Læsetid: 4 min.

Clintons snakketøj

3. juli 1998

DEN AMERIKANSKE præsident Bill Clinton forlader i dag Hong Kong efter en ni dages turné gennem Kina, der må siges at have været en sand succes. Både for Clinton, men sandelig også for hans modpart, præsident Jiang Zemin.
Den amerikanske offentlighed var på forhånd særdeles skeptisk over, at USA's præsident for første gang i ni år skulle besøge det land, hvis ledere mest af alt står i bevidstheden som arkitekterne bag den brutale nedslagtning af unge demokratiforkæmpere på Tiananmen Pladsen - Den Himmelske Freds Plads i 1989. Frygten gik naturligt nok på, at Clinton - der vel at mærke lod sig officielt modtage på samme plads - ville blive brugt af samme ledere som udtryk for, at USA nu har glemt og tilgivet 1989 og i øvrigt accepterer den fortsatte undertrykkelse i Kina.
Men selv nok så Clinton- og Kina-skeptiske amerikanske medier har de seneste dage nødtvungent indrømmet, at sådan kom det ikke til at gå. For eksempel klemmer Wall Street Journal på lederplads følgende tilståelse ud mellem sidebenene:
"Trods vores tvivl om præsidentens troværdighed, kan det ikke benægtes, at han har et godt snakketøj." Og så kommer det: "Vi mener, at Clinton har gjort det godt i Kina."

EN INDRØMMELSE som vi også på denne plads må tilslutte os - efter i øvrigt at have fulgt besøget med samme indledende forbehold som nævnt ovenfor. Clinton har et godt snakketøj, og han brugte det fornuftigt, da det lykkedes ham at vende situationen på Tiananmen Pladsen under den efterfølgende pressekonference, der vel at mærke blev sendt direkte på kinesisk tv. Her benyttede Clinton lejligheden til lige ud at erklære, at beslutningen om at sætte militæret ind i 1989 var "forkert". Det er første gang, det er blevet sagt så direkte på kinesisk tv.
Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at den kinesiske ledelse lod det ske. Minsandten om ikke præsident Jiang Zemin stod der på podiet, foran milliarder af sine 'undersåtter' og smilende fandt sig i at blive belært af en anden nations leder. Jiang Zemin var ganske vist ikke sen til at give Clinton svar på tiltale ved at gentage den noget stivnede officielle holdning, at 1989-beslutningen var nødvendig for at opretholde stabiliteten, men alligevel.
Det var faktisk et historisk øjeblik i et land, der gennem årtusinder har set sig selv som 'Riget i Midten', og hvis ledere i deres arrogance har krævet, at andre landes udsendinge skulle udføre kowtow - bøje sig næsegrus i støvet - i erkendelse af deres underlegenhed i forhold til det mægtige Kina.
Clintons direkte adgang til det kinesiske folk gentog sig endda flere gange i løbet af turen, og vidner om
Jiangs nyvundne selvsikkerhed og udvidede tolerancetærskel. Undervejs blev en række systemkritikere dog også tilbageholdt - nogle for at forhindre dem i at opsøge den amerikanske præsident og hans følge, andre fordi de på dagen for Clintons ankomst forsøgte at registrere et nyt parti under navnet Det Demokratiske Parti. En af de tilbageholdte fra partiet, Zhu Yufu sagde efter sin løsladelse til nyhedsbureauet Reuter, at aktivisterne havde ønsket at prøve grænserne af for ledelsens nye tolerance: "Vi forsøgte at kilde tigeren. Den kunne have ædt os levende, men nøjedes med at advare os om ikke at kilde den igen."

FOR SPØRGSMÅLET er jo, om den åbenhed, som en hel verden i de forløbne ni dage har været vidne til, nu også er et tegn på, at Jiang & co. er parate til at give den kinesiske befolkning øget politisk frihed? Eller vil de som så ofte før set i nyere kinesisk historie ret hurtigt sætte hælene i, hvis de vurderer, at friheden går for vidt og er til fare for stabiliteten?
Reelt er det præcis der, vandene skiller i Clintons og de kinesiske lederes måde at anskue verden på.
Begge parter er enige om, at den økonomiske udvikling, som vel at mærke er ved at forandre Kina til ukendelighed i disse år, ikke kan opretholdes uden stabilitet. Men for sidstnævntes vedkommende gælder det, at de endnu ikke har vist, at de har tiltro til den kinesiske befolknings evne til at bevare stabiliteten samtidig med, at de også har individuel frihed. For Clinton og den synsvinkel, som han repræsenterer, er frihed en forudsætning for stabilitet - eller somden amerikanske præsident snildt formulerede det efter
Jiangs svar på pressemødet:
"Jeg er overbevist om, at stabilitet i det 21. århundrede vil kræve en høj grad af frihed."
Så de er fortsat uenige, Clinton og Jiang, men det nye er, at de har opnået en form for fælles forståelse og tillid, der muliggjorde, at en veltalende Bill Clinton og en lige så selvsikker Jiang Zemin kunne vise deres uenighed frem for åben skærm.
Det lover godt for et nyt kapitel i det for omverdenen så vigtige forhold mellem Kina og USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu