Læsetid: 3 min.

CO2-kvoter fører til flere kulværker

16. juni 2007

Stik mod den oprindelige ide stimulerer EU's CO2-kvoteordning opførelsen af nye kulfyrede kraftværker på bekostning af vindmøller og anden vedvarende energi. Et eksempel er DONG Energys planlagte byggeri af et stort kulkraftværk på 1.600 megawatt i Greifswald ved den tyske Østersø-kyst. Via gratis CO2-kvoter giver Tyskland støtte svarende til mindst 60 pct. af kapitalomkostningerne til opførelse af nye kulfyrede værker. Også Danmark giver tilskud i form af gratis kvoter, hvis nogen vil etablere nye værker fyret med fossilt brændsel.

Det er en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen, der afslører, hvordan EU-kvoteordningen på dette punkt saboterer sin egen målsætning om at nedbringe CO2-udledningerne.

"Dette er en CO2-reduktionsordning, der fungerer som tilskudsordning til kul og brunkul. Der er tale om tilskudsprocenter, som den vedvarende energi-industri kun kan drømme om," siger civ.ing. Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet EA Energianalyse, der har udarbejdet rapporten for Miljøstyrelsen.

Miljøminister Connie Hedegaard deler synspunktet.

Ifølge EU's kvotesystem har medlemslandene ingen pligt til at afsætte en særlig CO2-pulje til nye kraftværksprojekter, der måtte dukke op i kvoteperioden, men i den eksisterende runde fra 2005-2007 har alle lande valgt at gøre det og ser ud til også at gøre det i planerne for næste kvoterunde fra 2008-12, der i øjeblikket er til godkendelse i EU-Kommissionen.

Hidtil er CO2-kvoterne blevet foræret gratis til nye kraftværksprojekter og bliver det formentlig også i den nye runde. Men da kvoterne repræsenterer en reel værdi på EU's marked for køb og salg af retten til CO2-forurening, svarer tildelingen til at give et reelt økonomisk tilskud til kraftværksbyggeriet.

"EU's regler tillader kun kvotetildeling til kraftværker fyret med fossilt brændsel. Det forvrider investeringerne i den europæiske elsektor i retning af kul- og gasfyrede kraftværker og bort fra vedvarende energi. Dermed undergraves selve formålet med ordningen," siger Hans Henrik Lindboe.

Tyskland værst

Forskellige EU-lande har afsat forskellige kvoter til nye kraftværksprojekter, og derfor varierer det, hvor meget et elselskab kan få i støtte i de enkelte lande. Hvis man går ud fra en EU-markedspris på kvoter på 20 euro pr. ton CO2 - svarende til det aktuelle niveau for kvoter i perioden 2008-12 - så vil Tysklands gratiskvoter til nye kulværker svare til en støtte på godt 60 pct. til investeringen i det ny anlæg.

"Og hvis CO2-prisen stiger, vil man gradvist nærme sig den grelle situation, hvor et elselskab får dækket alle sine kapitalomkostninger ved investering i et nyt kulfyret værk," forklarer medforfatter til rapporten Lars Bregnbæk.

I Storbritannien svarer gratiskvoterne til nye fossilt fyrede anlæg til en investeringsstøtte på over 40 pct., mens de danske kvoter svarer til godt 20 pct. i støtte.

EA Energianalyse har regnet på, hvad der sker med elsystemets sammensætning, hvis ikke der gøres op med denne støttepolitik.

"Gratistildelingen af kvoter til nye anlæg vil indebære, at investeringerne går fra en kombination af kul, gas og vedvarende energi til næsten udelukkende kulkraft. Samtidig flyttes investeringerne i nye anlæg til Tyskland, fordi der her gives de største kvoter," forklarer Hans Henrik Lindboe.

DONG Energy ønsker ikke at udtale sig om ny rapport, men selskabets planer om at bygge et stort kulfyret værk i Nordtyskland afspejler de favorable vilkår i forhold til at udbygge med ikke-kulfyret kapacitet i Danmark. DONG meddelte i sidste måned, at man har opgivet sin deltagelse i opførelsen af en planlagt havvindmøllepark på 215 megawatt ved Rødsand, Lolland. Det er for dyrt, lød begrundelsen.

I en modelberegning med fastholdelse af det aktuelle kvotemønster de næste 15 år for det nordiske og tyske område når EA Energianalyse frem til, at valget af kul frem for naturgas og vindkraft vil indebære, at CO2-udledningerne øges med 40 mio. ton, svarende til seks pct.

Ikke bag på Hedegaard

Rapportens konklusioner kommer ikke bag på Connie Hedegaard.

"Vi har netop bestilt rapporten for at kunne lægge den på bordet i den evaluering af EU-direktivet om kvotehandelssystemet, som finder sted i EU-regi de kommende måneder. Vi vil gerne have, at EU-systemet bevæger sig i retning af, at man i stigende grad sælger CO2-kvoter frem for at forære dem bort, samt at man giver færre eller slet ingen kvoter til nye anlæg," siger Connie Hedegaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her