Læsetid: 5 min.

'Den dag, frygten fik tag i os'

Danskerne reagerede på frygten, siger Poul Nyrup om den politiske situation efter 11. september 2001. Nu advarer han mod at stramme terrorlovgivningen yderligere – Danmark er ikke er terroristerne fokus, mener den tidligere statsminister
11. september 2006

En eftermiddag for fem år siden sidder statsminister Poul Nyrup alene på sit kontor på Marienborg i fuld gang med at forberede den forestående åbningsdebat i Folketinget og de kommende finanslovsforhandlinger. Sædvanen tro kører CNN i baggrunden, men pludselig ændredes tonen og Poul Nyrup retter blikket mod skærmen.

"Jeg kan høre, at der er noget galt, og jeg vender mig om og ser det ene af tårnene ryge voldsomt og en reporter, der er lige så forvirret, som jeg selv. Hvad foregår der her? Er det et forskræp på en ny amerikansk film? Men få sekunder efter går det op for mig, at noget er helt galt."

I dag på femårsdagen for terrorangrebet den 11. september genkalder Nyrup sig de billeder og de stemmer, som massemedierne formidlede direkte til hele verden.

"Jeg tænker på billederne af de mennesker, der sad på øverste etage og de skygger, der sprang ud. Noget af det mest forfærdelige - hvis man overhovedet kan gradbøje det - var nogle af de samtaler, som blev ført fra forældre til deres børn, da flyene styrtede ned. Det går ind på mit følelsesregister i disse dage."

Kort efter at tv har vist gengivelserne af det første fly, der ramte World Trade Center, ringer Nyrups sekretariatsleder fra Statsministeriet og bekræfter, at der er tale om et terrorangreb.

"I det øjeblik bliver jeg fuldstændig rolig. Det første, jeg siger til mig selv, er, du skal have overblik over det her. Jeg begynder at tænke på, om der kommer flere angreb, og på om der er risiko for, at Danmark vil blive angrebet."

Last og brast med USA

Statsministeriet sender omgående en bil til Marienborg, og på vej ind mod Christiansborg får statsministeren kontaktet de relevante ministre, efterretnings- og forsvarschefer, samt sikkerhedsfolk, som løbende kan give en time-for-time opfølgning på udviklingen. Og fra bilen lægger Poul Nyrup sammen med sin informationschef en strategi for, hvordan statsministeren skal informere den danske befolkning. Dernæst handler det om landets sikkerhedsberedskab, og Nyrup bliver klar over, at der er brug for alvorlige opstramninger. I første omgang går nationen i højeste alarmberedskab, men umiddelbart efter sænkes niveauet til det næsthøjeste.

"Jeg var ikke personligt bange, men jeg var meget, meget fokuseret på, om der var svage punkter i forhold til vores sikkerhedsberedskab, hvis det værste skulle ske. Det kunne jeg i de første fem-seks døgn ikke udelukke. På tilbageblikket var det den dag, hvor frygten fik tag i os. Hvor frygten for alvor gjorde sit indtog i dansk politik."

Mens amerikanerne hurtigt retter fokus mod terrorbekæmpelse, bliver dagsordnen i Europa også en anden. Der indkaldes til ekstraordinært europæisk topmøde, hvor Poul Nyrup erklærer sin fulde støtte til USA. Irak var ikke på tegnebrættet, da Nyrups melding kom, og i dag er han er langt fra begejstret for koblingen mellem 11. september og invasionen af Irak. Et opgør med Saddam Hussein, som heller ikke Bill Clinton havde givet sig i kast med.

"Han var simpelthen for klog og havde for stor indsigt til at kunne tro på, at det var et projekt, man lige klarede på amerikansk facon ved at smide seksløberen på bordet. Men de sammenhænge er meget afgørende for de fem år der fulgte."

Tonen forstærkede frygten

- Gjorde du dig overvejelser om, hvordan du kunne undgå at stemple en hel befolkningsgruppe og skabe større splid mellem Vesten og Mellemøsten?

"Nej, ikke i de første dage og uger. En statsministers første pligt handler om sikkerheden og om at undgå en ny bølge af uskyldige ofre. Men så kommer eftertankerne, som handler om, at frygten har fået tag i os. Jeg så i Frankrig, hvordan den frygt blev brugt politik, og jeg mærkede det hurtigt ske i Danmark."

To måneder efter angrebene udskriver Poul Nyrup folketingsvalg og her opnår Dansk Folkeparti en fremgang fra 13 til 22 mandater - partiet bliver dermed landets tredje største. Omkring 75 procent at de frafaldne S-vælgere angav ønsket om en strammere udlændingelov som årsagen til, at de var gået til Dansk Folkeparti og Venstre.

"I Folketinget bliver der talt om irakiske terroristgeneraler, der render frit rundt i Danmark med blod op over albuerne - der blev talt i en tone, som forstærkede frygten. Jeg har ikke fortrudt, at jeg ikke agerede på frygten ved at forstærke den. Vi gjorde, hvad vi kunne for at beskytte vores land, men derfor behøver man ikke blive umenneskelige eller fremmedfjendske."

-Men dit ønske om at beskytte var åbenbart ikke godt nok set med befolkningens øjne?

"Nej, det er klart. Men jeg ville ikke gå ind i en retorikkonkurrence med oppositionen. Jeg ville ikke give indtryk af, at halvdelen af indvandrerne var potentielle terrorister. Jeg anså det som min pligt at undlade at spille den frygtens melodi, og det har jeg egentlig ikke fortrudt. Men socialdemokraternes håndtering af hele udlændingespørgsmålet er et kapitel for sig."

Poul Nyrup peger i dag på, at nøglen til at få bremset terrortruslen findes i Mellemøsten, hvor oprettelsen af en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat er afgørende for den tidligere statsminister.

Mere end friværdi

Kort efter angrebene på USA følger Danmark en henstilling fra FN om at foretage en række opstramninger i f0rhold til terrorbekæmpelse.

Det fører til lovændringer, der blandt andet giver politi og efterretningstjeneste bedre adgang til computerovervågning, og som forpligter teleselskaberne til at gemme oplysninger til brug for efterforskning.

Siden har den nuværende regering fået gennemført endnu en terrorpakke, og efter anholdelserne af de syv terrormistænkte i Odense raser debatten om yderligere overvågning - men Poul Nyrup advarer:

"Hvis man ikke passer på, opstår der tvivl hos folk om, hvorvidt vi har et uafhængigt retssystem. En del af terroristerne er er velfungerende folk, som spiser pizza og går i fitnesscenter ligesom alle andre. Dem klarer du ikke via overvågningskameraer - du kan ikke se, hvad de bærer rundt på inden i. Derfor må man rette fokus mod arnestedet i Mellemøsten."

Når Poul Nyrup ikke umiddelbart mener, at der er brug for mere overvågning af det danske samfund, skyldes det først og fremmest, at redskaberne ser ud til at virke, Men den tidligere statsminister mener heller ikke, at vi har grund til at frygte terrorangreb.

"Jeg tror ikke, at Danmark er i fokus for terroristangreb. Vi er ikke de mest udsatte, fordi vores samfund er skruet sammen, som det er. Selv om tonen er blevet barskere også i kølvandet på Muhammed-krisen, hvor der er blevet værre at være indvandrer i Danmark, så er der på det sociale område - selv om det også er blevet værre - så er der alligevel en grundlæggende interesse for hinanden. Det hele er ikke gået op i friværdi, trods alt. Der er faresignaler, men vi har fortsat et fællesskab, som er stærkere end mange andre steder."

I aften tager Poul Nyrup på rundtur i Mellemøsten for som formand for de europæiske socialdemokrater at træffe de politiske ledere i Beirut, Ramallah og Tel Aviv.

"Jeg synes egentlig, det er det bedste, jeg kan gøre den 11. september."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her