Læsetid: 4 min.

Danmarks hovedrige fonde holder på pengene

Flere af Danmarks største velgørende fonde lever ikke op til hensigten med fondslovene: De hober langt flere penge op, end de deler ud. Fondenes samlede formuer vurderes at være tæt på fordoblet de seneste fem år, så de nu sidder på op mod 400 milliarder
14. marts 2007

De kunne formentlig gøre os landfaste med Norge, hvis de ville, for Danmarks almennyttige fonde er rigere end nogensinde.

Men selv om de kunne bygge det ene kulturhus efter det andet eller gøre Danmark til et mekka for grundforskning, vælger flere af de store fonde at lade formuen vokse og vokse frem for at dele ud af den. Det kan man læse i deres egne regnskaber.

Hensigten med den danske lovgivning for fonde er ellers klar: Fondene kan i praksis slippe for at betale skat, til gengæld er det meningen, at de hvert år uddeler størstedelen af deres overskud til de formål, de hver især er oprettet til at støtte.

På den måde bliver der ekstra tilskud - ud over de offentlige kassers formåen - til alt fra museumsudvidelser til udflugter for handicappede børn og operahuse.

Meningen er kort fortalt at få de private midler kanaliseret tilbage til det øvrige samfund.

Men flere af de store fonde lever ikke op til den hensigt. De deler ganske vist penge ud, men ikke nær så mange, som de kunne.

Det bekymrer professor Lennart Lynge Andersen fra Copenhagen Business School (CBS), som er en af Danmarks førende eksperter i fondsret og har skrevet en afhandling om fondslovenes tilblivelse.

Han regner med, at rigtigt mange fonde går mere op i at fylde pengetanken end i at dele indtjeningen ud.

"Det er et problem, at fondene ikke i større omfang deler ud. Det er det, der er meningen med fondslovgivningen, og det er i særlig grad meningen med den utroligt lempelige skatte- og afgiftslovgivning, vi har på området," siger han.

"Fondene skal i al væsentlighed uddele det, der er tilbage, når administrationsomkostningerne er trukket fra," slår han fast.

Ikke desto mindre udnytter flere fonde skattereglerne, så de i stedet for at dele ud - helt lovligt - kan lade formuerne vokse.

Og formuerne er store. Lennart Lynge Andersen vurderede i sin bog Fra stiftelse til fond i 2002, at Danmarks anslået 14.000 fonde - ingen kender det præcise antal - tilsammen rådede over 200 milliarder kroner. Nu har de som følge af opsvingstider og forholdsvist beskedne uddelinger op mod det dobbelte, vurderer han.

Slipper for skat

Skattemæssigt har velgørende fonde lov til at opspare 25 procent af årets indtægter, så formuen ikke bliver ædt op af inflation.

Hvis ikke de deler resten af pengene ud, skal der betales skat af dem - dog kan fondene spare sammen i fem år til store udbetalinger.

Men uanset om en fond er velgørende eller ej, forsvinder risikoen for et skattesmæk helt, som følge af andre regler på området, hvis en fonds indtægter stammer fra den bestemmende andel af aktierne i en virksomhed. Og det gør hovedparten af indtægterne i flere af de store fonde.

Dermed kan de blot lægge indtægterne i kassen, stadig uden at betale skat, og nøjes med at uddele, hvad bestyrelsen finder passende.

A.P. Møller og Hustru Chastine Møllers Fond til Almene Formaal, som gav 2,5 mia. kr. for Operaen på Holmen i København, havde således i 2005 et samlet resultat på ni milliarder. Det stammede hovedsageligt fra fondens bestemmende aktieandel i A.P. Møller-Mærsk A/S.

Men "kun" 647 millioner kr. blev udbetalt til opfyldelse af fondens formål, mens resten var med til at forøge egenkapitalen til 55 milliarder kroner - nok til at forlænge aksen fra Amalienborg over Amaliehaven til Operaen med yderligere 22 operahuse.

Også Egmont Fonden og Augustinus Fonden råder over milliardkasser - og deler ligeledes blot en mindre del af deres årlige overskud ud til deres respektive velgørende formål.

Augustinusfonden støtter alt fra Louisiana Museet over socialarbejde, forskning og vedligeholdelse af slotte til klassisk musik og restaurering af kalkmalerier - og fonden regnes blandt de vigtigste i dansk kulturliv.

Fonden ejer blandt andet Chr. Augustinus Fabrikker og egenkapitalen lød i 2005 på 6,2 milliarder kroner. Samme år tjente fonden 1,47 milliarder kr. - og delte blot 170 millioner kr. ud - hvilket i øvrigt er over det dobbelte af, hvad fonden tidligere har haft for vane at dele ud om året.

Direktør Tommy Petersen mener dog ikke, at det er problematisk.

"Vi tager alene stilling på basis af de henvendelser, vi får. Og vi mener, at beløbet er passende i forhold til vores position på fondsmarkedet," siger han.

Når indtjeningen er så stor, er det, fordi Augustinus Fonden udover at være en velgørende fond, er koncernmoderselskab, påpeger han.

Fonden akkumulerer en stor del af indtjeningen for om nødvendigt at kunne hjælpe de virksomheder, fonden ejer, og hvor indtjeningen kommer fra. Afkastet fra fondens egne investeringer deler man derimod ud.

Lignende forhold gør sig gældende hos andre store erhvervsdrivende fonde, der også har et delvist almennyttigt formål.

God brug for pengene

Hos Carlsbergfondet, som man kunne betegne som urfondet i Danmark, er indstillingen anderledes. Fondet ejer 51 procent af aktierne i Carlsberg Bryggerierne, og dermed kunne man også helt lovligt og uden skattesmæk samle udbyttet herfra sammen - men Carlsbergfondet har for vane at uddele langt størstedelen af indtægterne.

I 2005 uddelte fondet 165 millioner kr. af et resultat på 181 millioner kr., hovedsageligt til grundforskning.

"Der er jo virkelig brug for pengene," siger fondets kontorchef Bente Kyhn.

"Der er ingen grund til at lægge pengene ned, og vi deler ud for at få skabt dynamik i de ting, som bryggeren har besluttet at bruge pengene til," siger hun - med henvisning til Carlsbergfondets stifter, J.C. Jakobsen.

Selv om mange fonde holder på pengene, kan Danmark forvente en generel stigning i donationerne fra private fonde i fremtiden, vurderer eksperter.

Fondene er så rige som aldrig før, og de fonde, som ikke driver virksomheder, skal enten dele ud af deres formuer eller betale skat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her