Det var aften, og jeg gik ned ad Strøget. En mand trillede med en barnevogn uden barn. Hans påklædning var meget opfindsom: Gamle klude og en ny hat. Monstro moden her, tænkte jeg.
"Hvor ligger Strøget?" hørte jeg ham spørge - ikke henvendt til nogen bestemt, og ingen svarede, indtil en herre forbarmede sig over ham:
"Du står lige midt på det!"
"Endelig et klart svar," takkede han.
I det samme gik tre unge damer forbi, belæsset med pakker, som de næsten ikke magtede at bære.
"Nu mangler jeg kun at købe undertøj," sagde den ene. "Nej, nu skal vi eddermame have noget glögg!" sagde en af de andre. Manden med barnevognen spurgte videre efter Strøget.
Personalefest
Da jeg ankom for en uge siden, var der aldrig et øje i gaderne om aftenen, men det har forandret sig. Først er der nogenlunde civiliseret, men hen mod midnat forvandles de til et kogende hav af vanvittige. Folk hænger i lygtepæle som aber, råber og hyler, pisser i porte, prajer forgæves taxaer i gågaden, hvor der aldrig kommer en bil.
Det er med andre ord ikke i Afrika eller på Ny Guinea, man finder de mest vilde mennesker i verden.
Lørdag aften var den da helt gal. Jeg kunne ikke sove og vovede mig ud. Var ved at blive løbet overende af nogle unge knægte, som rytmisk messede nogle uhyggelige sange. Jeg blev enormt bange.
Men de viste sig at være venligtsindede. "Det er fodboldsange," forklarede de - og tog mig under armen, idet de halede mig med ind et sted, hvor en stor personalejulefest var i gang. Det nyttede ikke at protestere.
Snaps om kap
Vi gik gennem en baggård op ad trappen til et oplyst lokale, hvorfra hørtes høj musik, et reklamebureau. Festen var på sit højeste.
To mænd drak snaps (den lokale ildvand) om kap gennem hver sin tragt. Ved siden af stod nogle andre og heppede. Der var væddemål i gang om, hvem der kom først med at tømme flaskerne. En sportsdiciplin, jeg aldrig har hørt om før.
En kvinde sad uden bukser oven på en fotokopimaskine. Hun var ved at kopiere sin bagdel. "Se, jeg laver kunst," råbte hun henrykt. Uden tvivl en helt ny kunstretning.
En mand dansede rundt med en potteplante, som han lidt efter tabte, så den ellers så flotte terrakottapotte gik i stumper og stykker.
"Du er fyret," skreg han til potteplanten.
"Det er vores direktør," hviskede en af knægtene til mig med en vis æresfrygt, mens en kvinde tog planten op og trøstede den.
På sin vis en smuk handling midt i alt det ulækre: En mand stod i et hjørne og kastede ned.
Direktøren tog en del af den smadrede potte op.
"Ellers et godt skår, ikke?" sagde han til de nærmeststående, der lo.
Da jeg lidt efter kom ned på Strøget, gik manden med barnevognen stadig rundt og ledte efter Strøget. Og ellers: Bræk, bræk og endnu flere glasskår.
Fortsættes i morgen
