Læsetid: 3 min.

Danmark vil ikke hjælpe Irak-tribunal

Iraks krigsforbrydertribunal har bedt Danmark om at hjælpe med bevismateriale mod Saddam Hussein og andre irakiske krigsforbrydere, men Danmark siger nej på grund af risikoen for dødsstraf. Forkert valg, siger juraprofessor
9. november 2006

Danmark afviser pure at hjælpe det irakiske krigsforbrydertribunal, selv om vi ligger inde med enorme mængder materiale, blandt andet om den såkaldte Anfal-operation, hvor op mod 180.000 kurdere blev ofre for etnisk udrensning. Årsagen er, at de anklagede risikerer dødsstraf, og det er Danmark imod.

Andre europæiske lande har fundet en udvej for alligevel at assistere Irak med retsopgøret, for eksempel med uddannelse og rådgivning af tribunalets juridiske personale, men heller ikke den form for bistand ser Danmark sig i stand til at bidrage med.

Juraprofessor Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet, der har været rets-chef både ved det jugoslaviske krigsforbrydertribunal i Haag og ved Rwanda-tribunalet i Tanzania, mener, at Danmark burde bistå irakerne alligevel - af hensyn til de mange ofre for Saddam-regimets forbrydelser. Også Amnesty International mener, at Danmark godt kunne bidrage med juridisk rådgivning.

Assistance afvist

Danmark er mindst tre gange blevet bedt om at bidrage til Iraks vanskelige retsopgør med Saddam-tidens krigsforbrydere. Både amerikanerne, briterne og irakerne selv har bedt Danmark om at bistå. I foråret 2005 rettede det irakiske krigsforbrydertribunal for eksempel skriftlig henvendelse til Danmark om at bidrage med bevismateriale, der kunne være relevant for krigsforbrydersagerne.

Årsagen til at tribunalet netop henvendte sig til Danmark er, at den danske Statsanklager for Særlige Internationale Straffesager, Birgitte Vestberg, ligger inde med titusindvis af dokumenter om Anfal-operationen i 1987-89, hvor op mod 180.000 kurdere blev dræbt blandt andet ved hjælp af kemiske våben. Materialet er indsamlet i forbindelse med krigsforbrydersagen mod den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji, der flygtede fra Danmark i marts 2003.

"Vi kan ikke bistå Irak-tribunalet på grund af risikoen for dødsstraf, men jeg har foreslået Udenrigsministeriet, at vi forsøger at få irakerne til at garantere, at eventuelle dødsdomme ikke vil blive eksekveret. Hvis vi kan opnå en sådan garanti, kan vi godt hjælpe dem," siger statsadvokaten.

Ifølge Birgitte Vestberg ligger man i Danmark ikke inde med unikke beviser.

"De fleste af vores beviser stammer fra åbne kilder, som irakerne selv kan finde," siger hun.

"Men vi har tilstrækkelige beviser til at placere ansvaret for Anfal-operationen på den irakiske hærchefs skuldre."

Saddam Hussein var som præsident øverstkommanderende for Iraks væbnede styrker og var dermed Khazrajis overordnede.

Tre gange nej

Kilder i Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark har afvist alle anmodninger om assistance, og at ministeriet aldrig har realitetsbehandlet Vestbergs forslag.

"Irakiske, britiske og amerikanske henvendelser i sagen er blevet afvist med det svar, at Danmark hjælper med opbygning af en irakisk retsstat på anden vis," lyder ministeriets svar.

Blandt de afviste anmodninger er en opfordring til at sende juridiske eksperter til det amerikansk-ledede Regime Crime Liaison Office, RCLO, i Bagdad, der bistår Irak-tribunalet med bevisindsamling samt uddannelse og rådgivning af tribunalets dommere, anklagere og advokater.

Men heller ikke en sådan bistand ser Danmark sig i stand til at yde. Andre lande, som er modstandere af dødsstraf, har valgt at deltage i RCLO's arbejde, heriblandt Storbritannien.

For ofrenes skyld

Juraprofessor Frederik Harhoff mener, at Danmark burde hjælpe irakerne både med bevismateriale og uddannelse af tribunalets juridiske personale.

"Selv om dødsstraf er moralsk uantageligt, mener jeg, at hensynet til ofrene må veje tungest. Hvis ikke vi hjælper det irakiske tribunal, svigter vi både de mange irakiske ofre og fremtidige ofre for krigsforbrydelser i andre lande. Hvis vi ikke kan støtte krigsforbrydersager på grund af risikoen for dødsstraf, gør vi det meget nemt for de lande, der ønsker at undgå et retsopgør," siger han.

Amnesty skelner

Amnesty International mener imidlertid, at Danmark har gjort det helt rigtige ved at afvise at udlevere bevismateriale til Irak-tribunalet.

"Det er klogt af Danmark ikke at bistå tribunalet med bevismateriale, når der er risiko for dødsstraf," siger kommunikationschef Dan Hindsgaul.

Men juridisk bistand til at gennemføre en fair retsproces mener han til gengæld godt, at Danmark kunne levere.

"Retsprocessen har hidtil været præget af en lang række problemer, men hvis irakerne viser vilje til at rette op på manglerne, kunne Danmark godt hjælpe dem med det," siger Dan Hindsgaul.

Han understreger imidlertid, at Amnesty fortsat mener, at Irak skal fjerne dødsstraf-bestemmelserne i den irakiske straffelov.

"Danmark og det internationale samfund bør lægge langt stærkere pres på den irakiske regering for at få ophævet dødsstraffen," siger han. "Men indtil det sker, kan vi godt hjælpe Irak med at gennemføre retssagerne på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med internationale principper."

Frederik Harhoff mener til gengæld ikke, at det giver mening at skelne mellem den ene eller den anden form for bistand til tribunalet.

"Enten bistår man med alt, hvad man har, eller også lader man være," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu