Læsetid: 4 min.

Civilisationernes sammenstød i dansk aftapning

Informations tidligere chefredaktør David Trads' nye bog 'Islam i flammer. Danskerne og det muslimske oprør' er grundlæggende en fordansket udgave af ideen om civilisationernes sammenstød. På en ligefrem, men banal måde fremsætter Trads sine synspunkter på verden anno 2006
24. april 2006

David Trads indleder med at proklamere, at denne bog vil give svar på, hvorfor muslimer overalt i verden er så sure på Vesten, at de kan finde på at udøve terror og endda sprænge sig selv i luften. Det er vi mange, som godt kunne tænke os den endegyldige forklaring på, så en sådan udlægning skal næsten indsætte en mistænksomhed i læseren fra starten. Bogen indleder med stor journalistisk patos med at beskrive, hvor inderligt muslimer både i Europa og i den arabisk-muslimske verden hader os. Der er simpelthen tale om det civilisationernes sammenstød, som Samuel Huntington forudsagde. Huntington bliver prist gentagne gange gennem bogen, så det er tydeligt, hvorfra Trads har lånt sin optik.

Apokalypsen

Indgangsvinklen til Trads' fortælling er det dybe had til Vesten, som Trads mener findes blandt muslimer overalt i verden koblet med et apokalyptisk katastrofescenarium. Præmissen er 'hvad nu, hvis'- tankegangen, som den amerikanske højrefløj har gjort til grundlaget for amerikansk, og vel også efterhånden europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Trads beskriver med udgangspunkt i Fox News og pensionerede amerikanske generalers mareridt, hvordan terrorister kan bringe 'the world as we know it' i knæ, hvis det lykkedes for dem at anbringe små atomvåben i amerikanske millionbyer, eller hvis det lykkedes for dem at sprede biologiske eller kemiske våben i New York eller Washington.

Det, Trads taler om, er frygten og ikke faren. Apokalypsen bliver udpenslet, så vi ikke skal være i tvivl om, at det er realistisk, at verden kan gå under i morgen. I rea-liteten findes der ikke dokumentation for katastrofe-scenarierne, som der gjorde under den kolde krig, hvor Sovjetunionens og USA's våbenmagt rent faktisk truede verdens beståen. Trads løber simpelthen med på speku-lationerne om det endelige opgør mellem 'civilisationerne'.

I den forbindelse er det interessant at notere sig, at Bill Clinton i 1997-98 var meget optaget af Richard Preston's roman The Cobra Event. Preston's bog handler om, hvad der ville ske, hvis gen-manipuleret virus blev sluppet løs, og den bog har måske haft ligeså stor indflydelse på USA's programmer for forsvar mod bio-kemisk krigsførelse som Pentagons analyser. Trads hopper med på katastrofespekulationen på trods af, at han slutter afsnittet med at gøre opmærksom på, at der også findes mere afbalancerede analyser. Det virker som effektdyrkeri at bruge mange sider på apokalypsen for derefter at gøre opmærksom på over få linjer, at det nok er urealistisk alligevel. Det underminerer bogens troværdighed, at vægten ikke bliver lagt på afbalancerede, realistiske analyser, men i stedet bliver lagt på bombastiske knaldroman-agtige scenarier.

Huntington's tese, som Trads genfortæller, er faktisk et spørgsmål om, hvordan vi vælger at iscenesætte og italesætte nutidens konflikter. Vi formulerer symboler, ikoner, som skal samle store og komplekse forhold under én rubrik. Benjamin Barber kalder det 'McWorld vs. Jihad', hvilket synes meget velvalgt. Huntington derimod mangler det symbolske niveau, og det gør Trads også. Trads vil gerne kæmpe for, at vi ikke når til det endelige opgør mellem civilisationerne, men han accepterer præmissen og re-producerer den.

De ydmygede muslimer

Overalt i verden føler muslimer sig ydmyget og undertrykte af Vesten med USA, England og Israel i spidsen. Som Osama bin Laden sagde det engang, så handler det for muslimer om at kæmpe for retten til at være muslimer. David Trads møder rundt om i Mellemøsten almindelige unge mennesker, som har vendt verden fuldstændigt på hovedet, og dermed opfatter Hizbollah, Hamas, al-Qaeda og Saddam Hussein som muslimske frihedskæmpere. Arabiske unge spiller computerspil, hvor det handler om at dræbe israelske soldater, og de er egentlig stolte af den 'muslimske modstandskamp' mod Vesten. Det virker nærmest som om, at det ryster David Trads, at den politiske holdningsdannelse i Mellemøsten faktisk ser meget anderledes ud end i Europa, og han undlader helt at se på både grundlag og forskelle i forudsætningerne for politisk holdningsdannelse mellem Europa og Mellemøsten og mellem de enkelte lande i Mellemøsten. Noget, som ville være interessant for vores forståelse frem for de store generaliseringer, bogen er præget af.

Der er også grund til at se kritisk på begrebet 'ydmyget'. Hvad er det, som ydmyger muslimer? I bogen er indtrykket, at palæstinensernes lidelser er et udtryk for ydmygelse af muslimer, at krigen i Irak er det, at torturen i Abu Ghraib og Guantanamo er det.

Der er ingen tvivl om det komplet forkastelige i mange af de ting, som vestlige soldater har gjort, og vestlige politikere har været ansvarlige for, men hvorfor er det et udtryk for ydmygelse af muslimer? Det interessante er at se på, hvad det er, som skaber udbredt følelse af ydmygelse blandt muslimer over hele verden, hvis det overhovedet passer, og forklaringen er ikke de ovennævnte forhold. Forklaringen er langt mere kompleks og bør ses på som et historisk forløb fra kolonialismen til nutidens diktaturer, som dyrker symboler som den israelsk-palæstinensiske konflikt og Vestens amoralitet.

Belæg

David Trads vil gerne forklare komplekse historiske og sociale relationer på en ligefrem måde. Al respekt for det. Problemet med denne bog er dog, at den er meget svagt underbygget. Trads bruger interviews med tilfældige folk i Mellemøsten, amerikanske efterretningsfolk, avisartikler og tilsvarende til at skøjte henover emnet (emnerne). Litteraturlisten er mildt sagt begrænset, og det kan undre, at Trads mener at kunne svare på sit indledende spørgsmål uden at bruge mere belæg end man gør til en baggrundsartikel i en seriøs avis.

Bogen bør betragtes som politisk-journalistisk litteratur af den let overfladiske type, og Trads slutter da også af med en række anvisninger på, hvordan vi kan afhjælpe civilisationernes sammenstød. Sympatiske anvisninger men alle sammen hørte før og uoriginale.

kultur@informaiton.dk

David Trads, 'Islam i flammer. Danskerne og det muslimske oprør', Høst og Søn, 2006

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu