Læsetid: 4 min.

Danmark er global rollemodel

Lande som USA og Finland ser i stigende grad på Danmarks særlig gunstige forudsætninger for at klare globaliseringens udfordringer. Men skal Danmark forsat udvikle sig, skal vi ikke blot læne os op ad fortidens succes med 'flexicurity' og en toptunet arbejdsmarkeds-politik
12. juli 2005

Danmark har gjort det igen. Den danske konkurrenceevne får topplacering. Denne gang af en af verdens førende ledelsesskoler, IMD i Schweiz, der i deres årsrapport, World Competitiveness Yearbook 2005, placerer Danmark som nummer syv blandt 60 lande, når det gælder evnen til at konkurrere på det globale marked.

Trods højt skattetryk har Danmark sammen med lande som Finland, Norge, Sverige og Luxembourg de højeste vækstrater i Europa. Finland har i 2005 overhalet Danmark og ligger nu nummer seks på listen, der topper med landene USA, Hong Kong og Singapore.

Danmark er som humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel. I flere årtier har Danmark formået at placere sig i top ti blandt verdens rigeste lande sammen med supernationer som USA og de dygtige globalister i Sverige. Noget som mange andre lande med de samme forudsætninger ikke har formået, påpeges det i rapporten 'Den danske strategi', som Innovationsrådet står bag. Rådet, der er sammensat af en række erhvervsledere, embedsmænd og forskere i regi af Huset Mandag Morgen, arbejder med at formulere fremtidens vækst- og vinderstrategi.

Tidligere på året placerede det anerkendte Economist Intelligence Unit Danmark som det bedste land at inve-stere i de kommende fem år, mens IMD's konkurrent World Economic Forum sidste år kårede os til verdens femte mest konkurrencedygtige land.

Noget som også statsmini-ster Anders Fogh Rasmussen noterede sig i den skelsættende tale på Venstres landsmøde november sidste år, hvor han lancerede regerin-gens strategi om at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige land.

"Nu tænker I: Hvordan kan det lade sig gøre med de omkostninger og skatter?" sagde statsministeren henvendt til tilhørerne og danskerne hjemme i tv-stuerne. "Det kan det, fordi konkurrenceevne er mere end løn og skat. Det er også et spørgsmål om at være bedre. Når andre er billigere, så skal vi være bedre," fortsatte han med direkte henvisning til World Economic Forums rangliste.

Udvikle det særlige

De fleste vestlige lande er for øjeblikket i gang med at formulere lignende vækststrategier for at klare udfordrin-gen fra Kina og de asiatiske tigerøkonomier.

Men det er helt afgørende i denne proces, at Danmark ikke nøjes med at investere i bedre rammer for forskning og uddannelse. Det er alle de andre lande også i gang med. I stedet skal vi forstå vores særlige, kulturelle konkurrencefordele og udvikle dem, siger en række eksperter og erhvervsøkonomer, som Information har talt med.

Ganske vist er det vigtigt forsat at sikre en velfungerende offentlig sektor, en stærk finanssektor, et godt uddannelsessystem og forskning på højt niveau, som det, der skaber rammerne for at gøre Danmark til et førende iværksættersamfund. Dvs. et samfund, der forsker, får nye ideer og omsætter viden til vækst og arbejdspladser. Alt sammen en del af regeringens ambition.

Når OECD i sin seneste beskæftigelsesrapport anbefaler lande som Frankrig og Tyskland der plages af arbejdsløshed og et rigidt arbejdsmarked - at kigge på de reformer, Danmark gennemførte i 1990'erne med en aktiv arbejdsmarkedspolitik og på vores 'flexicurity-system', må Danmark gå endnu videre.

Innovationsrådet henviser til den nyeste erhvervsforskning, som viser, at dansk velstand bygger på en kulturelt rodfæstet evne til at samarbejde, tilpasse sig nye krav og finde nye løsninger. Det skaber en brugerdreven innovationskraft - dvs. at danskere konkurrerer på håndværksmæssige kompetencer og udvikler nyt i samarbejder med brugere, kunder og leverandører - der kan matche svensk og amerikansk forskningsdreven innovationskraft.

I Erhvervs- og Økonomiministeriets enhed for forskning og analyse, FORA, har man sammen med OECD og en række andre internationale organisationer udviklet en ny målestok for, hvad der skaber vækst i forskellige lande. En såkaldt innovationsmonitor, som bl.a. det hollandske erhvervsministerium og den jordanske innovationsminister ifølge direktøren i FORA, Jørgen Rosted, ønsker at kopiere.

"Når man i det gamle samfund skulle måle, hvem der var de rige lande, målte man BNP, betalingsbalance, arbejdsmarkedet, løn i forhold til produktivitet, korruption, offentlig sektor osv. Det var det, der skabte væksten i den gamle økonomi. I dag skabes 80 pct. af værditilvæksten i USA i den innovative økonomi, og Danmark er ved at være oppe på samme niveau. Det kan vi måle med innovationsmonitor, der kun tager de indikatorer med, som er afgørende for fremtidens konkurrence på innovation, viden og kreativitet," siger Jørgen Rosted.

Kamp om viden

I øjeblikket foregår der en kamp om, hvilke forudsætninger og hvilket vidensgrundlag, Danmark skal bygge sine fremtidige vækststrategier på. Bl.a. leveres der i disse måneder en lang række analyser til statsministerens Globaliseringsråd og Innovationsrådet, der har Danfoss-direktør Jørgen-Mads Clausen i spidsen.

"I øjeblikket udpeges der problemer, som opstår om fem til 15 år. Problemer, der skal laves 'her og nu'-politik for at løse. Vi behøver den rigtige viden til at udpege problemerne. Den viden, vi har anvendt siden 50'erne til at skabe vækst, er muligvis ikke den rigtige længere. Men de økonomiske vismænd bruger stadig de gamle analyser, mens andre f.eks. kæmper for at FORA's nye innovationsmonitor, skal bruges," siger professor Ove Kaj Pedersen, der selv står i spidsen for et nyt Internationalt Center for Business and Politics ved Handelshøjskolen i København.

Centret har fået en stor pose penge til at samle internationale forskningskapaciteter, der skal studere det, hovedmændene kalder 'institutionel' konkurrenceevne. Begrundelsen er netop den, at med en stadig hårdere konkurrence mellem landene i en globaliseret økonomi, vil der i stigende grad blive lagt vægt på samfundsinstitutioners indretning og forskellige variationer af kapitalisme, hvor den skandinaviske model skiller sig ud som en blandt andre.

Kritikere har peget på, at Anders Fogh Rasmussen har udpeget Tordenskjolds soldater til sit Globaliseringsråd, og det hæmmer evnen til at tage ny viden og nye analysemetoder til sig. Her spiller magtstrukturer og intern konkurrence mellem embedsmændene i de involverede ministerier ind. De, der har lavet de bærende analyser, sidder på magten.

Foreløbig har Foghs Globaliseringsråd udsendt en debatpjece, der handler om, hvordan uddannelsesindsatsen skal styrkes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her