Læsetid: 8 min.

Den dag markedet så den smalle litteratur i øjnene

Det er nu et halvt år siden at Lindhardt og Ringhof foretog en af de mest kontroversielle fyringer i den danske litteraturhistorie. Med økonomi som begrundelse fik digteren Martin Glaz Serups opsagt sin kontrakt, og en syndflod af kritik og afgange fulgte. Men hvor galt gik det egentlig og hvad står tilbage? Det, der kunne stå?
18. november 2005

Dette er historien om et af litteraturens mest sårbare emner. Det er spørgsmålet om kunst og økonomi. Om succeskriterier, bedømmelse og kunstnerisk spillerum. Om god kunst lader sig fornægte. Om hvor langt et forlag kan gå, og hvor meget en forfatter kan finde sig i. Bestseller, misforstået eller folkekær digter - de fleste, der sætter ord sammen til en bog, lider under det forhold, at nogen gerne skulle købe værket. Dog ikke helt så meget, som de mennesker, der betaler penge for at sende den ud i butikkerne. Her løber økonomi og kunst for alvor sammen.

I starten af juni måned i år modtog digteren Martin Glaz Serup et bemærkelsesværdigt brev fra sin forlægger på Lindhardt og Ringhof. Brevet forklarede i beklagende, men præcise vendinger, at Glaz Serup ikke kunne få flere bøger udgivet hos L&R.

"Som du sikkert ved, har vi gennem en årrække måtte kæmpe med et underskud, der til dels skyldes udgivelsen af for mange titler," stod der i brevet. Det fortsatte:

"Disse 'smalle' bøger har vi udgivet, fordi de havde litterær kvalitet, og fordi vi gerne ville opdyrke et vækstlag for unge eksperimenterende forfattere. Det er der kommet mange gode bøger ud af, blandt andre dine, men det har også været dyrt for forlaget. Nu er vi blevet pålagt at skære ind til benet og primært fokusere på de udgivelser, som vi kan tjene penge på," stod der.

Det kunne have været skrevet mere præcist på gråt papir, men Martin Glaz Serup var fra da fyret fra sit forlag.

Det er der i sig selv ikke noget underligt ved - det sker hele tiden, at forfattere ikke slår til - men det bemærkelsesværdige ved netop denne fyring var den utvetydige begrundelse: Økonomi. Martin Glaz Serup kunne ifølge Hesseldahl godt skrive, men ikke sælge. Derfor måtte han ud. Dertil kom, at Glaz Serup havde kontrakt på mindst én udgivelse mere, at han allerede havde modtaget en pose penge for sin næste digtsamling, og at bogen allerede var færdigskrevet.

Til et mindre forlag

Sagen blev taget op her i avisen, og branchen reagerede prompte. En strøm af sympatitilkendegivelse løb gennem medierne. Fra kollegaer, forelægger, kritikere og almindelig forargede. Fem andre forfattere fra L&R valgte at tage deres øjeblikkelige afsked fra forlaget og flere fulgte i ugerne efter. Blandt dem var de såkaldte smalle forfattere som Harald Voetmann, Kenneth Krabat og Kristina Stoltz samt et par mere veletablerede forfattere som Thomas Boberg og Peter Nielsen.

Offentligt erklærede de deres utilfredshed med fyringen af Martin Glaz Serup og kritiserede ved samme lejlighed i kraftige vendinger forholdende på forlaget. Herunder i særdeleshed forlagets direktør, der igen og igen gentog sit budskab fra brevet til Glaz Serup.

Mediestormen kørte nogle uger for fuld drøn, men som det ofte sker, går den slags sager i sig selv igen, og hverdagen vender tilbage. For Martin Glaz Serup blev hverdagen uden L&R, og den indebrændte digtsamling udkom i stedet på det lille forlag Adressens Forlag. Et forlag af en helt anden størrelsesorden. Og det gør en forskel, forklarer han.

"Den største forskel er, at boghandlerne ikke køber bogen," siger Martin Glaz Serup.

"Jeg har aldrig fået så gode anmeldelser for en digtsamling før, og på grund af hele historien omkring udgivelsen har den været omtalt rigtig mange steder, men der er ikke mere end 10 boghandlere, der har købt den hjem," siger han og forklarer kort hvorfor.

"Det er standardting i boghandler. De køber hjem fra de store forlag og ikke fra de små"

Hvad er en succes?

Martin Glaz Serup var ikke den eneste, der vendte tilbage til en hverdag uden ét af landets største forlag i ryggen. Det samme gjorde forfatteren Kenneth Krabat, der selv hev stikket ud. Heller ikke han har fundet sammen med et andet stort forlag. Men det slår ham ikke ud.

"Jeg er imellem forlag," siger han, og forklarer hvorfor han og flere andre valgte at gå oven på fyringen af Martin Glaz Serup.

"Forholdet mellem forfatter og forelægger er enkelt: Vi er forfattere komma producenter. Det vil sige, vi producerer stoffet, og de sælger vores produkter. Hvis ikke vi bliver behandlet ordentlig, så er det klart, at vi vil finde et andet sted at sælge vores produkter," siger Kenneth Krabat.

"Jeg havde allerede fået en meget dårlig behandling og blev smidt rundt fra redaktør til redaktør. Da det med Martin Glaz Serup skete, blev det for meget."

Kenneth Krabat var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det var det rigtige at gøre, og selv om han ikke har fundet et stort forlag siden, har han ikke fortrudt sit valg. For ham betyder det mindre, om man kommer på et stort eller lille forlag - succesen er ikke nødvendigvis et stort oplag:

Kulturdebatten

"Hvad er en succes?" spørger han.

"Er det, at en bog sælger titusindvis af eksemplarer? Nej. En bog er en succes, hvis forfatteren er tilfreds og læseren er tilfreds - så er det ligegyldigt, hvor mange, der bliver tilfredse. Det er det, mange forlæggere ikke har forstået. De taler kun om økonomiske succeser, og det er en eklatant skævvridning i litteraturdebatten," siger Kenneth Krabat. Martin Glaz Serup kan dog godt forstå, at de store forlag er meget økonomisk fokuseret, og han vil da heller ikke gøres til talsmand for de små mod de store eller fremstå som særlig forurettet over sagens forløb - heller ikke selv om der var tale om et decideret kontraktbrud. For ham er sagen af større principiel karakter.

"Noget af det væsentlige med den her sag er egentlig ikke kontraktbruddet - det er beklageligt, men den slags sker hele tiden. Derimod er det et mønstereksempel på den diskussion, der har kørt i årevis i hele Europa om hvilken type markedsøkonomi vi vil have," siger han.

"En diskussion om vi vil have et frit marked, hvor det, der ikke er 100 procent rentabelt, må gå i sig selv; eller om vi vil have et mere styret marked, hvor der er vilje og plads til at drive politik - for eksempel kulturpolitik, hvor man kan mene, at der er andre kvalitetskriterier end udelukkende, hvor meget der sælges."

"Man kan jo ikke fortænke private virksomheder i at ville tjene penge, så hvis man virkelig mener, at videreførelsen af en dansk kulturarv er vigtig, og at det er vigtigt at videreudvikle vores kultur, for eksempel i arbejdet med det danske sprog, så kan man ikke bare overlade det til markedet og håbe på det bedste. Man må stille et mere principielt spørgsmål: Hvorfor mener man, at dansk kultur er vigtig, og hvorfor støtter man kunsten med X antal millioner kroner, hvert år? Hvad er det, hele kanonprojektet bunder i? Den diskussion må man tage forfra igen, hvis nogen ellers orker det," siger Martin Glaz Serup og tilkendegiver sit eget ståsted med sin egen sag som eksempel:

"Min kontraktophævelse blev ikke på et eneste tidspunkt begrundet i min bogs manglende litterære kvaliteter af Morten Hesseldahl. Manden er direktør for et litterært forlag, men han refererer udelukkende til salgstal. Det mener jeg, er en forkert måde at vurdere kunst på. Jeg mener, at kunstens styrke netop er, at den kan operere på nogle andre logikker end markedets."

Forlagets nødvendighed

En anden, der satte handling bag sympatitilkendegivelsen i sommer, var Kristina Stoltz. Hun var på det tidspunkt lige blevet færdig med sin roman, der ville være kommet i dette efterår på L&R. Nu har hun skrevet kontrakt med Peoples Press, der ellers har været anklaget for netop at være meget økonomisk orienteret. Men det passer egentlig Kristina Stoltz meget fint.

"Det er rigtig nok, at de er blevet kaldt et tjen-penge-forlag, men de er også utrolig dygtige til PR-arbejde, og det skal man ikke underkende," siger Kristina Stoltz og medgiver, at hun var en anelse nervøs for at springe fra L&R.

"Hvordan det nu skulle gå efter, jeg stod alene, men jeg har aldrig fortrudt mit valg. Et stykke tid efter bruddet, var jeg i dialog med Morten Hesseldahl, og der var ikke det mindste tegn på selvindsigt eller fortrydelse fra hans side, og det gjorde mig ærlig talt lidt bitter. Så nej, jeg er ret moralsk når, det kommer til det, og har aldrig fortrudt det spring - heller ikke da jeg ikke havde et andet forlag at udkomme på."

- Er det en reel mulighed, at stå på helt egne ben som forfatter og selv at udgive sine ting?

"Praktisk er det jo muligt, men man kan ikke undervurdere betydningen af en god redaktør, der kan stille de kritiske spørgsmål og så en god markedsføring. Særlig markedsføringen kræver et forlag af en vis størrelse, og det er et område, som bogen bliver nødt til at satse meget mere på fremover. Den meget massive markedsføring har i mange år været forbeholdt film og musik, og det er på tide, at bøger også kommer med," siger Kristina Stoltz med henvisning til Peoples Press' sats på dette område.

Både Kenneth Krabat og Martin Glaz Serup medgiver, at en bog næppe når sit publikum uden de store forlags markedsføringsbudgetter.

Men de er begge ret optimistiske, hvad angår den litterære kvalitet af udgivelserne fra de små forlag

"Et godt forlag er det forlag, der forstår at lave en god PR og have en god redaktør. De er købmænd og skal sørge for det praktiske, men de gode redaktører, sidder ikke nødvendigvis på de store forlag, og det er her, de små kan gøre en forskel," siger Kenneth Krabat, mens en optimistisk Martin Glaz Serup supplerer:

"Jeg mener bestemt at de uafhængige én-mands-forlag har en fremtid. Kvaliteten er virkelig høj, og umiddelbart ser det ud til, at der kommer flere og flere spændende udgivelser fra den kant. Problemet kan være, at de bøger ikke rigtig bliver anmeldt, ikke bliver taget hjem af boghandlerne, ikke købt af bibliotekerne og altså reelt ikke er kendt eller tilgængelige. På den måde kan litteraturen, der potentielt henvender sig til alle, der kan læse, få status af eksotisk hobbyvirksomhed kun relativt få har adgang til. Ligesom hjemmebrygget øl og den slags."

Thomas Boberg har endnu ikke fået nyt forlag. Mange har henvendt sig, men han beslutter sig først, når han har en ny bog.

Digteren Peter Nielsen har, så vidt Information har fået oplyst, endnu ikke fundet et nyt forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

sagaen om den Smalle, Ulæselige, Usælgelige Litteratur
https://krabat.menneske.dk/_debat/Serup/