Læsetid: 3 min.

Alle Clans mænd

11. februar 1998

STATSADVOKATEN for særlig Økonomisk Kriminalitet, Michael Clan, har et habilitetsproblem i sager om selskabstømninger. Det har selv Clan omsider erkendt. Næsten da. Når han nu selv trækker sig fra tømnings-sagerne er det kun på grund af presseomtalen - ikke selve sagen. Siger han.
Adspurgt af Ritzaus Bureau om medierne således kan presse en person i en følsom stilling blot gennem vedvarende omtale, svarede Clan i går:
"Ring og spørg Clinton".
Clan afviste samtidig at svare på, om han de seneste uger har fået større forståelse for Clintons situation: "Men det kan være, at han har haft det morsommere, end jeg har haft", lød det fra statsadvokaten.
Hvad Clan hentyder til skal være usagt. Men sammenligningen mellem Monica-gate og Clan-sagen er en munterhed med et noget begrænset perspektiv.

PÅ DENNE plads er der ofte blevet langet ud efter letkøbte pressekampagner og manglende kritisk sans på de store medier. Men netop de seneste års dækning af selskabstømmer-sagerne har tjent en række aviser til ære. Når myndighederne er faldet af på den, har pressen råbt op.
Det kunne være gjort bedre og mere konsekvent. Men dét, der er blevet lavet, kan trods alt tjene til trøst i de mørke stunder, hvor forestillingen om en kritisk presse mere ligner en halvdød illusion end en levende kendsgerning.
Hverken historierne om selskabstømmerne eller historierne om Clans forbindelser har været præget af hysteriske rygtesmederier. Hovedproblemet i disse sager er slet ikke mediedækningen: Sagens kerne er, at der langt fra er truffet de nødvendige konklusioner på alt det, der er kommet frem.

I DEN sammenhæng er Clans inhabilitet kun en lille brik i spillet. Han har kun sin beskedne rolle i det beskæmmende spil, der i snart syv år har hindret et effektivt retsopgør med selskabstømmer-komplekset.
Med en stærk og aktiv chef for Bagmandspolitiet kunne billedet have været et andet. Men det har i flere år stået klart, at Clan ikke var vagthunden, der tidligt så, hvor galt det var.
Han ignorerede tværtimod de første advarsler. Alligevel blev han fra 1994 gjort til koordinator for hele indsatsen, selv om det burde have stået klart for hans chefer, at det ikke var manden med turbo-effekten, de havde fundet frem til opgaven.
På pudsig vis er Clans inhabilitet således kommet til at understrege en helt central pointe i hele sagen. En foruroligende stor del af Overdanmark er godt og grundigt rodet ind i den. Der skal ikke mange bekendtskaber til blandt advokater, revisorer og finansfolk, før inhabiliteten kører i ring.

HUSK PÅ at blot den kendte del af det store cirkus omfatter næsten 1.600 selskaber og et bedrageri over for skattevæsenet på godt to milliarder kr. Trådene fra dette kompleks rækker langt. Netop derfor er det en stor skamplet på erhvervslivet og et nederlag for retsopfattelsen at indsatsen for at forfølge de skyldige har været så svag.
Det startede i 1991-92 da lokale politifolk og lokale toldere havde mere end svært ved at råbe de centrale ledelser op. I skattevæsenet var de kvikkeste analytikere af økonomisk kriminalitet blevet kørt ud på et sidespor, mens Anders Fogh Rasmussen (V) var minister. Og de tidlige advarsler fra bl.a. Køge og Nærum blev ikke taget op. Hvilket i sidste ende er blevet til det mest brugte forsvars-argument i de efterfølgende retssager mod tømmerne.

DA SAGERNE endelig rullede, var systemet oprindelig kun indstillet på at køre straffesager mod selskabskøberne - de, der gjorde det grove arbejde i processen. Da skatteminister Ole Stavad (S) i maj 1993 fremlagde en plan for at stoppe tømningerne, var der sågar ingen planer om at rejse krav mod de sælgere, der havde scoret langt den største økonomiske gevinst. Det skete først et år efter - og på baggrund af en offentlig debat.
At de "pæne" sælgere faktisk var erstatningspligtige blev endelig fastslået ved Højesterets dom i Satair-sagen i januar 1997. Dommen bruges nu til at lave lempelige aftaler om tilbagebetaling med sælgerne.
Men det gennemgribende opgør med selskabstømmerne ville indebære, at der også blev rejst straffesager mod denne gruppe. Myndighederne siger imidlertid, at sagerne ikke kan vindes. Hvor svagt argumentet end er, hører sådanne udsagn til de selvopfyldende profetier.
I går fyrede Clan sig selv halvvejs. Det er en uholdbar mellemløsning. Clan må helt væk fra Bagmandspolitiet. Men at finde en habil afløser bliver ikke nemt. Måske burde vi hidkalde en effektiv italiensk undersøgelsesdommer, der er vant til de grove sager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her