Læsetid: 2 min.

Connies GMO-drømme og virkeligheden

1. marts 2007

Miljøministeren har kastet sin kærlighed på plante-gensplejsning. I sit læserbrev 25. februar hævder ministeren, at uvidenhed er årsagen til GMO-modstand. Det er ellers et meget veletableret faktum, at det forholder sig lige omvendt. Jo mere viden folk har om GMO-afgrøder, jo større er modstanden. Det er der rigtig mange gode grunde til. I læserbrevet appellerer ministeren til at industri og politikere skal gå sammen om den 'pædagogiske udfordring' at få befolkningen til at holde af GMO. Det er i sandhed en stor udfordring, hvor det pædagogiske princip må være, at uvidenhed fremmer forståelsen. Det er måske netop efter samme pædagogiske devise, at miljøministeren i de seneste år rutinemæssigt har hemmeligholdt alle fodringsforsøg, der ikke faldt ud til GMO-ernes fordel? Connie Hedegaards GMO-begejstring kan ikke undgå at virke en anelse komisk. Mon ikke ministerens reelle formål med at fremhæve gensplejsning er, at hun gerne vil stå som fortaler for den nyeste teknologi, og samtidigt have mulighed for at undvige et langt, sejt træk for at få EU's GMO-lovgivning til at virke efter hensigten, Det er bestemt vigtigt, at der bliver forsket i nye landbrugs-teknologier og dyrkningsmetoder. Sagen er bare den, at ministeren har valgt at illustrere sin teknologibegejstring ved at kaste sin kærlighed på en teknologi, der netop hverken er særlig ny eller særlig lovende - tværtimod.

Siden 1960erne har vi alle fået tudet ørerne fulde med science fiction-beskrivelser af gensplejsningens store potentiale, som bundede i en ide om den ufattelige simplicitet, man dengang troede der eksisterede. Nu ved vi imidlertid, at den gamle 'lego-opfattelse' af genernes rolle og hvordan organismer fungerer ikke passer. Dermed er der absolut ikke længere belæg for at nære de store forventninger til plante-gensplejsning. Forestillingerne om genteknologiens enorme potentiale er i dag blot fiktion modbevist af videnskaben.

Afdanket teknologi

Det er ærgerligt, at miljøministeren har valgt en så afdanket teknologi at kaste sin kærlighed over. Ikke kun fordi, GMO-afgrøderne udgør enorme risici for miljø og sundhed, men også fordi gensplejsning både i teori og praksis har vist sig ikke at virke. Derer findes allerede bioteknologiske metoder med langt større potentiale for avanceret planteforædling - vel at mærke uden gensplejsningens risici. Se f.eks Jeremy Rifkins artikel i Information 25. oktober 2006 om markør assisteret selektion, som sætter turbo på avlsarbejdet, uden at der modificeres i planternes gener. En teknik, som desuden kan arbejde med en langt bredere vifte egenskaber, end gensplejsning kan.

"Det burde kun være fantasien der sætter grænser for forskningen" skriver miljøministeren. Men fordelingen af offentlige forskningskroner bør ikke være baseret på fri fantasi og falske forventninger. Fordelingen bør naturligvis ske på baggrund af en nøgtern vurdering af hver teknologis reelle potentiale og risici. Lader man derimod ministerens fri fantasi afgøre, hvad forskningskronerne skal bruges til, har det to omkostninger. Den ene er , at der udvikles GMO-afgrøder, der i stedet for at løse problemer, skaber problemer. Den anden omkostning er, at de teknologier og metoder, der virkelig har potentiale til at skabe reelle løsninger, ikke bliver taget i brug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu