Læsetid: 8 min.

Den dag Afghanistans kulturkatastrofe nåede til Kastrup

Plyndringen af Afghanistans kulturarv er nået til Danmark. I alt 96,8 kilo smuglergods er blevet beslaglagt af toldmyndighederne i Kastrup i løbet af det seneste år, men indtil videre er smuglerne sluppet uden straf
22. juni 2006

Det er en helt almindelig sommerdag i Kastrup Lufthavns toldkontrol, da de to store kufferter fanger toldernes opmærksomhed. Den store Samsonite-kuffert ser normal nok ud, men den grå stofkuffert er ved at revne. Og de er helt usædvanligt tunge.

Tolderne beslutter at tage et kig, før ejermanden med det afghansk-klingende navn får lov at tage dem med ind til København, hvor han bor. Stor er overraskelsen, da adskillige plastikposer, et gammelt blomstret pudevår og en UNICEF-sæk fra Afghanistan dukker frem. Inden i den ydmyge indpakning gemmer sig tusindvis og atter tusindvis af antikke mønter.

Tolderne ringer straks til Nationalmuseets Mønt- og Medaillesamling og beder om assistance. Intet vil blive rørt, før museumsfolkene er fremme, lover de.

En uvurderlig skat

Museumsinspektør Jørgen Steen Jensen og hans assistent Nadia Haupt fra Møntsamlingen tror ikke deres egne øjne, da de ser de to kufferter fulde af sjældne mønter. Den dag dukker intet mindre end 80 kilo antikke, afghanske mønter op af plastikposer og nødhjælpssække i de to kufferter fra Afghanistan. Et land hvis befrielse danske soldater er i felten for, samtidig med at museumsfolkene i stadigt stigende grad har set dets kulturarv dukke op i de vestlige auktionshuses kataloger.

Nu står de med en skat-kiste af denne kulturarv i hænderne. Bare i de to kufferter ligger der dobbelt så mange mønter, som der nogensinde er fundet i et dansk møntfund. Mange stammer fra før kristi fødsel og vil være mange penge værd på det internationale møntmarked.

At de afghanske mønter er et led i den systematiske udplyndring af Afghanistan, er de to museumsfolk ikke et øjeblik i tvivl om. Siden 1993 er meget store del af Afghanistans fortid blevet røvet fra museer og udgravninger, smuglet ud til nabolandet Pakistan, sejlet til frihandelsparadiset Dubai i De Forenede Arabiske Emirater og derfra videre til Europa og USA, hvor kunsthandlere og auktioner kun er alt for villige til at sælge smukke afghanske buddaher, guldmønter og stenrelieffer videre til museer og private samlere. Udplyndringen i Afghanistan er så alvorlig, at UNESCO har kaldt den en decideret "kulturkatastrofe."

Transitland

Hidtil har Danmark ikke spillet nogen større rolle i plyndringen, men fundet af de 80 kilo afghanske mønter i Kastrup Lufthavn er et vendepunkt, vurderer den franske arkæologiprofessor Osmund Bopearachchi. Han har studeret billeder af de afghanske mønter og vurderer, at København kan være blevet fordelingscentral for smuglervarer til hele EU.

"Mit indtryk er, at Danmark er blevet transitland for varer til det europæiske marked, formentlig fordi der ikke er så meget grænsekontrol her. Tidligere var det bl.a. Amsterdam og London, men her har myndighederne skærpet kontrollen, og så skifter varene kurs," siger han. Professor Bopearachchi har netop udgivet bogen Le Portrait d'Alexandre le Grand om den illegale handel med Afghanistans kulturarv og anses for at være en af verdens førende eksperter på området.

For den Sri Lankansk-fødte professor er plyndringen af Afghanistans kultur en hjertesag, og han er helt enig med UNESCO's beskrivelse af omfanget af plyndringen som en "kulturkatastrofe".

Ifølge de officielle optegnelser har Afghanistan 2.800 arkæologiske udgravningssteder med oldsager, der strækker sig 100.000 år tilbage i tiden. En fortid som er ved at gå tabt.

Plyndringen begyndte, da Afghanistan blev kastet ud i borgerkrig i 1992-93, og siden da er stadig større mængder af afghanske kulturskatte nået frem til det internationale kunstmarked. Ifølge Bopearachchi stammer op mod 95 procent af de afghanske ting, som i dag kan købes på auktioner og hos antikvitetshandlere i Europa og USA, fra illegale udgravninger.

Efter de vestlige landes invasion af Afghanistan i 2001 har plyndringen taget ekstra fart, bl.a. fordi mineryddere kan bruges både til at finde nedgravede miner og til at spore arkæologiske fund. At de vestlige styrker samtidig har har været ude af stand til at sikre Afghanistans grænser har gjort det uhyre nemt at få tingene ud af landet.

Identitetstyveri

Afghanistans Skandinavien-ambassadør Yahya Maroofi betragter udplyndringen som en af de største barrierer for genopbygningen af Afghanistan.

"Vi bliver berøvet vores nationale identitet. Mange konfliktramte lande bliver plyndret for deres kulturarv, men Afghanistan har været ekstremt hårdt ramt," siger han og fortsætter: "Vi er meget taknemmelige for, at Danmark og andre lande vil hjælpe Afghanistan med genopbygningen af vores land, for det er en stor opgave, som disse landes sønner ofrer deres liv for. Men et land er også sin kulturarv, og genoprettelsen af vores kulturarv er en del af genopbygningen af vores land," siger han.

Det er den afghanskfødte projektleder og folkeretsjurist Malek Mohammed Sitez fra det danske Institut for Menneskerettigheder; IMR, ganske enig i. Han er meget bekymret over Afghanistans tabte kulturarv og mener, at ansvaret for at bevare, hvad der måtte være tilbage, påhviler det internationale samfund, herunder Danmark:

"Bevarelsen er ikke bare vigtig for det afghanske folk, men for verdenshistorien. Især det nordlige Afghanistan er en historisk guldgrube, som kan berette om mere end 5.000 år af menneskehedens historie," siger han. Og for landets genopbygning er det helt afgørende:

"Afghanistan har aldrig været en samlet nation med en centralregering, der har kontrolleret hele landet. Vi er splittet i så mange etniske, religiøse og kulturelle grupper, at vores fælles fortid er uhyre vigtig. Det er vores nationale identitet, det handler om," siger han.

"Formelt ligger ansvaret for beskyttelsen af de afghanske museer og arkæologiske steder hos de afghanske myndigheder, men lad os være realistiske. Det er ikke en opgave, de i øjeblikket kan løfte. Det er op til det internationale samfund at hjælpe, også på dette område," siger han og opfordrer Danmark til at hjælpe. F.eks ved at slå hårdt ned på dem, der forsøger at smugle afghanske kunstskatte ind på det europæiske marked via København.

Dansk ansvar

Desværre er det ikke så enkelt. Da Nationalmuseets eksperter har gennemfotograferet og dokumenteret den op til 2.300 år gamle møntskat i Kastrup Lufthavn, må de lukke kufferterne igen og udlevere dem til deres ejermand. Han betaler dansk moms og spadserer sin vej med en uvurderlig arkæologisk skat på bagagevognen. Der er nemlig kommet besked fra Kulturministeriets ansvarlige kontorchef Niels Jørgen Nielsen om, at der ikke er noget at gøre: Afghanistan har på det tidspunkt ikke tiltrådt UNESCO's konvention mod illegal handel med kulturarv (det gør det senere samme år, - red.), og så er der efter ministeriets mening ikke noget at stille op rent juridisk. Københavns Politi bliver end ikke underrettet.

Museumsfolkene er rystede:

"Der har altid været trafik med kunstgenstande i verden," siger Jørgen Steen Jensen. "Men den systematiske tømning af Afghanistan er uden sidestykke i verdens-historien - måske undtaget Romerrigets opløsning. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan gribe ind," siger han.

Det samme mener professor Bopearachchi.

"Hvis det ikke kan lade sig gøre at ramme smugleren i en sag af denne størrelsesorden, så er loven ikke meget værd," siger han.

Næste forsøg

De ellers forsigtige museumsfolk begynder at råbe vagt i gevær i tidsskriftartikler og over for Kulturministeriet. Og da en ny sending mønter fire måneder senere dukker op i Kastrup, er både de og myndighederne bedre beredt.

Datoen er den 27. november 2005, da tolderne i Københavns Lufthavn slår til over for nok en afghaner, der kommer slæbende med en underlig kuffert.

16,8 kilo vejer den, og indeni ligger der denne gang nogle mønter, som efter Nationalmuseets vurdering er blandt de seneste års mest interessante arkæologiske fund.

Der er runde og firkantede mønter med indgraverede elefanter, bøfler og kongeportrætter, såkaldt "baktriske mønter" fra Alexander den Stores tid, et par tusind år før vores tidsregning. Der er også mønter pyntet med spydbærende konger fra det indo-skythiske dynasti hundrede år senere, der har armringe, pilespidser, små løvehoveder og påfugle af bronze og islamiske sølvmønter fra 1300-tallet.

Denne gang får den rejsende ikke lov til bare at gå igennem tolden med en beskeden betaling. Tværtimod beslaglægger tolderen kunstskatten, København Politi tilkaldes, og det juridiske maskineri går i gang for at undersøge, om der er mulighed for at rejse en straffesag.

I dag, et halvt år senere, er efterforskningsleder, politiinspektør Johnny Lundberg fra Københavns Politi imidlertid alt andet end optimistisk. Til trods for museumseksperternes begejstring over mønterne, mener han ikke, at de 16,8 kilo kulturarv er meget værd på det internationale marked, og så er der problemer med at bevise, at den herboende afghaner har erhvervet dem i Afghanistan og smuglet dem ud. Han har nemlig præsenteret en faktura fra bazaren i den pakistanske grænseby Peshawar, forklarer Lundberg. Den lyder på, hvad der svarer til 8.000 danske kroner.

"Det ser ud til, at han har været i god tro, da han købte tingene, og vi skal jo bevise, at det modsatte har været tilfældet. Det kan vi p.t. ikke, så derfor overvejer vi at finde en mindelig løsning på sagen. Afghanistan har meddelt, at man gerne vil have tingene retur, og at regeringen er villig til at betale manden en vis kompensation. Vi regner derfor med, at sagen vil være løst om en 14-dages tid," siger Johnny Lundberg.

Meget tyder derfor på, at heller ikke sagen om de 16,8 kilo kulturarv kommer for en dansk ret og skaber præcedens til næste gang, et arkæologisk fund dukker op i tolden.

Mønter fra Hindukush

Hvis man spørger eksperterne, er der imidlertid ingen tvivl om, at kufferten med de 16,8 kilo rummer store værdier.

Osmund Bopearachchi har undersøgt mønterne og vist billeder af dem til bl.a. direktøren for Kabuls Museum Nader Rassouli.

"Rasooli og jeg er enige om, at de baktriske mønter i Kastrup-fundet kun kan komme fra Afghanistan. Helt præcist kommer de fra Baktria, nord for Hindukush-bjergene i nærheden af byen Mashar al-Sharif," siger professor Bopearachchi. Han fortæller, at smuglerruten netop typisk går via bazaren i Peshawar.

Han understreger, at almindelige afghanere er så fattige, at der er store problemer med sult. "Hvis en bonde finder en guldmønt på sin mark, kan den forsørge hans familie i lang tid. Derfor kan man ikke klandre den almindelige afghaner for at sælge kulturarven. Men den mand, der finder mønten, får højst to procent af den pris, den ender med at gå til i Vesten," siger han. Ifølge Nationalmuseets eksperter kan baktriske mønter sælges for mindst 2-300 dollars stykket i USA.

For den menige afghaner kan det være svært at se, om det er værst at miste sin kulturarv til Talibans sprængninger af Buddha-statuer eller til det vestlige kunstmarked. Både talebanerne og kunstmarkedet har været hovedfaktorer i en så gennemført ødelæggelse af Afghanistans arkæologiske skatte, at området omkring Bagram ifølge Bopearachchi er det eneste, der i dag ikke er ødelagt. Og det skyldes udelukkende de mange miner omkring den amerikansk-kontrollerede Bagram-base, som gør det umuligt at grave der.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu