Læsetid: 3 min.

Dage derpå

21. december 2000

SÅ KOM pillen frit i handel og uden recept. Ikke pillen den blå, som er her for længst og tjener til at yde barmhjertig bistand, når avlsredskaberne svigter, og saften fra lænderne ikke er hvad den var. Men remediet, der for rimelig betaling købes og indtages ved konsekvenserne af at det modsatte er tilfældet. Kort sagt: graviditetsfortrydelsespillen, som har fået fornyet aktualitet.
Of all people er det englænderne, der nu har frigivet medicinen. Victorias tipoldepigebørn behøver efter en glad aften, hvor én og anden eventuelt er blevet gjort grundigt amused – inden 72 timer ellers kan det være det samme – blot at bevæge sig hen om hjørnet til nærmeste apotek og sige: Tetragynon! Hvad før var en sag mellem britiske frugtsommelige kvinder – eller snarere de der blot havde mistanke om tilstanden – og deres læge, ordnes nu ved apotekermedhjælperens mellemkomst, som om den fortrydende blot skulle have sig en ny tandbørste. Ved synet næste morgen af stodderens hoved på puden kan den belagte nå at fortryde, hvis den kønnede forening i et opløftet øjeblik skete uden traditionel beskyttelse mod sædens og æggets nærkontakt. Endnu en fodsbred i kvindefrigørelsens forbitrede kamp fra hus til hus er erobret.

Det siger sig selv, at englænderne ikke i længden vil være ene civiliseret folk om denne vidtgående liberalisering på fortrydelsernes marked. Her i landet er den positive modtagelse af pillen således allerede bebudet af den storartede Yvonne Herløv Andersen – og af den konservative Henriette Kjær. Danske kvinder – og mænd for den sags skyld med – skal selvfølgelig have akkurat så nem adgang til uden kniv og narkose at undgå livslang ærgrelse og ulykke som følge af uoverlagt parringsdans med dobbelt skrue. En del ville sikkert ikke være utilfredse med i disse julefrokostefterbranderternes spritblå tåger at kunne bringe sig over på den sikre side af alimentationsbidraget og efterfølgende vanskelige forklaringer ved at sluge – eller lade en anden sluge – en lille bitte diskret huslæge-uindblandet apotekerindkøbt pille. For nu at blive ved det antydede.

OG NÅR MAN nu har fat i fortrydelsesmulighederne, bør i denne højtidsstund rejses en diskussion til overvejelse blandt videnskabsfolkene, der oprindeligt står bag fortrydelsespillens virkeliggørelse, samt blandt myndighedernes folk i disses forhåbentlige overvejelser om pillens snarlige frigivelse: nemlig om ikke man burde investere i et medikament, der mere bredspektret men ligeledes i håndkøb kunne indtages som fortrydelse.
Det mest vidtgående middel ville selvsagt være, om man kunne overtale forældrene til visse folk i betydningsfulde samfundspositioner til at nedsvælge et helt glas fortrydelsespiller med langtidstilbagevirkende kraft. Projektet støder mod den åbenbare vanskelighed at ikke så få af de mest synlige typer, ingen nævnt, ingen glemt, og på hvis vegne begrebet fortrydelse for et ikke ringe antal af deres medborgere er ligger snublende nær, befinder sig på et stadium af livets krogede vej, hvor deres forældre af gode grunde ikke længere er i stand til at sluge piller.

AF DENNE årsag må forskningen opfordres til at omdefinere sine opgaver inden for fortrydelsesvidenskaben og koncentrere sig om en mere realistisk og målrettet indsats. Man kunne forestille sig en partiel fortrydelsepille, hvorved udluftningen af stupide fordomme eller ubegavede bemærkninger med konsekvenser af skibskatatstrofers dimensioner ville kunne blive gjort usagte.
Vel at mærke bør en sådan pillekur ikke indskrænkes til de magthavende lag i befolkningen. Med Niels Helvegs pludselige afgang som udenrigsminister – se mange andre steder i avisen – er det åbenbart og angiveligt at den nu kommende fuldtidsfolketingsmand ikke ville kunne holde ud at se sig selv som ikonen på den kroniske fortrydelse fremover. Nemlig når han mod sin overbevisning skulle opretholde sit lands eksotiske forbehold i det europæiske.
Omvendt og for en nøgtern betragtning vil et folkeflertal i fædrelandet snarest og inden udelukkelsen af væsentlige politiske og humanitære områder i fællesskabet er en realitet, være tjent med at kaste sig ud i et omfattende fortrydelsespillemisbrug. Mens Euroen snart stiger og stiger og stiger.

mtz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her