Læsetid: 4 min.

Danmark i EU

Hvis bådflygtningene sydfra er middelhavslandenes eget problem, som de selv - for nu at blive i Dansk Folkepartis friske sprogbrug - må rode med, hvorfor var samme Folkeparti så så synligt skuffede, da visse af de europæiske lande tog lidt tid om at bakke op om Danmark, da Muhammed-krisen var på sit højeste? Hvad forventer regeringens støtteparti - og regeringen med - fra Unionen, som vi ikke selv vil levere? Spørgsmålet er naturligvis retorisk, for svaret er ligetil: solidaritet er hvad hele Danmark regner med fra vore venner, samhandelspartnere og naboer i det europæiske samarbejde. Fra miljøproblemer til fugleinfluenza ser vi mod EU. Mens vi til gengæld selv holder på vores forbehold, vores udlændingepolitik, vores østaftale vendt mod fremmed arbejdskraft, vores bedste ven George Bush, vores ret til vist nok ikke at ville lukke tyrkerne ind i Unionen, selv om vi ikke siger det så direkte. Og så videre. I Bruxelles tales der af og til om, hvem der har noget kapital tilbage på kontoen. EU's altså. F.eks. havde Danmark megen goodwill, efter at en nybagt statsminister Fogh Rasmussen dygtigt og med sikker hånd afsluttede EU's arbejde med at forhandle de ti nye østlande ind i fællesskabet under det danske EU-formandskab. Men pt. er vi i gang med at køre kontoen i bund, Vi vil 'have your cake and eat it', som det herligt hedder på engelsk - spise vores del af kagen, mens vi holder på retten til at beholde stykket selv.
20. maj 2006

Vi kan jo ikke løse verdens fattigdomsproblemer ved at lukke sluserne op i EU... Der er ting, som vi måske kan blive enige om, men vi er ikke interesseret i at lave om på den danske udlændingepolitik, som er fremragende

Torsten Schack, videnskabsordfører for Venstre fredag

Spanien, Italien og Malta må simpelthen løse problemerne selv. EU kan ikke gøre det bedre, så derfor er fælles regler ikke af det gode. I forhold til bådflygtninge. Jamen det eneste vi kan gøre, det er at lukke grænserne. Hvis spanierne ønsker at lukke de her folk ind i deres land, så er det deres problem. Men de her mennesker skal blive i Spanien-vi kan ikke acceptere, at vi kan blive stemt ned af andre EU-lande. Så nej. Kommissionens planer om en fælles linje er jeg hamrende uenig i

Morten Messerschmidt, EU-ordfører for Dansk Folkeparti fredag

Danske virksomheder, der eksporterer fjerkræ til lande uden for Europa, får en hjælpende hånd fra EU. Kommissionen opfordrer lande uden for unionen til at blive ved med at aftage dansk fjerkræ på trods af fundet af fugleinfluenza i en hobbyvirksomhed på Fyn, ligesom alle medlemslande fortsat vil importere de danske varer. Det siger talsmanden for EU's sundhedskommissær.

Ritzau-telegram fredag

UNDSKYLD DE lange citater. Men beskederne fra regeringen, dens støtteparti og EU taler hver for sig så klart et sprog om Danmark i den europæiske union, at de fortjener at blive fremhævet.

Torsten Schack og Morten Messerschmidt udtalte sig her i avisen i går om Danmarks forhold til EU's udlændingepolitik. Status er, at Danmark har sit EU-forbehold, som regeringen ikke vil af med. Samtidig planlægger EU som fællesskab at bevæge sig fra enstemmighed til flertalsbeslutninger på området, idet et flertal af Unionens medlemslande har indset, at man ikke kan løse den kolossale udfordring, det fortsatte indvandringspres stiller EU over for, hvis ikke Unionen finder nogle fælles principper at arbejde ud fra. Selvfølgelig ikke for at "løse verdens fattigdomsproblemer," som Torsten Schack populistisk udtrykker det, men for at sikre, at EU-landene ikke skubber problemerne - levende mennesker - fra land til land, men derimod forsøger at balancere mellem tre forhold: en human behandling af flygtninge og indvandrere, EU's kapacitet i forhold til at kunne absorbere sine immigranter, uden at modtagersamfundene bryder sammen, samt Unionens faktiske behov for indvandring. Det sidste er den danske regering som bekendt helt med på. Vi vil gerne skumme fløden af indvandringen - vi vil, som Frankrig, gerne modtage de dygtigste, højest lønnede og bedst uddannede, men resten, som Messerschmidt så bramfrit udtrykker det, bare må tage at blive i Spanien.

GODT SÅ. Hvis bådflygtningene sydfra er middelhavslandenes eget problem, som de selv - for nu at blive i Dansk Folkepartis friske sprogbrug - må rode med, hvorfor var samme Folkeparti så så synligt skuffede, da visse af de europæiske lande tog lidt tid om at bakke op om Danmark, da Muhammed-krisen var på sit højeste? Hvad forventer regeringens støtteparti - og regeringen med - fra Unionen, som vi ikke selv vil levere? Spørgsmålet er naturligvis retorisk, for svaret er ligetil: solidaritet er hvad hele Danmark regner med fra vore venner, samhandelspartnere og naboer i det europæiske samarbejde. Fra miljøproblemer til fugleinfluenza ser vi mod EU. Mens vi til gengæld selv holder på vores forbehold, vores udlændingepolitik, vores østaftale vendt mod fremmed arbejdskraft, vores bedste ven George Bush, vores ret til vist nok ikke at ville lukke tyrkerne ind i Unionen, selv om vi ikke siger det så direkte. Og så videre.

I Bruxelles tales der af og til om, hvem der har noget kapital tilbage på kontoen. EU's altså. F.eks. havde Danmark megen goodwill, efter at en nybagt statsminister Fogh Rasmussen dygtigt og med sikker hånd afsluttede EU's arbejde med at forhandle de ti nye østlande ind i fællesskabet under det danske EU-formandskab. Men pt. er vi i gang med at køre kontoen i bund, Vi vil 'have your cake and eat it', som det herligt hedder på engelsk - spise vores del af kagen, mens vi holder på retten til at beholde stykket selv.

Spørgsmålet er, hvor længe det går. Og hvis det går, hvad det så siger om, hvad EU er ved at udvikle sig til. Forestillingen om Unionen som et tag-selv-bord er appellerende på kort sigt, men i det lange løb blot et farligt forvarsel om en forening, som er ved at miste sin politiske sammenhængskraft.

EU har behov for det modsatte: visioner, handlekraft, solidaritet og fælles løsninger, funderet på de byggestene, EU er grundlagt på: demokrati, markedsøkonomi, intern solidaritet og menneskerettigheder. Og visionen kunne være den, der som slogan hedder det sociale Europa. Ikke det asociale, dér hvor regeringens EU-skeptiske støtteparti allerede står, og hvor regeringen synes at være på vej hen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu