Læsetid 7 min.

CO2-aflad: vejen til verdens eller samvittighedens frelse?

Miljøbevidste mennesker får ondt i samvittigheden, når de flyver, kører bil og frådser med energien. Derfor eksploderer branchen af firmaer, der tilbyder klima-neutralitet via CO2-kompensation. Meget af det, der tilbydes, er varm luft
Det koster dyrt i CO2-regnskabet, hver gang vi nyder udsigten fra flyvinduet. En flyrejse tur/retur til Sydney udleder næsten 20 ton CO2 - svarende til en gennemsnitsdanskers samlede udledninger på to år. Derfor er der også hos flere flyselskaber lagt en miljøskat på over 1760 kr. oveni netop den returbillet.

Det koster dyrt i CO2-regnskabet, hver gang vi nyder udsigten fra flyvinduet. En flyrejse tur/retur til Sydney udleder næsten 20 ton CO2 - svarende til en gennemsnitsdanskers samlede udledninger på to år. Derfor er der også hos flere flyselskaber lagt en miljøskat på over 1760 kr. oveni netop den returbillet.

Bullit Marquez
9. juli 2007

Og hvor går ferien så hen i år? Til Spanien, p.t. danskernes foretrukne feriemål? Måske mere eksotiske destinationer som Bali eller Cuba? Eller en hot storby som New York eller Shanghai? I hvert fald med fly, ikke sandt? 60 pct. af danskernes ferierejser til udlandet foregår med fly - sidste år blev det til 2,4 mio. længerevarende rejser.

Og hvad så med samvittigheden? En rejse tur-retur Rom belaster den truede atmosfære med næsten to ton CO2 pr. passager, beregnet efter flyudledningers særligt aggressive klimavirkning. En tur til Kenya og hjem koster otte ton, mens flyrejsen frem og tilbage til Sydney udleder næsten 20 ton CO2 - svarende til en gennemsnitsdanskers samlede udledninger på to år.

"Med én flyrejse (fra Europa til USA) vil du have forårsaget større udledninger end 20 bangladeshere gør på et helt år. Desværre er det dem, der mister deres hjem og levevej, når de stigende have skyller ind over deres lavtliggende land," skriver Tufts University og Stockholm Environment Institute på en fælles hjemmeside om flyvning og klima.

Det er den slags fakta samt den globale flytrafiks stærke vækst og klimaets skrøbelige tilstand, der får indsigtsfulde folk som den britiske miljø-forfatter George Monbiot til at sige, at vi bare må holde op med at flyve. Kloden kan simpelthen ikke bære det.

Men rolig nu. Der er en vej ud. Flyv grønt.

Uncook the planet

"Heldigvis findes der effektive CO2-kompensationsprojekter, der kan neutralisere udledningerne fra flytrafik. Ved at støtte disse CO2-kompensationsprojekter kan du hjælpe Uncook the Planet og bevæge dig mod at blive CO2-neutral," hedder det på en hjemmeside tilhørende miljøkonsulentfirmaet SEA O2, som med ordningen Uncook the Planet tilbyder at redde samvittigheden og flyrejsen.

Uncook the Planet er én af et overflødighedshorn af internationale firmaer og ordninger, der i dag udbyder løsninger på privatpersoners, virksomheders og myndigheders klimatrængsler. 'CO2-aflad' kalder kritikere det, 'kompensation' siger branchen selv med henvisning til, at man for penge modtaget af kunden investerer i et grønt projekt, der skåner atmosfæren for præcis så meget CO2, som den pågældende, energiforbrugende aktivitet giver anledning til.

På hjemmesiden mycarbondebt.com kan man f.eks. med et enkelt klik foretage en elektronisk indbetaling af fem pund og 88 pence til neutralisering af CO2-udledningen ved en europæisk flyrejse. For dette beløb - "svarende til prisen på en god flaske vin", som mycarbondebt.com udtrykker det - afskrives ens CO2-gæld ved investering i træplantning i det sydlige Indien.

Et stigende antal flyselskaber - med SAS som et af de første - tilbyder selv deres kunder CO2-kompensation ved betaling af et beskedent ekstrabeløb ved billetkøbet.

Men flyrejser er ikke det eneste.

Olieselskabet BP tilbyder via ordningen Targetneutral at neutralisere bilisters CO2-belastning. For ca. 20 pund - 220 kr. - finansierer BP en andel i et indisk biogasanlæg, der erstatter fossilt brændsel i et omfang svarende til en gennemsnitsbils årlige CO2-udledning. Tilsvarende har Ford i Storbritannien introduceret et afladsprogram, så købere af selskabets benzinslugende firehjulstrækker Land Rover automatisk betaler CO2-kompensation. For 1-2.000 kr. oven i prisen gøres bilen klimaneutral via investering i bæredygtige energiprojekter i u-lande.

Det britiske firma Carbon Clear har blandt sine tilbud neutralisering af en almindelig husholdnings årlige CO2-udledning, skønnet til 11 ton. Mod betaling af 82,50 pund kan familiens dagligliv således blive klimaneutralt og den gode samvittighed genetableret. Kompensationen opnås bl.a. ved at investere i små gaskomfurer i Sudans Darfur-provins til erstatning for ineffektive, klimabelastende komfurer med fast brændsel.

I Carbon Clears produkt-katalog er også en CO2-kompensation, der kan gøre baby klimaneutral. For knap fem pund opvejes den udledning på 650 kilo CO2, som brugen af engangsbleer forårsager i barnets første 2,5 leveår.

Det californiske firma Planktos Inc. tilbyder at gøre f.eks. en skoleklasse klimaneutral ved at investere et passende beløb i at hælde jern-støv i havet som et mikronæringsstof, der får havets planteplankton til at forstærke den fotosyntese, der opsuger CO2.

CO2-coachen

Nigel's Eco Store er en af flere aktører på nettet, der for 20 pund tilbyder en lille gavepakke med et certifikat, der neutraliserer 100 kilo uspecificeret CO2-udledning. Nigels markedsniche er imidlertid ikke at plante træer eller bygge vindmøller, men at opkøbe CO2-kvoter på det europæiske kvotemarked, smide dem væk og dermed afskære store elselskaber og industrier knyttet til kvoteordningen fra en CO2-udledning svarende til en 20 punds-kvote.

"Dette er en gavepakke, som børn kan give deres forældre, som bekymrede slægtninge kan forære familiens værste forurener, og som er ideel for enhver, der bekymrer sig om de virkninger, klimaforandringer vil have på miljøet og kommende generationer," skriver Nigel.

En helt særlig niche i det nye marked er CO2-coachen. Rådgiveren, der fremover skal hjælpe os med både at gøre vor faktiske klimabelastning mindre via praktiske anvisninger og samtidig rådgive om de mange, svært gennemskuelige tilbud om CO2-aflad. Global Cool er en sådan instans, der bedriver CO2-coaching som en blanding af virksomhed og velgørende institution.

"Husk: Menneskeheden er truet, men Global Cool har løsningen - og den løsning begynder med dig. Hver handling foretaget lige nu vil gøre en forskel. Med troværdig og seriøs videnskabelig ballast er Global Cool fast besluttet på at blive din one-stop-leverandør af et renere og mere energieffektivt liv - i mange, mange år fremover," hedder det på Global Cools hjemmeside.

Væksten

Rækken af aktører på markedet for CO2-kompensation er hastigt og uoverskueligt voksende, og mange af selskaberne har tilsvarende en hastigt voksende omsætning. I 2005 vurderedes branchens omsætning at være på godt 200 mio. kr., sidste år var den 650 mio., og om tre år ventes den at overstige tre milliarder, ja, avisen Financial Times forudser en omsætning i 2010 på hele 25 mia. kr.

Målt i CO2 ventes branchen i år at sælge 100 mio. ton CO2-reduktion, svarende til det dobbelte af Danmarks årlige udledning. Det formodet største selskab, britiske CarbonNeutral Company, omsatte sidste år CO2-certifikater for omkring 30 mio. kr., en fordobling i forhold til 2005.

"Hvor vi for to år siden fik en indgående samtale om ugen vedrørende kompensation, får vi nu over 100," sagde selskabets chef Jonathan Shopley forleden til The Guardian.

Udviklingen afspejler, at individuelle forbrugere, men især virksomheder har kastet sig over CO2-kompensation som redskab til helt eller delvist at fortsætte deres energiforbrugende business as usual, men med klimasamvittigheden i orden. Store selskaber som Google, Yahoo, Reebok, Virgin, den britiske bank HSBC, forsikringskoncernen Swiss Re, tv-selskabet Sky, design- og ingeniørselskabet Arup og mange andre er i dag blevet trendsættere ved at bruge CO2-kompensation til at blive mere eller mindre klimaneutrale.

"Klimabeskyttelse vil snart være sexy," sagde for et år siden Sven Bode, chef for CO2-selskabet greenmiles. Nu er det sexy, og for forbrugerne er det allerseneste hit et kreditkort - udstedt af hollandske Rabobank i samarbejde med miljøorganisationen WWF - hvor banken ved hvert køb med kortet automatisk trækker et beløb svarende til købets klimabelastning og overfører pengene til projekter med vedvarende energi i u-lande.

Disse projekter er baseret på den såkaldte Gold Standard, det mest vidtgående kvalitetssikringsprogram, som WWF har været med til at udvikle, og som bakkes op af 44 internationale ngo'er. Gold Standard-granskningen sikrer bl.a., at der vitterlig er tale om et 'ekstra' projekt muliggjort af kundernes kompensationsbetaling. Hvis et projekt - f.eks. vindmøller - var besluttet og påbegyndt i forvejen, ville betalingen jo ikke skabe en ekstra CO2-reduktion og ikke give reel kompensation for f.eks. en flyvetur.

Hajerne

Problemet er, at Gold Standard-systemet - søsat sidste år - kun har færdiggjort granskningen og blåstemplingen af fem projekter, hvoraf blot to er begyndt at producere reel CO2-reduktion. Non-profit firmaer som schweiziske Myclimate og tyske Atmosfair er nogle af de få, der tilbyder CO2-kompensation baseret på Gold Standard-anerkendte projekter - endskønt ikke alle tilbudte projekter er i drift endnu.

"Men vi har omkring 80 projekter på vej ind i registreringssystemet. Telefonen ringer hvert øjeblik, vi får 20-30 nye henvendelser hver dag, og vi har måttet fordoble staben i Gold Standards sekretariat siden starten sidste år," siger Denise Welch fra kontoret i Basel, Schweiz.

Den store jungle af firmaer og aktører på det voksende marked har imidlertid fortsat vidt forskellige kontrolsystemer eller slet ingen. Der er ingen lovgivning eller bindende regler for den ny branche, og derfor er markedet en blanding af seriøse idealister og tvivlsomme agenter, sunde projekter og tilbud, der ikke holder.

I dag svinger prisen på at få kompenseret ét ton CO2 helt fra fire til 35 dollar.

"Der er hajer derude, der reelt kun er ude på at få penge ud af folk. Jeg er sikker på, at folk køber kompensationer på dette uregulerede marked, som ikke er troværdige. Jeg er sikker på, der er folk, som ikke køber andet end varm luft," advarede Francis Sullivan, kompensationsekspert hos HSBC, allerede sidste år. En granskning af branchen foretaget for nylig af Financial Times afslørede, hvad avisen kalder 'en grøn guldfeber' med mange projekter, der er værdiløse og ikke giver nogen reel CO2-reduktion. Branchen har "alvorlige troværdighedsproblemer", sagde Francis Sullivan til Financial Times.

Foreløbig afholder det ikke velmenende mennesker med ondt i klimasamvittigheden fra at købe kompensation og aflad i støt stigende strømme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu