Danmark bærer på et uheldigt historisk efterslæb, når det kommer til at sikre fri konkurrence, og det går i sidste ende ud over forbrugernes pengepung. Sådan lyder budskabet fra flere eksperter, der ikke er overraskede over, at Konkurrencestyrelsen i går udførte omfattende ransagninger af landets største VVS-firmaer på grund af mistanke om omfattende ulovlige karteldannelser. "Jeg tror, at karteldannelse er mere udbredt, end vi tror," siger professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Handelshøjskolen i København Kurt Jacobsen. Han mener, at det er en illusion at tro, at der nogensinde har eksisteret fri konkurrence i Danmark. "Danmark har historisk set været et af de europæiske lande, hvor markedet har været mest reguleret af karteldannelse, og det skaber selvfølgelig højere priser," siger han og nævner telesektoren som eksempel på en branche, hvor det umiddelbart ser ud til, at der er en hård konkurrence, men hvor der efter hans udsagn kun sker reduktion i priserne, når IT- og Telestyrelsen dikterer det. Priserne i Danmark er omkring seks procent højere end i de resterende gamle EU-lande. Dårlig konkurrence tegner sig for tre til fire procent af merprisen, oplyser Konkurrencestyrelsen. Og det skyldes, at Danmark helt op til 1990'erne har set igennem fingre med virksomheders konkurrenceforvridende aftaler, fortæller virksomhedshistoriker Martin Iversen.
"I 1980'erne var det kun ultraliberalistiske politikere, der mente, vi skulle bremse karteldannelser. Vi har derfor haft en meget, meget dårlig konkurrence i Danmark, og det lider vi stadig under i dag," siger han. Danmark har kun haft en lov, der skal sikre fri konkurrence, i syv år. Når det gælder især bygge-, installations- og mejeribranchens holdning til fri konkurrence, har Danmark derfor stadig et tungt efterslæb, forklarer Martin Iversen: "Konkurrenceforvridning skaber højere priser for forbrugerne og er ulovligt, men det har mange virksomheder ikke opdaget endnu. Det drejer sig om et generelt holdningsproblem."
Åbn fuldstændig op!
Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lange, ser de mange karteldannelser som udtryk for, at den frie konkurrence har ringe vilkår i Danmark. "Det er et lukket hjemmemarked uden fri konkurrence. Løsningen er at åbne op for, at polske arbejdere kan komme ind på markedet i Danmark og resten af EU," foreslår han. Mens Martin Iversen og Kurt Jacobsen går ind for statslig regulering i kampen mod karteldannelser, mener Mads Lange altså, at løsningen er, at åbne markedet og dermed skabe 'mere marked'. "Man har jo allerede strammet konkurrenceloven, uden at det har løst problemet med karteldannelser. Man må konstatere, at politikere og embedsmænd har svært ved at løse problemerne," siger han. Men Kurt Jacobsen advarer mod tro på, at et frit marked kan løse problemerne. "Historien har vist, at et frit marked fører til karteldannelse. Hvis man vil have fri konkurrence, må man have en stærk statslig indblanding. Det er tankevækkende, at det fri marked kun kan eksistere i kraft af offentlig regulering," siger Kurt Jacobsen.
Frit marked ikke nok
Det er en holdning som Konkurrencestyrelsen deler. "Erfaringen viser, at det desværre ikke er nok at give markedet fuldstændig frit. Og i de danske virksomheder er der en lang tradition for, at det er okay at pålægge forbrugerne nogle ekstraudgifter, hvis det gavner ens egen økonomi," siger styrelsens direktør, Finn Lauritzen. Han efterlyser i stedet en radikal holdningsændring. "Danmark vil sakke bagud, når det gælder fri konkurrence, så længe virksomhederne mangler en forståelse for, at karteldannelse er det samme som at berige sig selv på andres regning," siger Finn Lauritzen.
