Læsetid: 7 min.

Dannelse gennem fordybelse

Midt i det resultatorienterede samfund mangler de unge i dag et kreativt frirum. Det kan højskolen blive, men den må specialisere sig, så vi får en opfinderhøjskole, en matematikhøjskole, en kokkehøjskole, en håndværkshøjskole, en filosofhøjskole, listen er uendelig
9. marts 2007

Der har aldrig været mere brug for højskolebevægelsen end nu. Men følger man med i den igangværende debat, virker det som om højskolen står i en dyb krise, der truer med at tvinge skolen i knæ. Der er vigende elevtal, skoler, der lukker, manglende opbakning fra lokalsamfundet og en undervisning, der af mange betegnes som 70'er-romantisk. Set udefra står højskolen og vakler på to ben: enten at fortsætte med det brede, dannende, mangfoldige undervisningstilbud eller satse på det specialiserede, kompetencegivende og eksamensorienterede. Jeg tror, der findes en tredje vej.

Højskolens værdier om udsyn og dannelse er dybt implementeret i det danske samfund, og bevægelsen står over for en historisk mulighed for at revurdere sit grundlag. Hvad var det for en armod, der satte højskolens grundlæggere i gang med at etablere bevægelsen, og hvor ligger nutidens armod, den armod, som højskolen skal forsøge at rette op på?

Unge mennesker skal træffe flere og sværere valg på kortere tid. De skal præstere, måles og vejes som aldrig før, og de skal først og fremmest leve op til de (ofte urealistiske) krav, de stiller til sig selv. Om at være smukke, kreative og lykkelige, om at får en udannelse, om et arbejde med mening i. Man kan kalde denne verden overfladisk og atomiseret eller se den som 'mulighedernes' og 'udfordringernes' tid.

Det er resultaternes tid. Der er i hvert fald ikke megen tid til fordybelse. Måske har vi glemt at se på os selv med samme klare blik, som højskolens grundlæggere gjorde det engang? Måske er det ikke eleverne, der svigter højskolen, men nærmere højskolen, der svigter eleverne, fordi den har glemt at sætte fokus på virkeligheden.

Da højskolebevægelsen startede, skete det ud fra et ønske om at udvide almindelige menneskers kendskab til verden uden for sognet. Højskolen ville tilbyde adgang til en viden, der ellers var forbeholdt eliten. Ved at lukke denne vidensverden op, ville man frigøre potentialer hos mennesker, der ellers var låst af traditionelle beskæftigelser som bønder og håndværkere. Et talentpotentiale, der skulle blive en vigtig brik i det danske velfærdsprojekt.

Processer

For vores lille flade land indeholder ikke ret meget mere end det, vi har mellem ørerne. Højskolerne var dengang i stand til at samle nogle af landets bedste tænkere og formidlere. Kundskabens lys strålede. Det var dannelse gennem oplysning. Hvad datidens danskere manglede i viden om den store verden, besad de til overmål i en dybt forankret forståelse af hverdagens processer og delprocesser. Processer her defineret som den viden, der handler om, at alting skabes i trin, der følger hinanden i bestemte rækkefølger, og at hvert trin er en organisk proces i sig selv.

Bønderne var eksperter i at forstå naturens processer. Hvordan marken skulle pløjes, harves og sås i en ganske bestemt orden, for at høsten ville lykkes. Viden om forædlingen af dyr og afgrøder, hvordan fibre kunne omdannes til klæder og råvarer til mad. Generationer af bønder havde videregivet deres viden til de yngre slægtled. Og den bonde, der forstod at omsætte denne procesforståelsen til handling, ville opnå de bedste resultater. Snedkere, murere, tagtækkere, stukkatører og gørtlere arbejdede ud fra en ligeledes nedarvet viden om materialer og teknikker. Kundskaber, der var nødvendige for at håndværkets processer kunne gennemføres.

Disse processer krævede en livslang fordybelse. Samt en forståelse for, hvorledes de enkelte individer udfører delprocesser, for at resultatet kan opstå. Landet var dengang i besiddelse af:

Begrænset viden, der kun var tilgængelig for eliten.

Almen uvidenhed om verden.

Højt specialiseret (læs indskrænket) befolkning med en dyb forståelse for processer.

Datidens Højskoleprojekt lykkedes. Vi er generelt dygtige og alment dannede, vi har demokrati og velfærd, vi kan lidt af det hele og regner med, at resten af verden er til for os. Men i dag står vi nærmest i en omvendt situation. Vi har adgang til oceaner af viden, men vi har for lidt tid til fordybelse. Vi lever i et resultat- og eksamenssamfund, der er optaget af kontrakten med den enkelte borger. En del af os er stressede, og de, der ikke kan følge med, falder af vognen. I dag er vi altså i besiddelse af:

Alverdens viden, der ufiltreret er tilgængelig for hvem som helst via internet, gratis uddannelse m.v.

Stor almen viden/bevidsthed om verden.

Standardiseret (stresset) befolkning, der mangler forståelse af processen og tid til fordybelse.

Lære at lære

Hvis en af fortidens højskolepionerer skulle kortlægge nutiden og dens mangler, ville "tid til fordybelse" og "forståelse for processerne" givetvis dukke op på listen. Hvordan kan mennesker, der livet igennem bliver målt på individuelle præstationer, pludselig forventes at tænke helhed, proces og samfund? Hvis man vil skabe et innovativt og dynamisk samfund, skal børn og unge først og fremmest lære at lære. De skal ikke kun have parat-viden, men forstå at fordybe sig i processer, også den kollektive sociale proces. Kun den, der forstår processer, kan ændre dem, og har du én gang lært at lære, så er det et værktøj, du kan bruge i mange andre sammenhænge.

Skolen og samfundet har p.t. ikke tid, tålmodighed eller ressourcer til at dyrke processen og fordybelsen, derfor må højskolerne igen træde i karakter og bringe landet videre. Midt i det interaktive globale kaos skal højskolen være en tidslomme, en oase, hvori fordybelsens palmer kan vokse.

Som medlem af bestyrelsen på to stærkt specialiserede højskoler, Teater Højskolen Rødkilde og Den Europæiske Film Højskole, har jeg på nærmeste hånd kunnet følge den udvikling, eleverne gennemgår, når de i et forløb på 20- 30 uger konfronteres med de besværlige kreative processer, som film- og teaterproduktion udgør. Her er der ingen, der kan gå direkte til resultatet. Arbejdet består på begge skoler i at tilegne sig mangfoldig viden og kvalifikationer, der skal kunne samles frem mod et kollektivt mål. Denne proces gør noget ved mennesker, undervejs bliver de klogere på sig selv og finder i mange tilfælde en slags 'sindssmidighed', hvor de bliver i stand til at sætte processen over individet, og hvor processen får målet til at ændre karakter. Der er opture, nedture, omveje og magtstrukturer, der ændrer sig. Der er sociale, kulturelle og etniske skel, der undervejs skal bearbejdes. Men processen er hele tiden en metafor, hvor eleverne befinder sig i projektets større orden.

Engagerede lærere skal formidle meget fokuseret viden og håndværk, for at elevernes talent kan blomstre. Og processen leder naturligt frem mod slutopgaven. Jeg vil skyde på, at ni ud af ti elever er blevet beriget af forløbet, og de skaber den mund til mund-reklame, der indtil videre har udvirket, at disse to højskoler ikke lider af svigtende elevtilgang.

Sats på specialisering

Fordybelse i processen er i dag en mangelvare og et udtryk for samfundsmæssig armod. Unge har i dag så uendelig mange muligheder, men de mangler et frirum, hvor de kan blive ført/forført i de procesforløb, der sætter gang i de egentlige kreative potentialer. Styrede processer er noget, der foregår på næsten alle højskoler, men fordybelsen i processen skal efter min mening sættes langt mere i fokus. Højskolen skal bevæge sig væk fra det alment dannende og satse på specialisering, en akademisering, for kun på denne måde kan der blive tid til fordybelsen. Det er også den eneste måde, højskolen igen kan tiltrække de ypperste lærere og ledere, for også disse har brug for fordybelsens rum og brug for selv at genopleve glæden ved at formidle deres speciale til elever med et virkeligt behov herfor.

Det bliver diskuteret, om højskolen skal lægge rum til kompetencegivende kurser. Nej, det må være uddannelsesinstitutionernes forpligtigelse at tilfredsstille skiftende ministre. Højskolen skal ikke handle om at teste paratviden. Det er fint, hvis eleverne senere bliver film- eller teaterfolk, men det er ikke nødvendigt. For det handler om dannelse gennem fordybelse, en erfaring, alle kan tage med sig, og som skolesystemet ikke kan levere med de krav, der stilles til skolerne i dag. Dannelse gennem fordybelse er en erfaring, der kan gøre os til bedre ingeniører, taxichauffører eller jordemødre. Ligeledes er det ikke højskolens opgave specifikt at nå de unge, der er uden for pædagogisk rækkevidde, det er et ansvar, der ligger hos politikerne.

Specialiser højskolerne endnu mere, så meget som muligt. Vi skal væk fra det interaktive tagselvbord af almen dannelse, hvor man hopper overfladisk fra det ene til det andet emne, og vi skal tættere på den forførende fordybelse i processen. En opfinderhøjskole, en matematikhøjskole, en kokkehøjskole, en håndværkshøjskole, en filosofhøjskole, listen er uendelig. Jo mere højskolerne specialiserer sig, jo mere vil skolerne medvirke til at samle energierne og lade mennesker mødes omkring deres interesser, og des mere attraktivt vil det være for formidlere med kvalificeret viden at undervise. Vi skal møde hinanden på et højt niveau, ikke langs den laveste fællesnævner. Dette vil også medvirke til integreringen af mennesker udefra, for der er intet, der så let overkommer fordomme og modstand som fælles interesser. På filmhøjskolen har vi f.eks. mere end 20 nationaliteter samlet omkring lysten til at skabe film. Set i lyset af den stigende angst for det fremmede er Filmhøjskolen et næsten mirakuløst eksempel på, hvor-ledes kulturer kan mødes og udfordre, når processen står i centrum.

I vor atomiserede hverdag er der stærkt brug for det rum til fordybelse, som højskolen skal tilbyde. Det kræver, at vi ligesom højskolens grundlæggere får øjnene op for tidens armod. Dengang fattedes riget adgang til viden, i dag mangler vi adgang og tid til fordybelsens rum.

Rumle Hammerich er filminstruktør og medlem af bestyrelsen på Teaterhøjskolen Rødkilde samt Den europæiske Filmhøjskole

Kronikken i morgen: Glem alt om stjernekokkene

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her