Læsetid: 2 min.

Danmark halter efter på FN's ulighedsskala

Skellet mellem de fattigste og resten af samfundet er langt større i Danmark end i flere andre vestlige lande, viser en opgørelse fra FN's udviklingsprogram
8. september 2005

Uligheden i Danmark er langt større end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser en opgørelse, som FN's udviklingsprogram (UNDP) offentliggjorde onsdag.

Hele 9,2 procent af den danske befolkning tjener mindre end halvdelen af middeldanskeren og lever dermed under UNDP's såkaldte fattigdomsgrænse. Det placerer Danmark helt nede på 15. pladsen på det, man kan betragte som UNDP's ulighedsskala.

Danmark på 15. pladsen

Selv i lande som Frankrig, Tyskland og Belgien er uligheden mindre end i Danmark.

"Tallene beskriver, at uligheden er større i Danmark end i flere af de andre europæiske lande. De fattigste har simpelthen en lavere andel af indtjeningen, end de har i for eksempel Sverige og Norge," siger UNDP's svenske statistiker Claes Johansson.

Han oplyser, at tallene stammer fra en stor, international undersøgelse, og at en del af tallene har været flere år undervejs. Nogle stammer fra 1999 og 2000, men UNDP-statistikeren fastholder, at der er tale om de nyeste sammenligninger.

"Tallene er så opdaterede, som de overhovedet kan være. Man indsamler ikke disse data hvert år," siger Claes Johansson.

CEPOS afviser

Trods UNDP's opgørelse mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS ikke, at ulighed er et problem i Danmark.

"Det er klart, at der er nogle mennesker, der har relativt lave indkomster i Danmark. Der er blandt andre tale om studerende, der kun får SU. De får over et livsforløb en høj livsindkomst. Derfor anser vi det ikke som noget problem, at det er sådan," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos CEPOS.

Han mener derimod, at Danmark er verdens mest lige land og læner sig op ad en OECD-opgørelse fra år 2000, som har beregnet den såkaldte gini-koefficient. Den svinger mellem 1 og 100 og fokuserer på borgernes indkomster uden at sætte særligt fokus på de allerfattigste.

Hvis alle har præcis den samme indkomst, er gini-koefficienten lig 0, og hvis én enkelt person har al indkomst, er gini-koefficienten lig 100. I Danmark er gini-koefficienten blandt de laveste i verden, men den har været stigende de seneste år.

På UNDP's overordnede fattigdomsindeks ligger Danmark lunt, men vi halter efter de lande, vi normalt sammenligner os med. Målt ud fra mængden af analfabeter, indbyggernes gennemsnitslevetid og andelen af langtidsledige indtager Sverige atter førstepladsen, mens Norge, Holland og Finland henviser Danmark til en femteplads.

Koldt vand i blodet

UNDP's fattigdomsindeks viser, hvordan fremskridtet fordeler sig i de enkelte lande, ligesom det forsøger at måle eventuelle afsavn i befolkningen.

I den globale sammenhæng er forskellene mellem de nordiske lande dog stadig minimale. 24 afrikanske lande ligger i bunden af fattigdomsindekset med Niger som det fattigste. Her er det kun 14 procent af befolkningen over 15 år, der kan læse, og indbyggerne har en gennemsnitslevetid på blot 44 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her