Læsetid: 4 min.

Compromis a la belge

16. oktober 1996

Der findes et utal af stereotype prædikater, som rask væk sættes på personer af bestemt nationalitet. Fulde svenskere, finner som stikker med kniv, arrogante velklædte og frøspisende franskmænd osv. Men hvad er en belgier? Svaret svæver i luften, for det er et fåtal af danskerne, der har noget indgående kendskab til det lille land med 10 millioner indbyggere fordelt på et areal, der er på størrelse med Jylland.
En almindeligt velorienteret dansker vil huske Belgien for de seneste års skandaler samt de evindelige stridigheder mellem landets to hovedregioner Flandern og Vallonien. Mordet på vicepremierminister André Cools. Agusta-affæren, hvor statens indkøb af italienske militærhelikoptere blev ledsaget af bestikkelsespenge til de politiske partier. Og naturligvis den seneste oprørende afsløring af en pædofil-liga, der har myrdet og mishandlet børn på en sådan måde, at virkeligheden igen har bevist, at den overgår fantasien.
For den, der har sin udkigspost i det kolde Skandinavien, er det let at fristes til at tro, at Belgien har udviklet sig til et land med mafia-tilstande, der minder om Rusland og Italien. Tv-billeder af demonstranterne udenfor Palais de Justice "bevæbnet" med slagord som korruption og mordere - rettet mod landets justitsvæsen. Arbejderne på folkevognsfabrikken VW Forets der nedlægger arbejdet og brandmændene i Liege, der kører brandbilerne hen foran byens justitspalads - i protest mod højesterets beslutning om at fratage undersøgelsesdommer Jean-Marc Connerotte arbejdet med at efterforske pædofil-sagen. Altsammen tegn på, at der er noget grueligt galt i Belgien. I et land med 39 tv-kanaler, mad på bordet og et sundhedsvæsen, der får danske sygehuse til at minde om et nødlazaret, skal der meget til, for at den almindelige borger går på gaden i protest mod noget så grundlæggende i et samfund som justitsvæsenet.

Det er let at forstå belgiernes vrede over justitsvæsenet. Der er stærkt begrundet mistanke om, at pædofil-lederen Marc Dutroux kunne have været stoppet næsten et år tidligere, hvis ikke han havde haft folk indenfor politiet og retsvæsenet til at beskytte sig. Et år tidligere havde betydet, at pigerne Julie og Melissa havde været i live i dag i stedet for at sulte ihjel i fangenskab, mens Dutroux sad fængslet for banal kriminalitet. Politiet har fået adskillige tips om Dutroux og har endda også været i hans hus, hvor politimanden hørte børnestemmer og alligevel ikke reagerede, selv om Dutroux tidligere er dømt for netop pædofili. Det er den slags oplysninger, enhver må have i baghovedet for at forstå, at mange belgiere er tvivlende overfor, om justitsvæsenet har både evnen og især viljen til at trænge til bunds i efterforskningen af pædofil-sagen.
Et af de mere ironiske elementer i pædofil-sagen er, at der her for en gangs skyld er tale om en sag, som forener landets to sproggrupper. De fransktalende kræver retfærdighed for Julie og Melissa og de flamsktalende ønsker det samme for An og Eefje. Og i fællesskab enes folk i begge sproggrupper for en gangs skyld i en samlet protest mod landets justitsvæsen.
Der er også andre og mere grundlæggende årsager til, at belgierne ikke har den største respekt for politi og domstole. Enhver, der kender Belgien ved, at landet administreres ud fra en individualisme, der for enhver skandinav er intet mindre end et kulturchok. Næsten ethvert problem kan løses gennem samtaler med den lokale politimand eller manden bag skranken på kommunekontoret. De eksisterende regler kan altid bøjes, hvis der er fornuftige grunde, der taler for det.
Denne belgiske fleksibilitet og individualisme er en utrolig charme for enhver, der jævnligt har sine besøg hos belgiske myndigheder. Men samtidig er det også klart, at når traditionen for individuel behandling er etableret, er det let at friste svage sjæle indenfor eksempelvis politiet, når en politimand skal leve på end grundløn på omkring 7.000 kroner efter skat.

Individualismen er også en af årsagerne til, at belgierne har så svært ved at acceptere, at Jean-Marc Connerotte blev frataget arbejdet med at lede efterforskningen af pædofil-ligaen. Selv statsminister
Jean-Luc Dehaene havde inden mandagens afgørelse i højesteret opfordret dommerne til at være kreative og det var faktisk hvad dommerne var. Normalt ville domstolen også have flyttet sagen væk fra Neufchateau og til Liege, hvis de skulle have taget den fulde konsekvens af, at Connerotte deltog i en spaghetti-middag i foreningen Marc & Corinne, der er en af støtteforeningerne til fordel for forældre, hvis børn er ofre for pædofilerne. Men det gjorde dommerne ikke. En sådan flytning ville have medført endnu større protester, end dem, der prægede Belgien mandag og tirsdag.
Og skal man lede efter et sundhedstegn midt i den nuværende forvirring og juridiske debat i Belgien, vil det være passende at kaste et blik på de belgiske statsbaner SNCB. De var allerede mandag kort efter afgørelsen i højesteret klar til at annoncere, at statsbanerne fra og med i dag sælger særligt billige returbilleter fra overalt i landet til Bruxelles, sådan at folk kan deltage i den planlagte demonstration i hovedstaden på søndag. 40 kroner for en returbillet uanset hvor i Belgien demonstranterne befinder sig, og hvis behovet viser sig at være stor, er SNCB naturligvis klar til at indsætte særtog.
Et sådan initiativ er et klart bevis på, at tingene ikke står så galt til i Belgien, som man kan få indtryk af, når medierne konstant fokuserer på de skandaler, der reelt har rystet landet og tiltroen til dets justitsvæsen.
Der er ingen tvivl om, at der er behov for politiske reformer i Belgien, hvis tiltroen til både retsvæsenet og de politiske ledere skal genskabes. Og netop reformer af mere grundlæggende karakter, er noget, som er svært i Belgien. For sproggrupperne vogter konstant på hinanden.
Men som altid i Belgien, vil der komme en løsning ud fra den sædvanlige model. Compromis a la belge. En løsning som ingen er tilfredse med, men som alle kan leve med.

ryb (Ole Vigant Ryborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu