Læsetid: 4 min.

Skal Danmark tage imod irakere på flugt fra krigen?

Et flertal af de danske politikere smækker døren i for irakiske flygtninge samtidig med den største flygtningekatastrofe i nyere tid i Mellemøsten
8. februar 2007

At hver ottende iraker nu er på flugt som følge af bl.a. Danmarks krigsdeltagelse, anfægter øjensynligt ikke flertallet af danske politikere. På trods af indtrængende opfordringer fra FN viser enrundspørge blandt udlændingeordførerne, at der ikke er flertal for at hjælpe til med at løse den omfattende humanitære katastrofe - hvis en sådan løsning vel at mærke betyder flere udlændinge i Danmark og indebærer andet end penge. I stedet vil Folketingsflertallet yde penge til FN's flygtningekomite UNHCR, som så kan bruge midlerne til hjælp i nærområdet.

Ifølge Jesper Langballes (DF) ord er en økonomisk håndsrækning "den rigtige løsning". Det er der politisk enighed om mellem regeringen, dens støtteparti, Socialdemokraterne og delvis De Radikale.

Ifølge UNHCR er det bare ikke nok. Derfor har FN flere gange anmodet alle lande om også at åbne dørene for de flygtende irakere.

Alligevel afviser både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, at Danmark skal:

* modtage flere irakiske flygtninge

* forhøje kvoten for FN-flygtninge

* give turistvisum til f.eks. irakiske tolke, så de kan komme til Danmark og anmode om asyl, hvis de efter at have arbejdet for danske soldater kan have grund til at føle sig forfulgt

* give opholdstilladelse til de knap 580 irakere, der tidligere har fået afslag på asyl, men som på grund af den forværrede situation ikke hjemsendes.

For knap en måned siden afviste statsministeren, at Danmarks rolle som krigsførende nation giver særlige forpligtelser i forhold til den irakiske flygtningekatastrofe.

"Det er ikke Danmark, der skaber flygtningestrømmen," som Anders Fogh Rasmussen sagde det på sit pressemøde den 9. januar.

Helt på samme linje advarer Jesper Langballe: "Danmark gør ligesom andre lande klogt i at lade være med at starte sin egen indsats."

Henriette Kjær (K) understreger dog det principielle synspunkt, at personer, der er "personligt forfulgt og har behov for asyl" altid kan komme til Danmark og få prøvet deres sag. Den konservative ordfører vil dog ikke strække synspunktet så langt som til at give et turistvisum til de tolke, der har samarbejdet med danske soldater, selv om hun medgiver, at hvis der er "enkeltpersoner, der decideret er i fare og personligt forfulgt, har de krav på beskyttelse". Hvilket land der i givet fald skal yde beskyttelsen, forlyder der intet om fra den konservative udlændingeordfører.

Irene Simonsen (V) anfører, at effekten af dansk hjælp er meget større i nærområderne: "For hver iraker, vi tager til Danmark, kan vi hjælpe 99 for det samme beløb i nærområderne," siger hun - uden at lade sig anfægte af, at strømmene af flygtende irakerne ud af Irak er så store, at nabolandenes smertegrænse for længst er overskredet.

Lotte Bundsgaard (S) medgiver, at Danmark "i meget stor udstrækning" har et medansvar for den irakiske flygtningestrøm. Det synspunkt får hende bare ikke til at støtte en forhøjelse af den årlige kvote for FN-flygtninge, der i dag er på 500 personer: "Med over halvanden million flygtninge nytter det ikke, at Danmark tager imod 1.000-2.000. De penge kan bruges meget bedre i nærområdet," siger Lotte Bundsgaard.

Heller ikke de irakiske tolke, der har arbejdet for de danske soldater, kan umiddelbart regne med hjælp fra danske socialdemokrater, der i stedet skubber ansvaret over på Forsvarsministeriet. "Vi har et medansvar for de tolke. Men Forsvarsministeriet må nu komme med en konkret indstilling, og så må vi se på, hvem der er i fare," som Lotte Bundsgaard siger.

Radikale, SF og EL har for en uge siden fremsat et beslutningsforslag (B 81), der vil give de ca. 570 afviste irakiske asylansøgere, der ikke kan hjemsendes, en særlig form for midlertidigt ophold. Men derudover hælder De Radikale over mod flertallets holdning, at det bedste er, "at vi hjælper de flygtninge, der er i nærområderne," som Simon Emil Amnitzbøll siger.

En forhøjelse af den årlige kvote for FN-flygtninge får også partiets støtte, men det må så være op til UNHCR, om kvoten skal fyldes op med irakere. Tolkene skal ifølge Simon Emil Amnitzbøll "selvfølgelig" have mulighed for at søge asyl i Danmark.

"Det kan ikke være rigtigt, at de skal risikere deres families og egen sikkerhed for vores skyld, uden at vi giver dem beskyttelse, når det er nødvendigt," lyder hans begrundelse.

Kun SF og EL, der dog kun råder over knap en tiendedel af Folketingets pladser, ønsker her og nu at give opholdstilladelse til flere irakere end de 13 (tretten), der sidste år fik tildelt opholdstilladelse i Danmark.

Enhedslisten opfordrer således til et nordisk samarbejde, "så det ikke kun er Sverige, der skal bære byrderne," som Jørgen Arbo-Bæhr siger. Han kan dog ikke umiddelbart nævne et konkret antal irakere, der på den måde kan hjælpes.

Steen Gade (SF) vil ud over "massiv økonomisk støtte" også gerne modtage flere Irak-flygtninge, enten direkte fra regionen eller som en del af en forhøjet FN-kvote.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her