Læsetid: 3 min.

Et dårligt tegn

9. november 1999

ALT VAR BEDRE i gamle dage. Det er en jammerklage ældre end oldtiden. Den kan spores tilbage til de tidligste nedfældede iagttagelser af menneskets vilkår. Paradis går tabt allerede i Bibelens kapitel 3.
I sit forsøg på at hive fortidslængslende vælgere tilbage fra Pia Kjærsgaards favn har Det Konservative Folkeparti genafstøvet tidernes forfald som tema. På partiets landsrådsmøde i weekenden udbredte uddannelsesordfører Brian Mikkelsen sig om nutidens elendigheder. Han jamrede:
"Rektorerne på landets universiteter river sig i håret og jamrer."
Og hvorfor gør de pæne ældre herrer det? Her er Ekstra Bladets ordrette gengivelse af Brian Mikkelsens forklaring fra talerstolen:
"De studerende kender ikke en gang forskel på udsagnsord og grundord!"

AV! DET STÅR GALT til med ungdommen. Helt ind i den konservative folketingsgruppe. Den 33-årige Brian Mikkelsen er student fra Ballerup Gymnasium og cand. scient. pol. fra Københavns Universitet. Alligevel kender han ikke udsagnsled og grundled. Han har nok ført pennen til denne sætning i manuskriptet til partileder Bendt Bendtsens tale til landsrådet:
"For det første er den offentlige sektor vokset langt mere end selv Holger K. Nielsen kunne have drømt om."
Hvad der er galt med den sætning? Der mangler et komma. Efter ordet "mere". De konservative kan ikke en gang sætte kryds og bolle. Hvordan skal det så gå vort fædreland? Værre end selv Holger K. Nielsen går og drømmer om!
Lykkeligvis er de konservative på dette punkt ude af trit med den danske befolkning. Som nation elsker danskerne at lede efter udsagnsled og grundled og sætte kryds og bolle. Derfor er de ikke til at drive væk fra det grammatiske komma.
I gårsdagens Information fremhæver sprogørnen Jørn Lund danskernes komma-konservatisme. Han deler den selv. Alle artiklerne i den af ham redigerede Store Danske Encyklopædi er kommasat efter kryds og bolle. Undtagen den om 'kommatering'. Den er nemlig skrevet af Dansk Sprognævns formand. Og formand Erik Hansen og størstedelen af hans nævn fører en indædt kamp for at få ram på det grammatiske komma.

KOMMAETS HISTORIE er omskiftelig. Tilbage i oldtid og middelalder var det håndskrevne oftest beregnet på oplæsning. Kommaerne blev derfor sat til angivelse af naturlige pauser. Omkring 1500-tallet opstod det grammatiske komma i det tysksprogede område. Tyskere har nemlig et særligt behov for at finde bisætningerne. Ellers kan de ikke få lagt udsagnsord ned i bunden af dem. Med bogtrykkerkunsten rykkede gramma-kommaet til Danmark og vandt almén udbredelse. Syvende udgave af Dansk Retskrivningsordbog fra 1918 splittede imidlertid samfundsordenen ved at åbne for to tilladelige kommaer: Det grammatiske og et såkaldt pausekomma.
Netop på grund af danskernes hang til kryds og bolle fik pausekommaet aldrig fodfæste. Det blev højst en undskyldning for manglende eller forkert sætning af komma. Alligevel tabte haderne af det grammatiske komma ikke ildhuen. Med Retskrivningsordbogen fra 1996 omdøbte de det grammatiske komma til "det traditionelle". Samtidig lavede de en ny variant af pausekommaet og kaldte den "det ny" komma. Ikke så lidt demagogisk. Faktisk et overlagt forsøg på sprogligt at bortskamme det elskede kryds-og-bolle komma som affældigt.
Lige lidt har det nyttet. "Det ny" komma ser ud til
at blive lige så stor en fuser som sin forgænger. Folkeskolelærerne kan ikke hitte rede på det. Og hvordan skulle de så kunne undervise børnene i det? Det er meget nemmere at gå på ordjagt med krydser og boller.

KÆRLIGHEDEN til "det traditionelle" komma har intet at gøre med forbenethed. Bestemt og overhovedet slet ikke. For vi nærer den også her på Information. Bladets interne skrivemanual fastslår om "det ny" komma: "Det har ikke gjort tingene lettere og forvirringen mindre." Derpå følger formaningen: "Brug kun det grammatiske komma!"
Avissiderne bærer ikke altid præg af efterkommelse af dette bud. Det skyldes en uskøn blanding af de skrivendes selvrådighed og de redigerendes afmagt. Men vi lover forstærket nidkærhed.
Til sidst et lille fif til alle de tvivlrådige: Man kan ubesværet holde sig neutral i komma-krigen. Man skal bare skrive i helsætninger og uden brug af opremsninger eller indskud. Så er der ikke krav om kommaer efter noget som helst regelsæt. Meningen kan sagtens være forståelig alligevel. Sådan som den forhåbentlig er i denne leder.
Uden blottelser for kommasætning lyder teksten til gengæld let staccato. Det skal indrømmes. dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu