Læsetid: 3 min.

Computerspil: Ej blot til lyst

Computerspillet er en underkendt del af vores fiktionsverden. Christian Ulrik Andersen, der forsker i computerspillets betydning, forklarer, at computerspillet påvirker vores kultur og ændrer vores oplevelse af verden
21. december 2005

Computerspillet er hidtil af mange blevet set som fordummende og bedøvende underholdning, men i virkeligheden kan det meget mere, mener Christian Ulrik Andersen, der i går forsvarede sin ph.d.-afhandling, Det æstetiske interface, om, hvordan computerspil påvirker vores kultur og forandrer vores oplevelse af verden.

Indtil for ganske nylig har vi 'kun' haft bøger, film og tv - nu har vi så computerspil, og hvordan skal vi så forholde os til det. Der er i vores kultur utroligt mange forestillinger om computerspillet, og hvad det gør ved os. Computerspillet adskiller sig væsentligt fra andre fiktionsmedier som bøger og film, fordi et computerspil kræver, at man aktivt udfører handlinger, men det er ikke ensbetydende med, at det foregiver at være en virkelighed.

"Når man spiller computerspil, så interagerer man med opgaven. Det kræver en eller anden form for nærvær, når man fiktivt spiller fodbold eller kører bil. Men bare fordi man er god til bilspillet Grand Turismo, så gør forsikringsselskabet jo ikke én til elitebilist. Man bliver jo heller ikke hyret af Manchester United, fordi man er enormt god til at spille fodboldspillet FIFA. Det er klart en anden kompetence, man udvikler," siger Christian Ulrik Andersen.

En anden virkelighed

Computerspillet er egentlig bare en interaktion med computeren selv. Det er dens måde at lave et fysisk univers, som er anderledes end virkeligheden, forklarer han.

"Når vi for eksempel opretter et tekstdokument i word, bruger vi computeren på en anden måde end som et redskab. Men computerspillet gør mere, det bearbejder vores hverdag. Det er jo en mediekompetence at kunne lege med sin egen virkelighed via spil," siger Christian Ulrik Andersen.

Vi kan bruge computerspillet til at udtrykke os med og blive bevidste om vores kultur, mener han.

"Vi er vant til, at man kan udtrykke sig ved at skrive en bog eller lave noget musik, men man kan rent faktisk også lave et spil. Computerspillet kan også handle om noget i vores virkelighed," siger Christian Ulrik Andersen, som nævner spillet Americas Army.

Det er et skydespil, man kan downloade gratis via nettet, som foregår i Mellemøsten, og som egentlig er en simulation af de amerikanske soldaters arbejde.

"Det er ikke bare en simulation, der har til formål at hverve nye soldater, det skal også fortælle, at virkeligheden forholder sig sådan. Så med deres egen retorik, så tror de også på det."

Computerspillet er stadig en underkendt del af vores kultur som fiktionsmedie.

"Men der sker selvfølgelig ændringer, når der er folk på universiteter, der begynder at beskæftige sig med det," siger Christian Ulrik Andersen.

Han forsøger at gøre op med forestillingen om, at computerspil er noget ondt og genererer vold. Vi har en tendens til at tro, at vi før var beskuere af vold, men nu gennem computerspil pludselig er blevet deltagere.

"Mange slår computerspillet oven i hovedet, fordi de har set enkelte episoder i Tyskland og USA, hvor spilleglade teenagere er gået amok 0g har skudt skolekammerater - fordi de et eller andet sted har forvandlet deres egen virkelighed til et computerspil. Men det er jo kun enkelte eksempler ud af en milliard spillere verden over," siger Christian Ulrik Andersen.

En anden ting man har beskyldt computerspillet for, er at være bedøvende for vores sanser og dermed fordummer os. Vi sidder derinde på værelset og lukker os inde og lever i denne her fiktionsverden og mærker ikke verden.

- Er det så fordummende?

"Nej, det mener jeg ikke. Vi bruger også computerspil til at slappe af fra verden, på samme måde som vi ofte bruger tv på. Ligesom med film og litteratur og andre fiktionsmedier, så kan det involvere en konstruktiv erfaring, vi har bare svært ved at se det," forklarer Christian Ulrik Andersen.

For til forskel fra bøger 0g film, hvor man bare læser eller ser, så handler man i computerspillet: "Når man handler, så er det meget nemt at tro, at det påvirker os på en anden måde, så bliver vi det, vi gør i computerspillet. Så er det ikke længere fiktion. Men det er det jo," siger han.

34-årige Christian Ulrik Andersen er selv af den generation, som voksede op med bip-bip-spil og Packman på grillbaren, som senere blev erstattet af en Comodore 64 computer derhjemme og nogle primitive spil.

"Ideen til at lave en afhandling om netop dette emne kommer fra, at jeg selv er vild med computerspil," siger han.

Yndlingsspillet er Grand Theft Auto, hvor man er sort gangster i Los Angeles i begyndelsen af 90'erne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her