Læsetid: 3 min.

Danmark hjalp Tyrkiet

VM-håbet lever stadig for Danmark, men i Tyrkiet jubler de over, at de græske ærkefjender ikke vandt lørdagens opgør i Parken
10. oktober 2005

Der var en fantastisk stemning i Parken lørdag aften, nationalsangen blev sunget af alle lungers kraft, og de rød-hvide flag forvandlede de tætpakkede tribuner til et bevægende øjeblik af den slags, som også Dansk Folkeparti hælder ind over deres møder og jubilæumsfester. Men til forskel fra den ideologisk rabiate nationalisme er stemningen i Parken altid ægte, ikke påtaget, ikke foragtelig og ikke hadsk over for outsiderne. Nationalfølelsen på tribunen kan i nogle lande til tider slå over i had, hooliganisme og stammementalitet, men i Parken er den af en anden art, mere rummelig, så selv flere-generations-indvandrere fra Tyrkiet kan tage klaphatten på.

Lørdagens VM-kvalifikationskamp mod de regerende Europamestre, Grækenland, havde mange gode momenter, men de første minutter lignede et mareridt. De græske angribere undveg den danske offside-fælde, men heldigvis holdt Thomas Sørensen buret rent. Efter den ukoncentrerede start spillede det danske forsvar, anført af Per Nielsen og Michael Gravgaard, sig op og viste klasse. Midtbanen rundt om Thomas Gravesens skaldede akse fik overtaget, og de græske Europamestre løb rundt som forvirrede turister, der søgte at genfinde ånden fra den græske storhedstid i ruinerne fra Acropolis.

Det danske angreb var dog tandløst nær Nikopolidis' mål. Jon Dahl løb som altid meget, men han har aldrig følt sig tilpas som ensom frontfigur. Typisk nok afgjorde et hovedstød affæren. Michael Gravgaard sørgede for, at den danske nation kunne gå i seng med en 1-0 sejr og et sødt håb om, at slutrunde-drømmen ikke er stendød.

En europæisk metafor

I grunden er den danske sejr en gave til Tyrkiet. I den store muslimske nation, der banker på EU's dør, har mange sikkert ligget på knæ og bedt om, at de rød-hvide tropper fra nord slog Tyrkiets gamle ærkefjender fra Grækenland. Og hindrede grækerne i at erobre Tyrkiets andenplads i gruppen. Allah - eller hvem det nu var - viste sin barmhjertighed. Tyrkiet kan nu drage til Albanien på onsdag og tage de sidste tre point, der bringer dem til de afgørende play-off-kampe og sikrer dem en af de europæiske billetter til næste års slutrunde. Til forskel fra de svære forhandlinger med Den Europæiske Union er Tyrkiet på grønsværen herre over sin egen skæbne.

Kun hvis tyrkerne snubler i Albanien - som de har gjort før på Balkan - kan Danmark med en sejr ovre i det fjerne Kasakhstan overhale Tyrkiet. På en forunderlig måde er denne kvalifikationsgruppe et billede på, hvad Europa er og kan blive. Ukraine og Tyrkiet - der ligger på de to første pladser i denne gruppe 2 - føler begge, at de hører til i Europa og drømmer om at blive medlemmer af EU. Den drøm deler småstaten Albanien, men de er endnu ikke udrustet til at realisere den. Grækenland er indenfor, men de er ramt af en vis dekadence og har svært ved at holde trit med de andre. Og på de nederste trin ligger Georgien og Kasahkstan. De sidste ude på de centralasiatiske stepper vil næppe kvalificere sig. Hverken til VM i fodbold eller til EU. Men Georgien, der føler sig tættere på Europa end på Mellemøsten og Centralasien, kan stadig gøre sig illusioner. Og det er jo det, der også gør fodbold til en så betagende sport. Den er en afgrænset arena, hvor der ingen grænser er for de drømme, selv de mindste nationer kan gøre sig. I et håb om, at miraklet indfinder sig. Om ikke en lørdag, så en onsdag aften.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu