Læsetid: 3 min.

Columbus' fejltagelse

Hvis etikken byder os at behandle vor næste, som han selv vil behandles - men at vi tillige tror, at vor næste helst vil behandles som en slave. I så fald reduceres betingelsen til en overflødig filosofisk dikkedar
30. august 2005

Logik når man ikke langt med - men hvis man nu ikke kan andet, må man navigere efter de forhåndenværende søms princip. En bekendt sagde forleden: "Hvis ikke min lejlighed stiger i værdi, så er jeg idiot."

Heraf kan vi slutte, at hvis hans lejlighed ikke stiger i værdi, så er manden enten idiot - eller også har han uret i selve den citerede påstand. Men skønt han således nok kunne være idiot alligevel - og rimeligvis af bedre grunde end dem han selv kan se - så er det en trøst, at såfremt han selv kan udrede det just skitserede worst case-scenario, så er dette heldigvis ikke aktuelt. Men som sagt kommer vi ikke langt med logik. Ja, et langt logisk præludium kunne endda hindre os i overhovedet at komme i gang - men nu står det der. Til gengæld kan logik bruges i overvejelserne omkring sand kristendom versus de fortyndede udgaver, der angiveligt udbydes rundt omkring i den danske folkekirke.

Men kunne her gå i Kierkegaards hæderkronede fodspor - åh, apropos fodspor: Hverken Tudvad eller Garff har endnu besvaret det afgørende spørgsmål, om Søren mon var platfodet, og hvilken betydning det i givet fald har haft for udfaldet af hans forlovelse - og følgelig tillige for hans tanker. Og burde man derfor ikke brande et sko-mærke opkaldt efter ham, så et internationalt opland af valutastærke forbrugere for en gang skyld kunne få noget fornuftigt at tænke over?

Nå, men som sagt: Man kunne gå i Kierkegaards fodspor - og insistere på Evangeliets ord som den urokkelige prøvesten for sand kristendom. Det følger heraf, at hvis man ikke vedgår Jesu budskab om at være Guds søn og dødens besejrer - så er det fusk at kalde sig kristen, endsige tage Jesu ord til indtægt for sine egne.

Er det Guds søn

Men her skal vi passe på. For sæt man nu køber kriteriet som prøvesten, men tillige anser Jesu ord for billedsprog, der er blevet mistolket som bogstavelig tale.

I så fald må vor definition af kristendommen som tro på evangeliet vige for en definition af kristendom som tro på Jesu ord, således som han selv mente dem. Heroverfor vil sprogrøgtere dog hævde, at der er sprogligt etableret enighed om kristendom som ensbetydende med bogstavelig tro på Jesus som Guds frelsende inkarnation - helt uanset hvad Jesus selv mente.

Den definition muliggør imidlertid, at Jesus ikke selv var kristen - og at de kristne derfor er skrup-uenige med den Jesus, hvis ord de dog sværger til.

Men i så fald er de kristne uenige med Jesus om hans status - og det er værst for de kristne: For hvis Jesus vitterlig var Guds søn, ville han jo selv vide det.

Følgelig gælder, at hvis han ikke mente sine ord herom bogstaveligt, så var han heller ikke Guds søn. For mens udsagn om guddommelig herkomst kan være løgn, så taler enhver, der benægter at være Guds søn, sandt!

Man bør derfor afholde sig fra sådan falsk beskedenhed for ikke at blive taget på ordet.

Men hvordan kan en indlysende definition muliggøre nævnte paradoks? Det skyldes et logisk skred: Urdefinitionen af kristendom må rimeligvis have lydt: "Budskabet som Jesus selv mente det."

Men fordi man netop altid har gået ud fra, at Jesus talte bogstaveligt, så er nævnte betingelse blevet set som en overflødig blindtarm, som man snart har fjernet. Definitionen af kristendom er derfor degenereret til "Jesu ord, bogstaveligt forstået".

Columbus og logik

En tænkt analogi fra etikkens felt kan klargøre mekanismen. Hvis etikken byder os at behandle vor næste som han selv vil behandles - men at vi tillige tror, at vor næste helst vil behandles som en slave.

I så fald reduceres betingelsen til en overflødig filosofisk dikkedar, hvorefter etikkens gyldne regel atrofierer til: "Du skal behandle din næste som en slave". Og dermed får vi det paradoks, at etikken byder os at behandle vor næste som slave - uanset hvad han selv ønsker.

Det logiske skred, der udvasker skellet mellem definitioner og det, som vi tror svarer til dem i virkeligheden, kaster sågar nyt lys over Columbus' store opdagelse. For eftersom han selv regnede med at nå Indien, kunne han i god tro "omdefinere" Indien til : 'det land jeg vil støde på længst mod Vest.'

Men nu var hans præmisser for denne rokade jo defekte, og det paradoksale resultat blev værst for - indianerne. Så galt kan det altså gå, når man navigerer efter logikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu