Læsetid: 4 min.

Clean

21. april 2005

Minder.

Nogle gange tænker Isabel tilbage på, hvordan livet var i 1988, da hun og Lars mødte hinanden og blev magiske sammen. Om dagen lå de i sengen, elskende, kyssende, snakkende, om aftenen tog de på Stoppestedet og spillede kort, bare vandt, vandt og vandt igen, var uovervindelige, fantastiske, forelskede, forbundne.

Siden kom der masser af problemer: Alkohol, piller, brudte aftaler - og børnene, der ligesom Isabel heller aldrig kunne regne med deres far. Isabel forlod ham, tog ham tilbage, forlod ham, og så fandt hun en brugt sprøjte i hans lomme. For Isabel var fundet en pludselig opvågnen. Som at blive voksen med ét slag idet hun opdagede, at den, hun troede, skulle være dét menneske, hun skulle dele livet, børnene, de små ting og de store perspektiver med, var en helt anden end den, han udgav sig for.

Men Lars er ligesom sin kæreste en fighter . Mens Isabel har kæmpet for at holde familien sammen trods alt, og har rakt Lars hånden på trods af heroinmisbrug, har Lars kæmpet indædt mod sine dæmoner.

Han er kommet ovenpå og har lagt sin fortid bag sig.

Det er Isabel og børnene, han vil have, ikke rusmidlerne.

Og hans tilknytning til Anonyme Narkomaner (NA) holder ham oppe.

Lars går til møder hver anden eller hver tredje dag for at tale med ligesindede om, hvordan man lærer at leve med sin stofafhængighedssygdom uden at falde i igen.

Alle NA'-ere får en sponsor - det er en anden tidligere narkoman, der kan hjælpe dem i deres forsøg på at holde fast ved at være clean.

Lars har ligesom alle andre NA'ere brug for sine møder. Til tider tænker Isabel, at møderne næsten er blevet en religion for ham.

For siden Lars er startet i NA-gruppe, er hans og Isabels fortrolighed som kærester svundet ind.

Alle de ting man ellers deler med hinanden i et parforhold, får dem i NA-gruppen - alle hans tanker og tvivl. Han er dybt afhængig af at dele sig selv med de andre for at kunne holde sig clean, de klynger sig til hinanden, og den form for fællesskab, kan hun hverken konkurrere med eller stille noget op imod, for Lars skal holde sig clean.

Men Isabel har også behov for hans nærhed. Den er der bare ikke længere. Han spørger aldrig til hende, eller interesserer sig for, hvordan hun egentlig har det. Alt drejer sig om ham og om at være clean.

Derfor konfronterer hun ham heller ikke i særlig grad med hans manglende nærhed. NA-gruppen er jo det, Lars har behov for. Han skal holde sig clean. Og hvis det er NA, han har brug for lige nu til dén mission, er det sådan, det er.

Isabel begynder i stedet at gå til møder i NA-gruppens pårørendegruppe kaldet Nar-Anon.

Ligesom NA er Nar-Anons filosofi, at stofafhængighed er en lidelse, og at den pårørende til en stofafhængig også er ramt af denne lidelse. Man er en såkaldt medmisbruger.

Nar-Anons program er ligesom NAs program baseret på 12 trin og troen på, at der findes en slags højere magt - en form for åndelighed - man kan bruge.

Mens NA handler om, at misbrugeren skal lære at erkende sin lidelse, handler Nar-Anon om, at en pårørende som Isabel skal lære at give slip på sin misbruger og holde op med at forsøge på at forandre ham.

"Hav et åbent sind og gå til så mange møder som muligt. Stil gerne spørgsmål og diskuter problemerne sammen efter mødet. Du vil snart få nye venner og føle stort fællesskab med gruppen," lover Nar-Anon.

Men Isabel kommer kun få gange. Hun er grundlæggende enig i Nar-Anons program. Men hun har svært ved at forholde sig til, hvordan man helt principielt kan vælge at give slip på et ønske om forandring, når man har tre børn sammen. Og så føler hun, at alle snakker om deres pårørende - kun meget få om dem selv, om parforholdet, om hvordan det er at være i et kærlighedsforhold med en misbruger.

Om det, der mangler.

Da verden går ind i et nyt årtusinde i 2000 har Lars været clean i fire år.

Han går til sine NA-møder, Isabel passer sit fuldtidsjob som pædagog og samtidig er hun begyndt på en efteruddannelse i Systemisk Integreret Familieterapi og overvejer også at tage nogle kurser inden for Rudolf Steiner-pædagogikken.

Men selv om hun fylder sit liv med nye udfordringer, er der stadig noget, der mangler. Lars og hun lever næsten to parallelle liv. De bor sammen og sover sammen og har deres børn sammen, men meget af Lars energi og opmærksomhed går til NA-møderne, og Isabel passer sit fuldtids-job, sine studier og sine børns interesser.

En aften på en af hendes sjældne byture med veninderne møder Isabel en mand. Han er gift. Han arbejder i hele Danmark. Og han insisterer på at se hende igen, næste gang han er i omegnen. Hun siger ja. De mødes. De mødes igen. Og igen. Til sidst må hun gå til bekendelse.

"Lars, jeg ser en anden."

Dermed starter en rejse, der hverken er med rygsæk, Eu-ropatog, guldøl og fenemaler. En rejse mod endestationen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu