Læsetid: 3 min.

I Danmark bli’r vi snydt

5. juli 2003

VI DANSKERE har en formidabel evne til at se os selv i offerrollen. Det er synd for os, hvis olieprisen falder, for så går det ud over Danmarks betalingsbalance. Det er også synd for os, hvis olieprisen stiger, for så går det ud over bilisterne. Det er synd for os, hvis der er for mange fra andre lande, der gerne vil bo i vores. Det er også synd for os, hvis der bliver for få unge i forhold til pensionisterne i fremtiden. Det er synd for os, hvis der kommer for få japanske turister og powershopper for 2.600 kr. om dagen. Det er også synd for os, hvis der kommer for mange tyske turister til Vesterhavet. Det er synd for os, hvis håndværkernes regningen er høj. Det er også synd for os, hvis polske bygningsarbejdere arbejder i Danmark.
Nu er det sørme også blevet synd for os, at danske virksomheder skaber arbejdspladser til veluddannede folk i udlandet. Som for eksempel rådgivnings- og ingeniørfirmaet Cowi, der har ansat 300 indiske edb-teknikere til at lave digitale landkort.

AF EN ELLER anden mærkelig grund er det ikke synd for os, at A. P. Møller-Mærsk er blevet større end Coca-Cola og har mange ansatte i udlandet. Eller at Coca-Cola ansætter danske medarbejdere. Tværtimod er det lidt synd for os, at vindmøllefabrikken Vestas ikke fik bygget sig en fabrik i USA og ansat nogle puertoricanere til at lave glasfibervinger før dollarkursen faldt og den danske world leader tabte ordrer til den amerikanske opkomling, G. E. Wind.
Selvfølgelig er det da et konkret problem for en arbejdsløs ingeniør eller tekniker i Danmark, at et nyt job går til en velkvalificeret inder, som skal have mindre i løn. Ligesom det var et problem for syerskerne i Ikast, da deres job blev flyttet mod øst og syd.
Men fundamentalt er det overordentlig glædeligt, at verdensmarkedet for en gangs skyld virker til gunst for de mindre privilegerede. Nu er det ikke kun de hårdeste og mest usunde job, der flyttes fra de rige lande til udviklingslandene. I kraft af internettet og den økonomiske globalisering er det også muligt for veluddannede i udviklinglandene at få arbejde på danske virksomheder uden at flytte hjemmefra.

DET ER GODT NYT fordi det giver nogle mennesker en mulighed for at bryde det globale mønster, den voksende ulighed mellem de fattige og rige dele af verden. Den rige verden lukker af for indvandring og vægrer sig ved at opgive den positive særbehandling af sit eget landbrug og sin egen finanssektor på verdensmarkedet. De fattige er i stort omfang afskåret fra at udnytte deres komparative fordel på verdensmarkedet. Så er det da altid noget, at enkeltindivider med god uddannelse kan udnytte fordelen ved at deres arbejdskraft er billig og deres vidensprodukter er blevet globale varer.
Men tonen var den modsatte, da emnet ramte DR’s morgenradio i går efter en forsidehistorie og en helside i dagbladet Politiken. Avisen slog selv tonen an med overskriften: »Gode job forsvinder til Østen«.
Dansk Industri og Ingeniørforeningen slog til lyd for mere forskning og udvikling, så danskerne bliver endnu bedre til at udvikle ny viden. Det blev udlagt som midlet til at »holde på de allerbedste job«.

HVORFOR må der ikke være indere og ukrainere ansat i de allerbedste job? Man mærker hensigt og bliver forstemt: Fordi vi i al fremtid skal forsvare et verdenssystem, hvor lønnen er fem eller ti eller 15 gange højere i de rige lande. Og så taler vi slet ikke om de u-lande, hvor forskellen er så stor, at de i det hele taget ikke har råd til et uddannelsessystem, der kan frembringe højtuddannede og velkvalificerede kandidater. Det kan jo ikke blive ved at gå. Slet ikke, hvis man drømmer om en lidt mindre usikker verden, hvor de sociale og kulturelle skel gradvist bliver mindre.
Den danske udenrigs- og bistandspolitik er forresten stadig at bekæmpe fattigdommen – endda med særligt fokus på stabilitet og sikkerhed og en »mobilisering af de menneskelige og finansielle ressourcer, der er drivkræfter i økonomisk vækst«, ikke mindst gennem bedre uddannelse, som der stod i Regeringens bud på nye prioriteter for dansk bistand for nylig.
Noget andet er så, at rollen som underleverandør af velkvalificeret, billig arbejdskraft ikke er nok for u-landene selv. Meget af deres investeringer i uddannelse går tabt, når de bedst kvalificerede bruger den slags stillinger som springbrædt til at emigrere til et land med høje lønninger. Dog ikke til Danmark. Det er dem for fjendsk.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her