Stort set ingen forstår dem. Og dem, der gør, retter sig ofte ikke efter dem.
De internationale kontrolsystemer, der skal forhindre, at terrorister får fat i teknologi, der kan bruges til at lave masseødelæggelsesvåben, er behæftede med flere huller. Det viser arrestationen af en sydafrikansk forretningsmand, der mistænkes for at have solgt atomvåbendele til Pakistan.
Et indviklet net af internationale aftaler mellem primært vestlige lande skal sikre, at teknologi, der kan bruges både militært og civilt - den såkaldte dual-use teknologi - ikke bliver eksporteret til lande eller firmaer, der mistænkes for at have for eksempel terrorforbindelser eller ulovlige atomvåbenprogrammer.
Men de internationale aftaler er ikke juridisk bindende, og derfor er der ingen sanktioner over for lande, som bryder reglerne.
En vigtig del af aftalerne er, at man rapporterer til hinanden, når et mistænkeligt firma eller land prøver at købe for eksempel materiale, der kan bruges til at bygge en atombombe. Men op mod halvdelen af disse tilfælde bliver aldrig rapporteret videre, viser en undersøgelse fra den amerikanske kongres fra 2002.
For eksempel undlod USA mellem 1996 og 2001 i 26 tilfælde at fortælle, at de havde nægtet tilladelse til eksport på grund af frygt for, at købere ville fremstille atomvåben.
Intet tyder ifølge det amerikanske Center for International Handel og Sikkerhed (CITS) på Georgia Universitet på, at det har ændret sig siden.
Mangelfuld rapportering
"Grundlæggende er de her regler en slags gentleman-aftaler, som man kan bryde uden konsekvenser," fortæller seniorforsker Seehma Gahlaut fra CITS, der har interviewet mere end 100 personer i den amerikanske regering i forbindelse med en omfattende undersøgelse af eksportreglerne.
Også i Danmark har man oplevet de manglende rapporteringer.
"Der er nogle lande, der undlader at rapportere, selv om de skal, da de oplever området som sikkerhedspolitisk følsomt, og derfor gerne vil holde kortene tæt til kroppen", fortæller kontorchef Bent Lindhardt Andersen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har ansvaret for kontrol med dual-use-eksport.
Formålet med at rapportere hvilke lande, der prøver at købe teknologi, som kan bruges til masseødelæggelsesvåben, er dels at sørge for, at andre lande ikke efterfølgende sælger teknologien, dels at FN's atomare vagthund i Wien, det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA), kan følge markedet.
"At rapporteringen er så mangelfuld gør det svært for os at opdage, hvilke lande der - selv uden succes - prøver at skaffe sig masseødelæggelsesvåben", siger talsmand Mark Gwozdecky fra IAEA, og påpeger en anden svaghed:
"Vi ser kun de afviste eksportansøgninger, og ikke dem, der rent faktisk har fået lov at købe dual-use-materiale. Havde vi vidst, hvad for eksempel Iran og Libyen købte ind på det lovlige marked, havde vi måske tidligere hejst nogle røde flag"
Et andet alvorligt problem ved de internationale eksportkontrolsystemer er, at de er så komplicerede, at mange ikke forstår dem. Da systemerne er baseret på, at virksomheder selv råber vagt i gevær, når de modtager en mistænkelig forespørgsel, er dette problematisk.
"De små og mellemstore højteknologiske virksomheder i USA kender generelt ikke til eksportreguleringerne. De fleste ved simpelthen ikke, hvordan reglerne virker, og mere end halvdelen er ikke klar over, om der overhovedet er eksportbegrænsninger på de produkter, de sælger", fortæller seniorforsker Scott Jones fra CITS på baggrund af en undersøgelse af mere end 500 højteknologiske amerikanske virksomheder.
Scott Jones har også foretaget sikkerhedsvurderinger i EU og tilføjer:
"USA er et af de lande, der bruger flest ressourcer på at uddanne deres virksomheder i eksportreglerne på det her område. Og man kan kun gætte på, hvordan det står til med virksomheder andre steder, når kendskabet er så dårligt i staterne".
Militær intervention
Tilfangetagelsen af den sydafrikanske forretningsmand, Asher Karni, der (som omtalt forleden i Information) har købt atomvåbendele i USA og via mellemmænd solgt dem videre til Pakistan viser, hvordan det nuværende system er relativt nemt at omgå.
En af årsagerne til, at eksportreglerne ikke er strammere, selv i en verden efter 11. september, er massivt pres fra især den amerikanske industri.
Op mod tre procent af den samlede amerikanske eksport består af dual-use teknologi, og derfor lobbyer industrien kraftigt imod eksportrestriktioner
"Den nuværende Bush-regering er generelt meget lydhør over for industrien", siger Ivan Oelrich, leder af kontoret for strategisk sikkerhed i den uafhængige tænketank Organisationen af Amerikanske Forskere.
"Samtidig har regeringen en meget stærk tiltro til de frie markedskræfter og hælder derfor ideologisk mere til at bruge militære interventioner end mod at undgå at eksportere farligt materiale via restriktioner".
Danmark har i flere år uformelt arbejdet på at gøre systemet bedre, men uden større succes. Omkring årtusindskiftet udarbejdede Danmark en hvidbog med forslag til forbedringer af systemet.
"En af vore konklusioner var, at hvis kontrollen ikke er effektiv, så smuldrer det hele, for så kan købere shoppe rundt, indtil de finder nogle, der vil sælge. Så enten skulle man stramme gevaldigt op, eller finde på noget nyt", siger kontorchef Bent Lindhardt Andersen.
Han understreger, at der er sket forbedringer, ikke mindst på grund af 11. september 2001, men at der stadig er lang vej igen.
"I forbindelse med konferencer om at modernisere systemet, har vi foreslået, at man gennemgribende laver systemet om og gør det væsentligt simplere. Men vi må erkende, at det er svært at få andre lande til at flytte sig på det her område".
