Læsetid: 3 min.

Danmark mangler politisk vilje

Det ulovlige marked for stjålen kulturarv blomstrer, og en række eksperter kritiserer Danmark for at mangle politisk vilje til at bekæmpe det. I morgen mødes de i København for at lægge pres på Brian Mikkelsen
8. marts 2007

"Røver du et annet folks kulturarv?"

Sådan har der fra nytår stået på opslag fra det norske toldvæsen, når man rejste ind i Norge. Fra i år har Norge nemlig i modsætning til Danmark ratificeret begge de internationale konventioner mod ulovlig handel med kulturarv og tilpasset sin lovgivning til dem. Og ifølge seniorrådgiver Lyder Marstrander fra den norske kulturarvsmyndighed, Rigsantikvaren, burde der ikke stå andet end manglende politisk vilje i vejen for, at Danmark gjorde det samme.

"Jeg ved ikke, hvorfor Danmark ikke er gået lige så langt som Norge, og det kan være, det er noget lovteknisk. Men efter min mening - og det lyder måske lidt voldsomt - handler det om, at landene skal afbalancere egennytte med solidaritet, når de tager stilling til, i hvor høj grad de vil være med til at modarbejde dette problem," siger Marstrander.

Han kommer ligesom en række andre internationale kulturarvseksperter på fredag til Danmark for at deltage i en konference, der skal lægge pres på kulturminister Brian Mikkelsen for at indføre en lovgivning, der virker, mod kulturarvssmuglingen.

Utilstrækkelig lovgivning

I det sidste år har den danske lovgivning vist sig at være utilstrækkelig over for auktionshuse, der aftager smuglet arkæologi, Glyptoteket, der udstiller smuglede genstande fra Italien, samt formodentlig også over for en kunstsmugler i Lyngby, der er i besiddelse af over 1.000 ulovligt smuglede kunstskatte fra Latinamerika, men efter flere advokaters vurdering sandsynligvis ikke kan stoppes af dansk lov alligevel. Vi har nemlig ikke nogen paragraf, der gør besiddelsen af de stjålne genstande ulovlig.

Merete Ipsen er formand for den danske afdeling af museums-organisationen ICOM, der er medarrangør af konferencen. Hun siger: "Det ville klæde Danmark med alvor og seriøsitet at bekæmpe de markeder for smuglervarer, rovgravede antikker og stjålne kulturgenstande, som vokser hurtigere end globaliseringen og forskellene mellem de rige og fattige lande."

Også i Norge har argumentet for at hjælpe svagere lande stået stærkt under vedtagelsen af Norges tiltrædelse af UNIDROIT-konventionen, som Danmark ikke har tiltrådt, siger Lyder Marstrander:

"Vi anså UNESCO-konventionen (som Danmark har tiltrådt, red.) for at være alt for uklar og uhåndterlig. UNIDROIT-konventionen har klare procedureregler for, hvordan man håndterer tilbagesendelsen af kulturgenstande, som er stjålet eller ulovligt importeret. Vi fandt det vigtigt at opretholde det internationale pres på den ulovlige handel ved at deltage i konventionerne og være med til, at de sættes i kraft."

Peru er et af de lande, der har mærket konsekvenserne af Danmarks manglende tilslutning til de internationale standarder. Peru er nemlig hjemland for en række af de genstande, der blev fundet i Lyngby-smuglerens eje, men har af det danske politi fået besked om, at det selv skal bære bevisbyrden for, at genstandene er blevet smuglet.

Den peruvianske ambassadør Maz de la Fuente Prem understreger, at der ingen fremgang er sket i sagen, der har været under efterforskning i over et år:

"Vi har ikke flyttet os en tomme. Der er behov for politisk vilje i Danmark til at gøre, hvad der skal til, implementere lovgivningen og ratificere de nødvendige konventioner. De juridiske spørgsmål er den mindste del af sagen; hvad der mangler er en dansk, politisk vilje til at foretage de skridt, som det internationale samfund forventer af jer," siger ambassadøren.

Det danske kulturministerium har i mange år afvist, at Danmark behøvede andet end vores nationale lovgivning for at yde vores indsats mod det globale, ulovlige kulturarvsmarked, der ifølge Interpol kun overgås i værdi af handelen med våben og narkotika. Men kulturminister Brian Mikkelsen har efter Informations afsløringer af omgangen med smuglet kultur-arv i danske museer og auktionshuse nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på sagen.

Kulturarvsstyrelsens Frank Rechendorff Møller har sagt, at gruppens "arbejdshypotese er, at vi skal tiltræde UNIDROIT-konventionen, hvis ikke juridiske hensyn stiller sig i vejen."

Krokodilletårer

Dette forbehold giver den hollandske kunstprofessor Susan Legne ikke meget for. Hun deltager også i konferencen på Nationalmuseet:

"SIDES-konventionen til beskyttelse af truede dyr (som Danmark har tiltrådt, red.) er beviset på, at man godt kan gøre det ulovligt at være i besiddelse af de ulovlige emner. Det gør, at bevisbyrden ligger hos den, der besidder tingene, i stedet for det land, der er blevet bestjålet. Og det er det, der er behov for, hvis kulturarvssmuglingen skal stoppes. Det forbløffer mig altid, når folk siger, at den er svær at gøre noget ved, for SIDES-konventionen er beviset på, at det fint kan lade sig gøre. Dem, der siger andet, græder krokodilletårer," siger Susan Legne.

Konferencen om handel med stjålen kulturarv finder sted i Nationalmuseets festsal fredag kl. 10-16

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu