Læsetid: 2 min.

Cubanske stemninger

Atmosfæremættet spillefilm om musikertilværelsen i Havana
6. oktober 2006

Glem alt om Buena Vista Social Club, traditionel salsa, rumba og caraibiske rytmer. Musikken i spillefilmen Habana Blues er (nord)vestligt inspireret - fra rock, hip-hop og blues til rap og dødsmetal. Og filmens hovedpersoner, de to musikere Ruy og Tito, er lige så udenlandsk orienterede som deres musik.

Særligt den 27-årige Tito er utålmodig efter at komme væk fra Cuba. Han føler sig fanget i fattigdom og statslige restriktioner, og han drømmer om at søge lykken, penge og succes i Europa. Titos gode ven, den jævnaldrende Ruy, deler hans drøm, og da de får kontakt med to spanske producere, satser de alt for at komme i kridthuset og få en pladekontrakt. Men hvor langt vil de gå for kontrakten? Ruy bruger sin charme og indleder en affære med den ene af producerne, Marta. Samtidig bliver de bedt om at ændre i deres tekster, og de får ordre om, hvad de skal sige i interviews - herunder komme med så provokerende udtalelser, at det vil blive dem forbudt at vende tilbage til Cuba.

Overlevelseskraft

Parallelt med historien om integritet, kompromiser og kunstnerisk prostitution, løber en fortælling om Ruy, hans kone Calidad og deres to børn. Ægteskabet kører på absolut sidste vers, og hverdagen er trykket af økonomiske problemer. Calidad beslutter at flygte sammen med børnene, væk fra Cuba - til Miami, hvor hendes mor bor. Men det indebærer en sejlads, som er både illegal og farlig.

Filmen er skrevet og instrueret af den 42-årige spanier Benito Zambrano, som har en spillefilm samt kortfilm og tv-serier bag sig. Hans fascination af den cubanske mentalitet stråler fra hver eneste scene. Det er en kontrastfyldt blanding af livsglæde og melankoli, humor og hidsighed, sentimentalitet og benhård overlevelseskraft, der præger filmens personer. Og som giver historien en saft og kraft, der gør, at filmen trods de dystre temaer er en opløftende oplevelse.

Det er dog lidt problematisk, at hovedpersonen Ruy som karakter er blandt de mindre interessante i filmen - en lettere egocentreret charmefætter, som ikke undergår den store forandring. Udviklingen sker i personerne omkring ham, og blandt andet derfor vækker de mere nysgerrighed og sympati end Ruy.

Havanna som kulisse

Skuespillerne er alle cubanske, og særligt Yailene Sierra brænder igennem som den på en gang stærke og sårbare Calidad, der hårdt prøvet af tilværelsen er lige ved at knække - men nægter at opgive kampen.

Havana er kulisse og stemningsskaber gennem hele filmen, og det må være en taknemmelig opgave at være fotograf i så atmosfæremættede omgivelser. Visuelt set er filmen fortalt i et traditionelt, naturalistisk formsprog, der ikke gør opmærksom på sig selv - kun utilsigtet et par gange, hvor klipningen falder noget klodset.

Habana Blues er en film, hvis styrke ligger i dens stemning frem for f.eks. historie, skuespil eller visuel stil. Sidstnævnte er alle jævnt solidt håndværk - men det er den cubanske atmosfære, som giver filmen sit særpræg og som bliver stående i erindringen bagefter.

nHabana Blues. Instruktion: Benito Zambrano. Manuskript: Benito Zambrano, Ernesto Chao. Spansk/ Cubansk/ Fransk (Vester Vov Vov og Øst for Paradis)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu