Læsetid: 3 min.

Dæmpet drive

De små glæder er de største på en festival, hvor det brunlige landskab gør sit for at dræne livsgnisten ud festivalpublikummet
9. juli 2007
Svenske The Sounds med forgrundsfiguren Maja Ivarsson er p.t. Sveriges bedste band efter den populære konstellation -Rockband med lyshåret kvinde i front-.

Svenske The Sounds med forgrundsfiguren Maja Ivarsson er p.t. Sveriges bedste band efter den populære konstellation -Rockband med lyshåret kvinde i front-.

Carsten Snejbjerg

Banjo - hvem kan udtale det ord, så drævent, at det synes at vare fem minutter? Det kan amerikanske Hayseed Dixies John Weeler: "Baaaaanjoooo..."

Med den umiskendelige southern charm holdt han folk fanget i Odeon-teltet lørdag eftermiddag. Sandt, de fleste var nok spurtet ind i teltet i en desperat og fuldstændig omsonst flugt fra en kraftig byge, men under alle omstændigheder var teltet fyldt, og det blev det ved med at være, også efter the passing cloud havde passeret. For hvem kan løsrive sig fra dette undervurderede instrument, hvorpå der kan spilles med en sådan fart, at man må stille sig på tæer og forsikre sig om, at der ikke er gået ild i musikerens fingre. Don Wayne Reno klarede det dog, uden der blev brug for skumslukker. Og hvis man kunne, ville man løfte støvlen op af mudderet og stampe den i takt til musikken, klappe sig på låret og råbe 'yiiihaaa...'

Det er usædvanligt, at et coverband får lov at spille på Roskilde Festival. Men Hayseed Dixie er mere end bare et coverband. De udfører en art hillbilly-sampling, der løsriver numrene fra sit originale, seriøse rockhylster og iklæder den lystig Bluegrass.

Rockklassikere som "Highway To Hell", "Ace of Spades" og "Dirty Deed Done Dirt Cheap" er egentlig Hayseed Dixies udgangspunkt, men på den seneste plade, Weapons of Grass Destruction, har de også begivet sig ud i moderne klassikere som Scissor Sisters' "I Don't Feel Like Dancing" og Green Day's "Holiday".

Oh, hvilket frikvarter. Fra regn, mudder og eftermiddagsdepression.

Fint, fint

Queens Of The Stone Age aftenen før havde ikke været et frikvarter. Det var nærmest en historietime. Irritationen over, at der blev spillet alt, alt for lavt, overskyggede eller overskyede - for at blive i Festival-terminologi - lysten til at blive hængende. Men man hoppede ikke ud af vinduet for man er jo den gode elev, der giver selv en kedelig lærer en chance.

Josh Homme og hans aktuelle bandmedlemmer spillede fint. Fint fint. Men som bandet ikke rigtig har været interessant siden Songs For The Deaf fra 2002, hvor den mest sympatiske mand i showbusiness, Dave Grohl (Nirvana og Foo Fighters), gæsteoptrådte, ja så nåede denne koncert heller ingen form for højde. En rock'n'roll-regnmåler ville ikke engang kunne aflæses.

Ny bølge

Så var der andre udslag på barometeret, da The Sounds tidligere på dagen gav lektion.

The Sounds lider også af plademæssigt at have mistet gnisten, men live fejler energien og engagementet ingenting. Forsanger Maja Ivarsson rider den nye bølge med en personlig, skønt begrænset vokal, der passer perfekt til gruppens lyd. Blondie spøger ikke kun i hendes hårfarve, men i hele The Sounds-oplevelsen. Og så er der fest under teltdugen på Arena. Anført af tutor Maja Ivarsson, der syntes alt var "fucking great", det var det også, men størst var glæden under numrene fra debuten Living in America.

Siden The Cardigans storhedstid har Sverige spyttet bands efter konstellationen 'Rockband med lyshåret kvinde i front' ud i stride mudderstrømme. Lige nu er favoritten i hjemlandet det poppede postpunkband Love Is All, men især efter fredagens koncert må man konstatere, at der stadig er et stykke vej op til The Sounds.

Dumpet

Red Hot Chili Peppers lørdag aften på Orange fortjener ingen ord.

* The Sounds, Arena. Queens Of The Stone Age, Orange. Fredag

* Hayseed Dixie, Odeon. Red Hot Chili Peppers, Orange. Lørdag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her