Læsetid: 4 min.

Copyright på cancer

En historie fra det virkelige liv, som Dario Fo kunne have fået meget ud af. Maria Cuculiza har oplevet den og nu også beskrevet den i en ny bog
6. oktober 2005

Trods ihærdige forsøg er det aldrig lykkedes forskerne at løse kræftens gåde, men undervejs har man fundet måder at forsinke udviklingen af sygdommen på - og i visse tilfælde helt at skræmme den bort.

Hvad enten man kalder det kræft eller cancer, har det betydet, at man i dag taler mindre tungt om emnet, og i går kunne man opleve en ganske munter reception for en ny bog, som journalisten Maria Cuculiza har skrevet.

Altså: Kræft, drinks og glade gæster. Bogen hedder Brystkræft - sådan overlever du.

En veritabel gyser

Vi betaler skat hele voksenlivet og regner så med, at hospitalssystemet fungerer, når vi får brug for det. Men det var ikke, hvad Maria Cuculiza oplevede, da hun for over fem år siden fik 'dødsdommen' - en brystkræft, der havde spredt sig.

Hun oplevede sig som kastebold mellem angiveligt inkompetente lægelige instanser. Privathospitalet Hamlet var ikke bedre end det offentlige. Til sidst flygtede hun til Sicilien, hvor man hjalp hende, så hun i dag er raskmeldt.

Mest grotesk var det, da hun ikke kunne få udleveret de udopererede kræftceller, altså svulsten, og et ultralydsbillede, som de italienske læger bad om.

Bispebjerg Hospital, som nu var inde i billedet, mente at eje det. Altså et spørgsmål om en slags copyright (som Copy-Dan ikke har taget højde for). Dario Fo kunne have skrevet en farce over bogen.

- Hvordan burde hospitalsvæsenet fungere, hvis det skulle være godt, Maria Cuculiza?

"Så skulle man nedlægge det hele og starte forfra, som en ven i sundhedsvæsenet engang sagde til mig. Kvinderne bør få mere fyldestgørende information om de mange bivirkninger ved de gængse behandlingsformer og om de meget spinkle behandlingsresultater, så de selv kan være med til at vælge, hvor meget de vil udsæt-te sig selv for i håbet om at få gavn af de mediciner, som kun hjælper de få, men giver omkring 90 procent ene og alene bivirkningerne."

- Hvad er overordnet set galt?

"Det samme som i Danmarks Radio (hvor Maria Cuciliza var ansat i en årrække. red.) eller en anden stor virksomhed, at der er nogle kontorer, der fungerer bedre end andre. Kontor syv fungerer helt forfærdeligt, mens kontor ni fungerer rigtig godt. Internationalt set er Danmark et rigtig dårligt kontor inden for kræftbehandling. Derfor lever vi kortere tid end kvinder med brystkræft i andre lande, vi sammenligner os med."

Falbert og Leth

Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet, var blandt receptionens første gæster.

- Hvad er dine oplevelser med hospitalsvæsenet?

"Jeg er kommet der meget lidt. Det skyldes, at jeg er et af Guds gode børn, så han har holdt hånden over mig personligt. Men når mine nærmeste har været i nærheden af hospitalsvæsenet, har de fået en glimrende behandling. Jeg skal ikke udelukke, at skrækken for Ekstra Bladet har spillet en rolle. "

- Så du genkender ikke noget fra bogen?

"Jeg har ikke læst den endnu, og jeg har ikke haft brystkræft, så nej. Jeg tør heller ikke tage den med hjem til min kone, for jeg er sikker på, hun så får brystkræft efter tre-fire sekunders læsning. Men vores tidligere bestyrelsesmedlem juraprofessor Bernhard Gomard havde den sætning, at hvis man kommer til at fejle noget alvorligt, må man håbe, man ikke befinder sig i Danmark. "

(Her gik vi over til at tale om disse dages hotte samtalemne, Jørgen Leths erindringsbog. Hvad Falbert sagde, slår med 10 økselængder, hvad kaptajn Haddock kunne finde på at sige i sin værste ophidselse.)

Hurtigt videre til Karsten Blauert, der er chef for både Politikens og Ekstra Bladets forlag, hvor bogen udgives. Han havde ikke personlige erfaringer fra hospitaler, men familie og venner havde overvejende dårlige, sagde han og tilføjede:

"Det værste er, når det går ud over den enkelte, der føler sig fortabt i et meget stort system. Maria Cuculiza har haft styrken og viljen til at skære igennem, men det har de fleste jo ikke. "

- Har en bog om emnet overhovedet en chance for at blive solgt?

"Ja. For nogle år siden var jeg med til at udgive Lili Gyldenkildes bog, som hun skrev, da hun var meget syg. Den blev solgt i over 20.000 eksemplarer. Så hvis budskabet er rigtigt."

Læger holdt sammen

Alex Frank Larsen, der engang fik en Cavlingpris for det, der blev betegnet som LSD-sagen, var der også og erindrede:

"I forbindelse med LSD-sagen var det en stor overraskelse for mig, at lægerne holdt så meget sammen, at de dækkede over hinanden - og ødelagde tilværelsen for en masse patienter. Senere arbejde jeg sammen med læger i seks år omkring AIDS-forskning, hvor det var fantastisk positivt, så jeg har intet kompleks i forhold til lægeverdenen som sådan."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu