Læsetid: 3 min.

Clinton i bjørnens gab

3. september 1998

Et land, der kunne slå Napoleon og Hitler tilbage, kan utvivlsomt imødegå udfordringen fra den globale markedsplads.
Bill Clinton i Moskva

Lad det være sagt med det samme: USA's præsident havde ikke noget reelt valg. Han måtte rejse lige ind i bjørnens gab. Alternativet - at blive væk - kunne have kostet USA, Rusland og så at sige hele verden meget dyrt.
Et stabilt amerikansk-russisk forhold er stadig så fundamentalt for verdensfreden, at politisk og finansiel kaos i Moskva ikke bør føre til aflysning af et topmøde.
Clintons fravær kunne være blevet læst som et mistillidsvotum til Boris Jeltsin og hans skrantende økonomiske reformpolitik og have givet Kommunistpartiet og nationalisterne i Rusland vind i sejlene.
I værste fald kunne et militærkup eller lignende forsøg på at genoprette stabilitet have udspillet sig efter en aflysning. Og vi ved godt, hvem der ville blive beskyldt for at have tabt det demokratiske russiske eksperiment på gulvet: Bill Clinton.

Når dét er sagt, så bør man straks tilføje,
at resultatet af Clintons to dage i Rusland er en tynd kop thé.
På pressemødet i går forsøgte begge statschefer at tegne et lyserødt billede af deres drøftelser. De fremhævede, at en våbenkontrolaftale om salg af russisk plutonium til USA og et nyt bilateralt samarbejde om rettidig varsel mod nukleare missilangreb i sig selv er beviser på, at topmødet var en succes.
Men de dokumenter kunne vel være blevet underskrevet på et andet tidspunkt.
Det eneste håndgribelige udfald af det amerikanske
visit ligger nok i følgende: At Clinton meget håndfast gjorde det klart over for Jeltsin, siddende ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin og lederne fra det russisk parlament, at hverken USA, dets europæiske allierede eller den Internationale Valutafond, IMF, vil spilde én dollar mere på Ruslands reformeksperiment, med mindre politikerne åbner deres øjne for virkeligheden.
De bliver nødt til at erkende, at Rusland kun vil overvinde krisen, hvis de accepterer nogle helt fundamentale principper, som styrer den globale markedsplads. Ellers bliver IMF-hjælpen og de udenlandske investeringer væk.

Det bekræftede Jeltsin på pressemødet, og Tjernomyrdin skal have anerkendt mere eller mindre det samme over for IMF-chef Michel Camdessus og USA's viceøkonomiminister Lawrence Summers.
I går blev det ydermere kendt, at Tjernomyrdin vil genudnævne flere reformorienterede ministre fra den tidligere ministerpræsident Kirijenkos kabinet, skønt et flertal i Duma'en stadig siger njet til hans kandidatur. Ultranationalisten Sjirinovski, hvis parti råder over 50 deputerede, skal dog have velsignet Tjernomyrdin som det mindste onde.
I den situation var det rigtigt set, da Clinton på pressemødet lovede, at IMF vil gøre mere end sædvanligt for at sikre en blød landing for den russiske økonomi - blot Duma'en får vedtaget et reformprogram, som er acceptabelt.
Hvad det konkret drejer sig om, er ikke muligt at sige på nuværende tidspunkt, men ingen russisk tv-seer kan have undgået at bemærke, at Clinton talte om behovet for at sammenstrikke et "socialt sikkerhedsnet" for de nødlidende.
"Hvis politiske kræfter på den anden side tvinger præsidenten til at opgive reformerne midt i vadestedet eller endda slå bak, så vil færre penge flyde til Rusland, og de økonomiske lidelser blive endnu værre," advarede den amerikanske præsident.

For et vestligt publikum virker den udtalelse måske banal og selvindlysende. Men man skal ikke forsværge, at det russiske folk - der nu står over for et skæbnesvangert valg - kan bevæges med kølig argumentation og skjulte trusler.
Hverken USA eller andre magter ønsker at diktere den vej, Rusland skal følge efter det sovjetiske systems kollaps i 1991. Men hvis de folkevalgte vil integrere landet fuldt ud i det globale markedsøkonomi og drage fordele af en sådan status, så kræver det en reform af banksystemet, nye skattelove, anti-monopollove osv.
Om Rusland så vælger en socialdemokratisk velfærdsmodel eller en brasiliansk rig-fattig model, angår ikke Clinton og IMF. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her