Læsetid: 5 min.

Dagdriverbanderne og det kaotiske ridt

Ole Grünbaums egen krønike om spøg, skæmt, syretrip, sex og fortvivlelse i 1967-72 - og et godt råd fra John Lennon samt en indrømmelse fra Anders Fogh Rasmussen
13. maj 2005

Ingenting i dag er så uddateret som en gammel 1968'er, der fortsat tror, at retten til egen rygeklump er verdens vigtigste sag. Der er forlængst dømt 'old hat' og træls trillebør.

Sådan var det ikke, da unge fra New York over Thy til Tokyo gjorde oprør mod stive former og udsigten til et langt, konformt arbejds- og familieliv og selvfølgelig kapitalismen. Usikkerheden var til stede i lang tid langt ind i den enkelte familie, på arbejdspladserne og endog i partipolitikken til venstre for midten: Kunne det virkelig lade sig gøre, at verden tippede over, så venlighed og fred, 'love and peace', John Lennon og Yoko Ono satte dagsordenen?

Det er så let som at skære i smør bagefter at forklare, hvorfor det gik galt. Folk i almindelighed følte sig mere og mere frastødt af bevægelsens ekstremer, som de f.eks. i Danmark kom til udtryk i tørre marxistiske analyser, knyttede næver, besættelsen af en kirke i Jylland eller de bare røves parade, osv. Det var nok mere det end den massive modvilje på højrefløjen, som egentlig først er kommet til fuld udtryk nu, 30 år senere. Så lange var eftervirkningerne efter 1968.

Bar røv

Netop den bare røv var, hvad Ole Grünbaum markedsførte sin del af frigørelsen med. Han smed bukserne ved en seance i Studentersamfundet - og blev forsidestof, ikke mindst fordi han var søn af daværende finansminister Henry Grünbaum, en af de tunge drenge i Socialdemokratiet. Ideen var, at man skulle være frigørelsen i stedet for at præke den. Han prækede den nu også i bøger med titler som Provokér og Når jeg bliver statsminister.

Efter debatbogen Krønikesamfundet fortæller han nu sin egen krønike om dengang. Bar røv i 60'erne hedder den - nu med dobbeltbetydning. Lidt ligesom, når man klunser, og den knyttede næve viser sig at indeholde- ingenting. Sådan må man da vist forstå den. På den ene side. På den anden side en livlig tid, hvor ideerne avlede som aldrig før, og som mange år senere - ved forfattermødet på Marienborg - aftvang denne indrømmelse fra Anders Fogh Rasmussen, sagt i fortrolighed til forfatteren: "-uden 60'er-oprøret havde vi slet ikke haft det sjove samfund, vi har i dag." Gud ved, om han mente det? Og om det er sjovt afhænger vel af, hvor man ser det fra. Men sammenhængskraft, du-

Velo og brækjern

Sjov, sensibel, underholdende og forrygende er i hvert fald Ole Grünbaums beskrivelse af sin skrå og skæve ungdom, der omfatter en række navngivne personer i det decentrale ungdomsoprør, der ikke desto mindre førtes an af københavnske, toneangivende småflokke og personer, der ikke lader John Steinbecks dagdriverbander noget efter.

Fra de meget kendte Bjørn Nørgaard og Ebbe Kløvedal Reich (der ellers stod til at blive Hilmar Baunsgaard arvtager) og hele Maos Lyst-holdet til de ellers glemte som f.eks. den tidligere sælger og pæne mand René, der - med Velo og brækjern - stjal pelse og andet til sine venner, fordi han var så gavmild. Omkoordinering kaldte han det. Han ville stjæle 'sjove piller' i kælderen til Trianglens Apotek, men det var den forkerte kælder, han brød ind.

I stedet var det en spøg & skæmt-butiks lager, så han forsynede sig med idiotiske hatte, serpentiner og truthorn, som så senere blev brugt af vennerne som akkompagnement, da Grünbaum blev ført bort af politiet, fordi han nægtede at gå ind i Civilforsvaret.

Umpf

Der var også dengang, unge Grünbaum og en kammerat gik ind på et pænt konditori i den hensigt at løbe fra regningen. Men så dukkede Lotte Tarp og Henrik Stangerup op og satte sig ved deres bord, og så blev det dem, der hang på regningen.

Ak ja, disse minder. Der var Ole Stig Andersen fra Århus, med hvem han delte gratis penge ud til forbløffede folk, og Inge Eriksen fra Aalborg og Thy-lejrens stiftere, Leif Varmark og Henning Prins, der med "en nærmest guddommelige destruktiv kraft" kunne sætte fut i et møde. En (dy-)manisk person kalder han Henning Prins, mens Bente Hansen omtales som "en meget bastant dame, dog med en god portion lattermild umpf som formildende omstændighed."

Umpf! En ret god personkarakteristik-

Lillehammer-krisen

Alt sammen ledsaget af musikken fra Dylan og Stones. Doors mødte Grünbaum på gennemrejse i Tyskland. Jim Morison, den desperate troubadour, sad i et hjørne for sig selv og trængte gennem bevidsthedens og modtagelighedens døre. John Lennon og Yoko Ono mødte han i Thy et kort øjeblik. "Are you from the press," spørger Lennon.

"No, I don't work for money," svarer Grünbaum.

"Why not? You should," siger Lennon.

Yin, yan, Hjardemål! Det kaotiske vanvidsridt, hvor det hele gik op i røg og syretrip, fik en ende.

Ligesom Kierkegaard anbefalede, at man kastede sig ud på 70.000 favne vand, kastede vor bogs helt sig ud, hvor han ikke kunne bunde, og ligesom samme Kierkegaard havde sin Gilleleje-krise, havde vor bogs helt sin Lillehammer-krise - han bagte brød og drak mjød af fad i Norge, hvor han på toppen af et bjerg brast i gråd og anråbte Gud om hjælp.

Guruen og it

Det blev nu med 'a little help' fra buddhismen og en 15-årig guru, at han kom ud på den anden side for siden at dukke op som Danmarks første og førende it-journalist ved først Jyllands-Posten og senere Politiken. Han kunne nemlig skrive, og intelligensen var der kvotientmæssigt intet i vejen med, tværtom.

Skrive kan han, og nu er bogen om 1968'erne, set indefra, kommet. Det hele er et spørgsmål om optik. Det oplevede han hos muslimerne i Nordafrika med kæresten Dorte, som han havde fri, ufri sex med. Det ser ud, som om mændene driver den af på cafeen med domino, mens de undertrykte kvinder arbejder i hjemmet. I virkeligheden er det omvendt: Kvinderne sender mændene på café, når de ikke gider have dem hjemme.

Og så er der også det filosofiske problem ved at være provo: Det er svært i det lange løb at gøre det modsatte af, hvad folk forventer, når de netop forventer, at man gør det modsatte.

Ole Grünbaum: Bar røv i 60'erne. 268 s., ill. 250 kr. People's Press. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her