Læsetid: 4 min.

En dårlig spøg i Sydafrika

Vi har brug for hurtigere landbrugsreformer i Sydafrika. Måske kan vi lære af Zimbabwe, sagde Sydafrikas vicepræsident. Men det var kun for sjov, bedyrer hun
18. august 2005

Phumzile Mlambo-Ngcuka, Sydafrikas nyligt udpegede vicepræsident har humor, så måske var hun bare ude på at affyre en vits. Men i politik svarede hendes udtalelse til at råbe 'brand' i et menneskefyldt teater, og den har rokket voldsomt ved den tillid til regeringens fornuft, som hun ellers har været med til at stå som garant for.

Ved en konference i Johannesburg i sidste uge sagde hun følgende: "Jordreformerne i Sydafrika er foregået for langsomt og for stramt struktureret. Der er behov for et lille 'skub', og det er derfor, at vi måske får brug for at se på Zimbabwes eksempel. Zimbabwe kunne godt lære Sydafrika noget om landbrugs- og jordreformer, og om hvordan man gennemfører dem hurtigt."

Mens investorer gik i panik, og Sydafrikas økonomiske ledere var ved at rive håret ud af harme, insisterede Mlambo-Ngcukas talsmand, Murphy Morobe på, at vicepræsidentens udtalelse jo blot var sagt i spøg i et øjebliks munter samtale under konferencen. Det er muligt. Men hvis ikke, så var implikationen af hendes foreslag, at Sydafrika skal destruere sit landbrug og i sidste ende hele nationens økonomi, for netop dette er blevet konsekvensen af Zimbabwes strategi.

Zimbabwe var indtil slutningen af 1990'erne et repressivt, men forholdsmæssigt velstående land styret af den aldrende leder fra uafhængighedskampen, Robert Mugabe. Det var først da, vælgerne afviste Mugabes planer om at gøre landet til en et-partisstat (og derved sikre sig selv præsidentembedet for livstid) ved en folkeafstemning i 2000, at han gik over til ekstreme metoder i et forsøg på at genrejse sin popularitet. Den mest vidtgående af dem - og en sikker folkelig succes - var planen om at konfiskere jord fra velhavende hvide landmænd og 'omfordele' det til fattige, jordløse sorte.

Det forekom umuligt at forsvare, at nogle få tusinde hvide landmænd skulle eje det meste af Zimbabwes bedste landbrugsjord. En jordreform burde for længst være gennemført, og hvis Mugabe var begyndt at arbejde seriøst for det for tyve år siden, da han tog magten, kunne dette også være sket gradvist. lovligt og uden at anrette større skade på landets økonomi. Men det måtte nødvendigvis blive en vanskelig manøvre, eftersom det var de hvide landmænd, der dyrkede de eksportafgrøder, som var grundstammen i Zimbabwes økonomi, og eftersom de jordløse sorte, der stod til at overtage landbrugene ikke havde hverken kapital eller knowhow til at udfylde denne rolle.

Zimbabwe ruineret

Mugabe indså muligvis ikke dette, men selv hvis han havde, ville det næppe have holdt ham tilbage. Hans jordomfordelingsplan var nemlig kun motiveret af ønsket om om at sikre sin politiske magt, og lod hånt om økonomiske overvejelser. Derfor sendte han bander af bevæbnede unge ud for at fjerne de hvide landmænd og overtage jorden. Næsten alle de hvide landmænd er nu ruinerede. Det samme er Zimbabwe.

Godt halvdelen af den konfiskerede jord gik til Mugabes venner og politisk allierede i regeringspartiet og militæret. Det resterende gik til fattige bønder, som hverken havde de nødvendige redskaber eller den fornødne viden til at kunne drive et større, kommercielt landbrug, og næsten halvdelen af Zimbabwes bedste landbrugsjord ligger nu brak. Zimbabwes økonomi er svundet 30 procent siden 1999, den gennemsnitlige indkomst per indbygger er nu lavere end den var i 1980 og halvdelen af befolkningen behøver akut nødhjælp. Er dette virkelig, hvad vicepræsident Phumzile Mlambo-Ngcuka forestiller sig, der skal ske i Sydafrika?

ANC-regeringen har holdt en svær balancegang, siden den overtog magten i Sydafrika for 11 år siden. De fleste sorte sydafrikanere stemmer stadig på ANC, men de forventer snarlig handling, der skal mindske det store skel mellem deres egen levestandard og den som de ikke-sorte minoriteter nyder godt af. Problemet er, at de minoriteter - hvide, asiater og raceblandede 'farvede', der tilsammen kun udgør en femtedel af landets 45 millioner indbyggere - stadig ejer de fleste af virksomhederne og i rigere mål besidder de evner, som Sydafrika har brug for, hvis det skal forblive en moderne industriel økonomi.

Villige sælgere

Dette må selvfølgelig ændre sig med tiden, men forandring kan kun ske gradvis, hvis økonomien ikke skal lide skade. Men behovet for forandring er presserende og kræver politisk handling. ANC har formået at holde balancen i ti år, men det skal gentage denne succes i mindst ti år endnu, hvis Sydafrika skal udvikle sig til et multikulturelt demokrati med en stabil økonomisk fremgang. Det hænder, at de politiske ledere går i panik og beslutter, at det er nødvendigt at gennemføre et populistisk tiltag. Det er i dette lys, at Mlambo-Ngcukas udtalelse skal ses.

87 procent af Sydafrikas landbrugsjord var ejet af hvide landmænd, da Nelson Mandela tog over i 1994; 85 procent er det stadig i dag. Dette er baggrunden for, at regeringen i sidste måned erklærede, at den ville opgive det markeds-baserede 'villig køber-villig sælger'-program for omfordeling af jorden, fordi det gik for langsomt.

De hvide landmænd siger, at der er masser af villige sælgere, men at de ikke kan få regeringen til at købe deres jord. Hvem der har ret, er ikke afgørende. Det behøver heller ikke nødvendigvis at medføre den store økonomiske katastrofe på kort sigt, hvis en hurtigt gennemført plan om at tage jorden fra de hvide og give den til sorte, skulle fratager Sydafrika dets status som et af de kun seks lande i verden, der eksporterer flere fødevarer end de importerer.

Men det, der vil kunne blive fatalt, er, hvis Sydafrikas økonomiske aktører og udenlandske investorer ophører med at med at opfatte landet som et sted, hvor det er et demokratisk retssamfunds principper og ikke populistisk partipolitik, der sætter spillereglerne. Skulle denne tillid gå tabt, taber Sydafrika alt på gulvet. Vicepræsidenten burde have tænkt sig bedre om, før hun talte.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu