Læsetid: 3 min.

Dårligt klima i USA

9. januar 2001

Under sidste Års republikanske primærvalg blev senator John McCain fra Arizona yderst populær blandt vælgerne for sine skarpe udfald mod »penges korruption af politik i Washington«. Hermed mente han erhvervslivets pekuniære bidrag til politiske kandidater i forventning om modydelser i form af lovgivning, der gavner specifikke virksomheder eller en hel branche. McCain var tæt på at snuppe det republikanske partis nominering for næsen af George W. Bush, hvis familie har haft interesser i Texas’ oliebranche gennem to generationer. Senatoren tabte dog med æren i behold. McCain afstod nemlig fra at indkassere ydelser fra lobbyister, der har søgt om hans hjælp, siden han blev formand for Senatets handelsudvalg i 1995.
Samme dyd kan ikke tilskrives USA’s næste præsident. George W. Bush bliver en fortrinlig repræsentant for amerikanske erhvervskoncerner i Det Hvide Hus. Hans gode ven fra oliebranchen Donald Evans – USA’s næste handelsminister – skaffede under valgkampen millioner af dollar fra direktører i blandt andet energibranchen. Den næste vicepræsident Richard Cheney – der forlod en topstilling i Texas-olieselskabet Halliburton – har som ansvarlig for dannelsen af en ny regering foreslået industrifolk og erhvervsvenlige politikere til vigtige ministerposter.
Muligheden for interessekonflikter er så åbenlys, at senator McCain burde føle sig personligt krænket af partikammeraten Bush. Tror Bush virkelig, at de amerikanske vælgere bare tager skyklapper på? Ét er sikkert: McCain vil ikke ligge på den lade side i denne kongressamling. Sammen med den demokratiske senator Russell Feingold planlægger han at fremlægge et lovforslag til reform af USA’s valgfinansieringslov. Formålet er at komme alle de mange smuthuller til livs.

En sÅdan reform vil imidlertid ikke have nogen nævneværdig indflydelse på, hvordan den kommende regerings ministre håndterer deres etiske og moralske forpligtelse til at handle på hele samfundets vegne – ikke kun som bydrenge for finansielle særinteresser. Sagen er nemlig, at mange medlemmer af George W. Bush’ regeringskabinet tilhører en yderfløj i det republikanske parti, der af ren og skær ideologisk overbevisning finder det forkasteligt og i nogle tilfælde grundlovsstridigt, at forbundsstaten eksempelvis regulerer miljøet på tværs af delstaters grænser. Det bør være op til selskaberne eller delstaterne selv, mener de. At lobbygrupper knyttet til disse højrepolitikere så finansieres af industrien er naturligvis en relevant oplysning.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er en direkte sammenhæng. Et instruktivt eksempel er Bush’ kontroversielle kandidat til posten som USA’s indenrigsminister – Gale Norton. Indenrigsministeriets portefølje er begrænset til at bestyre de enorme arealer – naturparker, skove, etc. – som forbundsstaten har råderet over i de 50 delstater. I sagens natur befinder størsteparten af disse områder sig i de vestlige bjerg- og præriestater samt i Alaska, hvor den politiske kultur er temmelig konservativ, og erhvervslivet har større indflydelse i lokal politik end i øststaterne.
Når Bush derfor udpeger Gale Norton, der har været justitsminister i Colorado og leder af en miljøgruppe sponsoreret af minebranchen, kul- og kemiske selskaber, sender han et ganske tydeligt signal til erhvervslivet. Norton kommer nemlig fra en delstat, hvor de toneangivende beslutningstagere gerne ser privat udnyttelse af beskyttede forbundsområder – f.eks. mere minedrift – og samtidig foretrækker, at fabrikker selv håndhæver udslip af forurenende affaldsstoffer. Den mentalitet er udbredt i de store bjergstater, også i Bush’ hjemstat Texas.

Den amerikanske miljøbevægelse er forståeligt nok stærkt foruroliget over udnævnelsen af Gale Norton. Hertil kommer udpegelsen af den stærkt konservative Spencer Abrams, som tabte senatorposten i Michigan, til energiminister. Handelsminister Don Evans, oliemand fra Texas, vil ikke alene bringe sine venner fra energibranchen ind i varmen. Han får ovenikøbet ansvar for et agentur, der overvåger klimaopvarmningen – hvilket svarer til at lade ræven vogte hønsene. Kun Bush’ kandidat til miljøminister – New Jersey-guvernør Christine Todd Whitmann – hører til den moderate fløj i partiet. Det er tvivlsomt, hvad hun kan mobilisere af politisk indflydelse i regeringen for at sætte en stopper for de værste udskejelser mod miljøet. Under Bush skal USA være mere mindre afhængig af udenlandsk energi (Saddam Hussein rumsterer i baghovedet), så der er udsigt til en aggressiv energipolitik, hvor olie- og naturgasbranchen får lov til at udvinde energi i beskyttede føderale landområder. Det ville udgøre et totalt brud med Clinton-regeringens politik og kunne på længere sigt true dyre- og plantearter og begrænse borgernes adgang til USA’s storslåede naturrigdomme.
For os andre væsener på planeten vil Bush’ kommende energiiniativer være det første håndfaste signal om, at en republikansk regering og Kongres ikke agter at tage klimaopvarmingen alvorligt.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu