Læsetid: 8 min.

Danmark og danskhed

Hvad er det for noget? Kronikken byder blandt andet på forslag til nationalt forskningsprojekt om dansk religion, kultur og identitet
3. april 2006

Både velfærdskommissionen og globaliseringsrådet har gjort det krystalklart for os alle, at det danske samfund står over for nogle vældige udfordringer. Der skal træffes nogle afgørende beslutninger, som ikke kan gøres om og som vil diktere, hvilket Danmark der bliver fremtidens. For at have et ordentligt beslutningsgrundlag, bliver vi imidlertid nødt til at vide noget mere om, hvem vi danskere egentlig er, og hvorfor vi er blevet som vi er.

Alle samfund er grundlagt på religion, men det er ikke bare i forbindelse med grundlæggelsen, at religionen spiller en rolle. Også samfundets videre kulturelle, strukturelle og økonomiske udvikling er i helt fundamental forstand påvirket af religion, religiøse forhold og religiøse faktorer. Det gælder også de samfund, hvor man skelner mellem forskellige samfundsmæssige anliggender, for eksempel politik og religion.

Det danske samfund adskiller sig på dette punkt ikke fra alle andre samfund. Det danske samfund er også grundlagt på religion, og dets udvikling og historie frem til i dag er præget af religion. Hvis vi som danskere skal blive klogere på os selv, vores kultur og vores samfund, også i nutiden, skal vi derfor have udforsket den danske religionshistorie.

Folkekirken og skolen

Den suverænt mest afgørende faktor i dansk religionshistorie gennem de sidste 500 år er folkekirken som institutionel ramme. Den har ikke bare påvirket sine egne medlemmer, men alle mennesker i dette land.

Det danske samfund har altid (!) været pluralistisk og multi-religiøst, men hvad enten man taler om ikke-folkekirkelige former for kristendom eller om ikke-kristne religioner i Danmark, så kan man ikke beskrive disse, deres vilkår, udviklingshistorie og udfoldelsesmuligheder uden at inddrage folkekirken. Som privilegeret, statslig institution og i kraft af sin position som altdominerende majoritetskirke har folkekirken sat dagsordenen i Danmark. Hvis vi som danskere vil vide, hvem vi er, og hvorfor vi er, som vi er, bliver vi nødt til at se nøgternt og fordomsfrit på den rolle, folkekirken har spillet og stadig spiller. Vi må have undersøgt, hvordan en institution som folkekirken påvirker danske borgere hvad enten der er tale om danske jøder, danske muslimer, danske katolikker, danske mormoner, danske ateister eller danske folkekirkekristne.

Folkeskolen er en anden institution, der har kolossal betydning for formidlingen af dansk kultur og identitet, og det foregår i et tæt parløb med folkekirken. Folkekirken og folkeskolen hviler nemlig på det samme ideologiske grundlag, og begge institutioner virker til fremme af de samme værdier og idealer.

Alle studerende ved landets lærerseminarier gennemgår i begyndelsen af deres studium et obligatorisk kursus, hvor de får et grundlæggende kendskab til dansk mainstreamkultur- og kristendomshistorie. Udvalgte passager fra bibelen, læsninger i Luthers, Nietzsches og Kierkegaards forfatterskaber indgår i pensum. Med udgangspunkt i Grundtvig diskuterer de kommende folkeskolelærere vigtigheden af fænomener som oplysning og frihed, mens det er i forlængelse af Løgstrup reflekteres over, om der gives fundamentale, fællesmenneskelige træk på tværs af kulturer.

Mange andre grundlæggende diskussioner om etik, kulturmøde og livsanskuelse er på programmet i dette fag. Og det sker altså med inspiration fra en kanon eller 'kongerække', man også finder på landets to teologiske fakulteter, som uddanner folkekirkens præster. I den forbindelse kunne det være interessant at få klarhed over, i hvilket omfang og med hvilke midler folkeskolen virker til fordel for folkekirkekristendom og dermed understøtter den danske mainstreamkultur, der leverer sammenhængskraften i det danske samfund.

Uddannelse og oplysning

Et enormt udbud af uddannelses- og oplysningsaktiviteter hører med til noget af det mest centrale i dansk kultur. Gennem de sidste 150 år er der for alvor sat turbo på vidensspredningen i det danske samfund, som derfor er karakteriseret ved et 'bundniveau', der måske er verdens højeste. I Danmark er lyset ikke for de lærde blot, for nu at citere Grundtvig, foregangsmanden indenfor den danske tradition for folkeoplysning.

Vi har en lang tradition for videreuddannelse, efteruddannelse og livslang læring. Og det sker i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder. Dels er der den legendariske højskoletradition og en vifte af folkeoplysningsforbund, som udbyder kurser til alle om alt mellem himmel og jord, dels er der hele systemet med forberedende og videregående uddannelser, som i løbet af de sidste 30 år er blevet tilgængelige for alle uden undtagelse. Det gælder også universiteterne.

I en dansk sammenhæng er uddannelse og oplysning meget ofte blevet varetaget af folkekirkens mænd og kvinder, og omvendt er folkekirkens sag, dansk kristendom, meget ofte blevet varetaget af mennesker, der har med uddannelse, forskning og oplysning at gøre. Derfor er det vigtigt at se nærmere på samspillet mellem religion, uddannelse og oplysning, når man vil have fat i det, der kendetegner dansk kultur og identitet. Det bør således undersøges, hvordan udvikling af det danske videnssamfund er kommet til at gå hånd i hånd med religionen, så det i Danmark ikke er kommet til en modsætning mellem oplysning og mainstreamreligion, men tværtimod til en alliance og gensidig befrugtning. Det er nemlig alt andet end en selvfølge.

Kunst og kultur

Religioner videreføres også af andre religioner. Når vi kender til den religion, der her til lands gik forud for kristendommen, skyldes det ikke mindst kristne historikere og teologer. Og så er der jo alle de andre former for kultur, der er med til at overføre religion. En helt ny og opdateret version af den oldnordiske religion er netop blevet geninstalleret på vores mentale harddisk via TV2s julekalender, Jul i Valhal. Sidste år var det med Jesus og Josephine som bekendt kristendommen, der blev relanceret til den brede befolkning i primetime. Utallige er de danske kunstnere, der beskæftiger sig religiøse temaer - læs for eksempel bare et par sider i Ida Jessens seneste roman, lyt til et nummer på Michael Falchs nyeste cd, kast et blik på et maleri af Per Kirkeby eller lej en dvd med sidste års mest sete film, Adams æbler.

Med andre ord var det ikke kun i forgangne tider, at religion, kunst og kultur i alle former var mikset godt og grundigt sammen. Det er i høj grad stadig tilfældet, og derfor kunne det være med en belysning af, hvad det er for religiøse temaer, spørgsmål, problematikker, dilemmaer, figurer og metaforer, der hele tiden recirkuleres i og af forskellige former for kultur, hvordan det har forandret sig over tid og udviklet sig til det, der i dag kendetegner dansk kulturliv.

Med til forskning i dansk religionshistorie, kulturoverføring og identitetsdannelse hører også pressen og hele medieverdenen.

Presse og medier

Der har været en vældig udvikling på dette område fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor presse- og ytringsfriheden opstod, og frem til i dag. I den første lange periode understøttede medierne loyalt religionen, ikke mindst den statsanerkendte. Så kom der en periode med større polarisering, hvor nogle medier var meget positive overfor religion, mens andre var meget negative. Derpå indtraf den korte periode med den store stilhed, men det har jo så igen ændret sig over de seneste par år. Fra at være en perifer faktor i den offentlige debat, er religion pludseligt rykket helt ind i centrum. Og i den danske offentlighed eksisterer der nu ikke længere noget medie, der er erklæret modstander af fænomenet religion. Det er en ret bemærkelsesværdig situation.

Som på alle andre områder af dansk kultur og samfundsliv gælder det på dette, at der ikke er tale om separate, adskilte områder med klar grænsedragning. Det er for eksempel ikke så få kristne teologer og præster, der gennem tiderne har gjort karriere i medieverdenen, og mange bruges som eksperter, kommentatorer, samfundsdebattører og opinionsdannere. På den baggrund kunne det være meget nyttigt med en nærmere belysning af den rolle, den danske presse og de danske medier har haft og stadig har i forbindelse med udformningen af dansk religion, kultur og identitet.

Stat og samfund

Det sidste store område, jeg vil pege på som et centralt led i et nationalt forskningsprojekt om dansk religion, kultur og identitet, er forholdet mellem religion, stat og samfund. Det gælder alle former for samfund, også de statslige, at de er påvirket af religion. Omvendt gælder det også, at alle former for religion tager skikkelse af det samfund, de er indfældet i og en del af.

Der var ganske givet statslige interesser involveret, da Harald Blåtand indførte katolsk kristendom i Danmark omkring år 1000, og det var sikkert også motiveret af samfundsmæssige hensyn, når Christian III gennemførte reformationen i 1536. Det var i hvert fald en medvirkende faktor. Med reformationen overtog den danske stat kirkens projekt, som går ud på at hjælpe de svage og skabe retfærdige forhold for alle, hvilket førte til dannelsen af den danske velfærdsstat og det danske velfærdssamfund.

Stat, samfund og religion er altså viklet ind i hinanden. Det gælder også i et moderne samfund som det danske, hvor der både er en adskillelse og en sammenblanding af religion og politik. I Danmark har vi således altid haft en konstitutionel sammenblanding af religion og politik - evangelisk-luthersk kirkekristendom er indskrevet i grundloven -, men på det mentale plan har vi tradition for en vidtgående adskillelse af religion og politik. Hvordan det danske samfund er endt i denne tilsyneladende paradoksale situation, kunne i høj grad trænge til en grundig granskning.

Videnskab på tværs

Et nationalt forskningsprojekt om dansk kultur, identitet og samfund med udgangspunkt i dansk religionshistorie, skal være bredt anlagt. Der foregår allerede forskning på en række relevante områder rundt omkring på forskellige institutioner i Danmark, og denne forskning skal naturligvis inddrages, men det er samtidig uhyre vigtigt med en samlet og systematisk undersøgelse, så de forskellige delaspekter bliver forenet til et reelt overblik over dansk religion, kultur og identitet. Først det vil nemlig muliggøre en forskningsbaseret folkeoplysning om, hvem vi danskere egentlig er. Og en sådan er betingelsen for at der kan etableres et kvalificeret, demokratisk beslutningsgrundlag for, hvilket Danmark vi ønsker at videreføre.

Den økonomiske, politiske og samfundsmæssige ramme, i hvilken en religion udfolder sig, har afgørende indflydelse på den givne religions faktiske og konkrete manifestation. Og omvendt. Det betyder, at den form som kristendommen har antaget i en dansk sammenhæng, er unik. Den eksisterer ikke andre steder end i Danmark, for ingen andre steder i verden har man en institution som folkekirken. Ingen! Præcis dette forhold gør dansk religionshistorie til et helt nødvendigt nationalt anliggende.

Povl Götke er lic. theol. og

religionsforsker med speciale i kristendom, Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu