Læsetid: 3 min.

Danmark er ikke ene om retsforbehold

Det finske EU-formandskab vil styrke retssamarbejdet mellem landene. Det vil give fornyet opmærksomhed på det danske rets-forbehold, men Danmark er ikke alene: Tre andre lande har også rets-forbehold. Parallelt er der opstået et tæt retssamarbejde mellem de største lande
1. juli 2006

BRUXELLES - Den finske regering overtager i dag rollen som den, der sætter EU's dagsorden. Højt på listen står EU's udvidelse og åbenhed omkring EU's arbejde. Men finnerne vil også satse på et andet område: De vil have et mere effektivt politi- og strafferetssystem. Og det skal være fælles for alle EU-lande.

Den første reaktion hos en hel stribe lande har været: Det kan vi ikke, og det vil vi ikke. Flere lande har strittet imod at bruge 'smutvejen' væk fra den nuværende, mellemstatslige model. På fransk hedder den 'passerellen', og det er en paragraf i traktaten, der gør det muligt at flytte et politik-område tættere på EU, så beslutninger bliver truffet af et flertal i stedet for ved enstemmighed mellem alle EU-lande.

Den officielle vej er dog ved at blive banet. Det skete under statsministrenes topmøde midt i juni, hvor et mere intenst samarbejde blev sat som mål. De konkrete beslutninger skal finnerne udarbejde i løbet af deres formandskab, formentlig under et tredages justitsministermøde i september. Allerede i juli vil Kommissionen komme med en skitse for de områder, hvor der skal sættes ind.

Fire lande med forbehold

Både Kommissionen og finnerne stiler efter det tættere og mere klart retlige samarbejde i en tid, hvor EU-landene i virkeligheden allerede bevæger sig ad forskellige veje.

Det mest øjensynlige er de forskellige retlige undtagelser. Mest kendt er det danske retsforbehold - det danske nej i 1992, der i det følgende år førte til de fire danske forbehold rørte grundigt op i EU's politiske vande. Men også Storbritannien og Irland har et forbehold på retsområdet, det såkaldte 'opt out', hvor de fra gang til gang kan beslutte, om de vil vedtage EU's forslag eller ej.

Senest fik også EU's største land, Tyskland, en undtagelse på det retlige område. Det skete i begyndelsen af juni, da EU's bevisordre blev vedtaget - en aftale, Tyskland kun ville gå med til, hvis det fik et forbehold.

Tysklands reaktion kommer efter, at den tyske højesteret har underkendt den måde, den tyske regering har gennemført EU's arrestordre.

Arrestordren omhandler udlevering af egne borgere til andre EU-lande ved at anerkende hinandens dommerkendelser - og den slags magt over egne borgeres retssikkerhed ville den tyske domstol ikke afgive.

Kravet om undtagelsen på bevisordren kan tyde på, at Tyskland også kan kræve en undtagelse på arrestordren.

En sådan udvikling hen mod flere undtagelser stiller spørgsmålstegn ved ideen om at skabe et fælles system. Men en endnu større trussel mod sådan et fælles retligt rum må EU6-samarbejdet være. I årevis har EU's fem største, Tyskland, Frankrig, England, Spanien og Italien, koordineret deres rets- og indenrigspolitik på en række områder. Efter udvidelsen er også Polen som det sjettestørste land kommet med.

Parallelle samarbejder

I marts besluttede de eksempelvis, at de alle vil indføre samme integrationskontrakt til indvandrere i deres lande. Godt nok må andre EU-lande gøre det samme, men det er de seks, der bliver enige om retningen.

Et andet retssamarbejde, der også har i sinde at stikke retningen ud for de andre EU-lande, er Prüm-gruppen.

Den består af Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Østrig og Spanien. I maj sidste år indgik de en aftale om at give hinanden adgang til registre over fingeraftryk og dna og lade bevæbnet politi arbejde hen over grænserne.

Ifølge aftalen har de syv udtrykkeligt til formål at lave pionerarbejdet, så resten af EU siden kan følge efter. Over for Euobserver.dk oplyste justitsministeriet sidste år, at Danmark ikke havde været inviteret med til Prüm-mødet.

Fire lande med forbehold samt mindst to parallelle landegrupper med egne aftaler lader ideen om en fælles retspolitik fremstå som en noget rodet affære.

Det forklarer Kommissionens og det finske formandskabs iver efter at fremme den fælles model, hvor alle lande har mulighed for at deltage - kun under hensyn til egne forbehold.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu