Læsetid: 3 min.

Dårskab går sin gang

29. juni 2001

ÅH NEJ, ENDNU et dunk på dommedagsklokken. Hør disse ord: »Den nulevende generation kan være blandt de sidste, der kan rette den nuværende kurs i verdensudviklingen, før den når et punkt, hvorfra der ikke kan vendes tilbage. Den måde, som industrielle lande førhen har sig udviklet sig på, er ikke bæredygtig i fremtiden, hverken for dem selv eller andre.«
Tak, vi véd det. Men som Villy Sørensen har bemærket: »Før troede mennesker på det, de ikke vidste. Nu tør vi ikke tro på det, vi véd.«
Nu bliver vi igen mindet om det. Denne gang af en gruppe af Europas og USA’s »fremtrædende miljøsagkyndige«, som FN har haft samlet for at give råd til næste års miljø-topmøde i Johannesburg – det sammentræde, der skal følge op på en tilsvarende begivenhed i 1992, Rio-topmødet, der satte ’bæredygtig udvikling’ som klodens håbefulde mål.
Som Information rapporterede i onsdags, gør de sagkyndige denne status over de forgangne ti år:
»Med enhver målestok har resultaterne været stumpvise (...) Helhedssituationen forværres stadigt.«
At det ikke er løgn, bekræftes af gårsdagens Ritzau, der citerer Internationalt Røde Kors for, at antallet af vejrkatastrofer rundt omkring i verden er fordoblet på bare fire år. Røde Kors peger selv på global opvarmning som årsag. Med i billedet hører også, at flere og flere byudviklinger finder sted i opfyldte sumpe, i flodlejer og kystområder.

RÆDSELSLISTEN, som FN’s miljøsagkyndige stiller op, er velkendt: Jaget efter ’vækst’ målt med bruttonationalproduktets stupiditet, de perverse offentlige subsidier til destruktiv adfærd, den groteske fordeling mellem opulent rig og udmarvende fattig.
Når vi véd det, hvorfor sker der så ikke noget? Hvad er det for en mekanisme, der hindrer den anderledes kurs, som med blot et slægtleds tidshorisont ville stille alle bedre?
Netop den mekanisme har den amerikanske historiker Barbara Tuchman (1912-90) været optaget af. Hun skrev i 1984 en bog om den – med titlen The March of Folly, der på dansk kan gengives som ’Dårskabens gang’.
Dårskab er ifølge Tuchman et særligt misregimente ved siden af undertrykkelse, overambition og uduelighed.
Dårskab som regeringssygdom er at forfølge en politik, der er imod imod de regeredes intereser. En ægte dårskab skal opfylde tre betingelser:
*Den fulgte politik skal være opfattet som selvødelæggende, ikke bare af en bagklog eftertid, men også videnom i sin samtid.
*Et gennemførligt alternativ skal have foreligget og været kendt.
*Den selvdestruktive politik skal være ført vedholdende af den herskende klasse, trods alle tegn på de katastrofale følger.

OG SÅ TAGER Tuchman fat på historiens eksempler på dårskab:
*Hvorfor rullede de belejrede trojanere ind bag deres volde den store træhest, grækerne havde stillet op udenfor? Trojanerne havde jo fået varsler om krigslist. De kunne bare have åbnet hestens bug med økser – det brugbare alternativ.
*Hvorfor fortsatte den katolske kirke sine udskejelser i årene 1470-1530? Det var alment kendt, at en reform var bydende nødvendig for at undgå den protest, der sidenhen tog form af protestantisme.
*Hvorfor blev den engelske kolonimagt ved med at kræve skatter af sine nordamerikanske besiddelser uden at ville give dem parlamentarisk repræsentation, når angelsaksisk tankegang ubrydeligt sammenkæder skat og valgret, og når alle vidste, amerikanerne ville slås for deres ret?
*Hvorfor bandt USA sig i Vietnam til en krig, som også ledende kredse i den amerikanske regering anså for håbløs?
Tuchman fremhæver dette års jubilæumsbegivenheder: Hitlers overfald på Sovjet, Japans på Pearl Harbor. I begge tilfælde havde gerningsmændene grund til at antage, at det ikke ville gå godt.
Sin nutid spørger Tuchman på bogens første side: »Hvorfor insisterer amerikansk erhvervsliv på ’vækst’, når den så åbenbart fortærer de tre grundlag for liv på vor planet – land, vand og uforurenet luft?«
Godt spurgt i 1984, Barbara! I dag kunne du spørge en endnu bredere kreds i dårskabens vold: Alle de regeringschefer, der næste år samles i Johannesburg.

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu