonto.

Her er et lysende eksempel på, hvordan nye skridt i sanktionspolitikken skaber risiko for en kædereaktion, hvor slutresultatet bliver en uddybning af den humanitære krise. Det er ikke acceptabelt at gøre den palæstinensiske civilbefolkning til en brik i dette spil, og derfor må der, samtidig med at tilførslen af forsyninger til Gazastriben opretholdes også etableres nogle mekanismer, der garanterer dennes stabilitet og ikke kun sigter på at isolere Hamas. For dette vil kun føre til yderligere radikalisering af det konfliktramte område.

faf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu