Danmark ligger langt under gennemsnittet med hensyn til, hvor mange af os, der er uddannet som forskere. Det viser den årlige uddannelsesstatistik fra OECD 'Education at a glance 2005'.
Mens 2,8 procent af svenskerne har en forskeruddannelse, gør det samme sig kun gældende for 1,1 procent af danskerne, og Videnskabsminister Helge Sander (V) kalder statistikken 'alarmerende'.
"Regeringens målrettede satsning på at styrke interessen for naturvidenskab og teknik blandt de unge og på stærkere fokus på højteknologi er nødvendig. Hvis ikke der sker en markant ændring, risikerer vi at underminere fundamentet for vores velstand og velfærd," siger han.
Andelen af 25-34-årige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for naturvidenskab og teknik, placerer Danmark under gennemsnittet, og kvinderne glimrer ved deres fravær. De udgør kun 30 procent af de naturvidenskabelige kandidater.
"Her er vi kun lige på OECD-gennemsnit, og det er også utilfredsstillende. Der er plads til forbedringer," siger Helge Sander.
Hvis nr. to er kvinde
Undervisningsminister, Bertel Haarder (V), noterer sig, at danske skoleelever generelt er motiverede for matematik. De 15-åriges interesse placerer Danmark i top sammen med Island og New Zealand. Men der skal gøres mere for at fastholde interessen.
"Og vi skal være bedre til at få pigerne med," siger Bertel Haarder.
Ph.d. i astrofysik ved Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, Anja C. Andersen, efterlyser konkrete initiativer. Hun peger på, at vi halter markant bagud i rekrutteringen af videnskabeligt personale, og kun en ud af ti professorer i Danmark er kvinde.
"Tingene løser ikke sig selv. Siden 1970 er andelen af kvindelige forskere i faste stillinger dalet, mens løsansættelserne er gået frem," siger hun.
Ifølge Anja C. Andersen bør andre lære af Niels Bohr Instituttet, som ansætter begge ansøgere til en videnskabelig stilling, hvis ansøger nr. to er kvinde.
Dyrt men dårligt
Statistikken, der især baserer sig på tal fra PISA-undersøgelsen fra 2003, viser også, at Danmark er et af de lande, der bruger flest ressourcer på grundskolen, dvs. 1-6 klasse. Men selv om danske elever ifølge PISA 2003 placerer sig 'signifikant' over gennemsnittet i matematik, får vi ifølge Bertel Haarder ikke nok for pengene.
"Vi er slet ikke på det samme faglige niveau som de lande, der klarer sig bedst i de internationale sammenligninger. Hvis vi skal nå vores mål om at opbygge et af verdens bedste uddannelsessystemer, er der behov for at styrke elevernes faglige færdigheder," siger undervisningsministeren.
Kritik fra lærerne
Den udmelding møder kritik fra Danmarks Lærerforening, hvor økonomisk konsulent Lars Blom Salmonsen kalder koblingen mellem økonomi og testresultater 'useriøs'. Han peger på, at man ikke kan sammenligne udbytte med udgifter, hvis man ikke ser på elevernes samlede udbytte af undervisningen, men blot fokuserer på matematik. Han hæfter sig desuden ved, at OECD kun beregner udgiften til skolens første seks klassetrin.
"Disse udgifter er fra 2002, og de anvendes her som udgangspunkt for en vurdering af de testresultater, som en gruppe 9. klasseelever opnår året efter i matematik. Det gør kun ministeriets sammenstilling endnu mere miningsløs," siger Lars Blom Salmonsen.
