Læsetid: 4 min.

Copyright i krise

Generationen, der lærer copy-paste-funktionen at kende, før de kan binde snørebånd, presser verden til at nytænke ophavsretten, alt imens kulturindustrien sagsøger for millionvis af dollars. 'De nuværende copyrigt-regler er et fortidslevn,' mener skaberne af ny dokumentarfilm
26. maj 2007

"Meningen med copyright er at varetage kunstnernes interesser, men reglerne spænder ben for nye kulturformer. Copyright i dens nuværende form er et levn fra en anden tid," mener Ralf Christensen, der sammen med journalist-kollegaen Henrik Moltke og filmmanden Andreas Johnsen har lavet dokumentarfilmen Good Copy Bad Copy, der på tirsdag indleder DR2's temaaften om copyright.

"Problemerne vil kun blive vildere, når generationen, der er vokset op med internettet og copy-paste-tankegangen, for alvor kommer på banen. Hvis ikke der sker en ændring af copyright-reglerne, vil det betyde kriminalisering af en hel generation," mener han.

En af de medvirkende i dokumentaren er amerikanske DJ Danger Mouse, der i 2004 blev sagsøgt af EMI. Forseelsen lød på at krænke the Beatles' ophavsret. Danger Mouse havde mikset Jay-Z's The Black Album, og Beatles The White Album på sit eget The Grey Album - uatoriseret udgivet på nettet, lagt ud til fri afbenyttelse - uden at remixeren tjente så meget som en krone på det - og rost for sin originalitet. Danger Mouse blev tvunget til at trække albummet tilbage. Efter en protestaktion rundede sangen en million downloads, og enden på historien blev et forlig. Hovedpersonen blev senere producer for en Gorillaz-skive udgivet af EMI, og hans mix af sort og hvid kultur er blevet et velkendt eksempel på en kulturform, der dissonerer med copyright-reglerne. I dag er Danger Mouse medlem af Gnarls Barkley, hvis tophit, 'Crazy', optræder i flere samplede og remixede versioner dokumentarfilmen igennem.

Andre medvirkende i Good Copy Bad Copy er folk fra amerikanske Bridgeport Music, der i 2005 sagsøgte NWA for brugen af et halvandet sekund langt sample fra George Clintons 'Get Off Your Ass And Jam'. Og vandt.

"Det har ingen betydning, at George Clinton selv synes, det er fedt at blive samplet. Bridgeport Music sagsøger enhver, der rører hans musik. Sagen satte standarden, at enhver sampling nu er ulovlig, og det er problematisk," mener Ralf Christensen.

"Sampling er en naturlig bearbejdelse af vores kultur, men nu kræves det, at man bruger flere års arbejde på at indhente rettigheder, før man kan spille en sang på et par minutter," fortæller han.

"Det er også utrolig svært at vurdere, hvornår der begås ulovligheder, for enhver musik bygger jo på fortidens musik. Man er altid standing on the shoulder of giants".

Ralf Christensen forestiller sig en fremtidig alternativ model, hvor den, der sampler, f.eks. betaler en mindre procentdel af indtægterne fra sangen som tak for lån. Den nuværende model er ikke tidssvarende, mener han.

Pirater og kapitalister

De to filmmagere indrømmer, at interessen for copyright opstod, dengang de selv begyndte at udforske computere og internet og irriterende tit stødte på begrænsninger.

"Vi kan ikke lade være at fokusere på problemerne," fortæller de. "Men vi ønsker at komme hele vejen rundt om emnet og har både snakket med pladeselskabsbossen, gadepiraten og dem, der sampler på livet løs. Vi vil gerne vise forskellige holdninger, for det er en debat, der ikke kan sættes op i sort-hvid. Der er talrige holdninger til, hvad der er harmløst eller kreativt pirateri, og hvad der er rovdrift."

"Det er nødvendigt at have en ophavsret, men reglerne er i dag slet ikke gearet til virkeligheden," mener Henrik Moltke. "Det bliver en lov, som ingen efterkommer, og respekten for loven visner bort," supplerer kollega Christensen og tilføjer:

"I dag er debatten præget af, at to grupper og to generationer står og råber ad hinanden og kalder hinanden 'pirater' og 'kapitalister', imens kunsten lider nød under uenigheden, og det formelle spil har skabt et fedtlag af firmaer, der lever af at forhandle rettigheder."

Nye veje

En af dem, der går alternative veje inden for copyright er Lawrence Lessig, stifteren af Creative Commons.

Her tillader musikeren, at hans copyrightbeskyttede materiale viderebringes, når brugeren af materialet sørger for at kreditere ophavsmanden og i øvrigt tillader, at også hans eget materiale kan anvendes af andre. Ophavsretten er ikke opgivet, men der gives visse friheder, og musikeren vælger selv under hvilke forhold, hans værk må bruges.

Ralf Christensen kalder både tanken 'en idé med muligheder' og 'et utopisk parallelsamfund'. For der vil stadig være mere end 100 års musikhistorie, der ikke kan komme med i puljen.

Henrik Moltke tror, at et stigende halv- og hel-independent-marked fremover vil presse de store blockbusters, og at vi går mod et større felt af nicheprodukter frem for en monokultur.

"Pladeselskaberne må sadle om i fremtiden," mener han. "De må slå mere på talentpleje, reklame og distribution, end på at agere Verdensbanken."

"Det er fedt at leve i en tid, hvor en masse nyt er på vej," siger journalisterne.

"Men det er også en tid, hvor de store brands føler sig truede af globaliseringen, rasler med sablerne, sætter fuld gang i lobby-arbejdet, og går på privat bevisjagt i mistænktes hjem. Så bliver værktøjerne intimiderende."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu