Læsetid: 4 min.

Dans med revolutionen

Den mexicanske journalist Alma Guillermoprieto var som ganske ung danselærer i Havana, og denne skelsættende oplevelse i seks måneder i 1970 ændrede fundamentalt hendes livsbane
5. januar 2007

Cuba er stedet, hvor en generation af revolutionære romantikere verden over deponerede deres drømme om en ny anti-imperialistisk, socialt retfærdig verden. Jeg var en af dem, omend jeg aldrig nåede dertil, før det var alt for sent at tro på eksperimentets universalitet.

Det var under paven Johannes Paul II's vovefulde færd til øen i 1999. Jeg husker min turbulente ankomst i en Turpolev-maskine fra Montreal - et skrøbeligt skrog fra Sovjet-æraen, der prustede og stønnede, som var det fuldt af sprækker. I den søvnige lufthavnstold følte jeg et intenst dejá vu fra min tid som journalist i Østeuropa i 1980-83. De inkvisitoriske spørgsmål, mistænksomme miner, kropsvisiteringen, den lange ventetid i et gråt anonymt venteværelse, hvor fjernsynet transmitterede én af Fidels timelange taler til nationen.

Fortryllende

Men aldrig havde jeg oplevet en kommunistisk orator som Castro. Bare fortryllende. Endelig forstod jeg, hvordan el lider maximo i kraft af sin radioaktive fysiske udstråling kunne have overlevet så mange årtiers modgang som comandante for revolutionen. For enhver anden ville alle de mange fejl og svigt have været fatale. Ikke for Fidel.

Dette og mange andre minder vendte tilbage ved læsningen af Alma Guillermoprietos pragtfulde erindringer fra et halvt år tilbragt som danselærer på Escuela Nacional de Artes Plásticas i én af den cubanske revolutions få arkitektoniske mesterværker 12 km uden for Havana - en country club fra Battista-tiden ombygget til kunst-, danse- og musikskole. I Dancing With Cuba, A Memoir of the Revolution genopfrisker én af Latinamerikas bedste journalister sin efterhånden skrøbelige hukommelse fra opholdet i Havana i 1970. Af denne intellektuelle kraftanstrengelse er udsprunget et væld af anekdoter og betragtninger om en æra og dens protagonister, som er i fare for at blive glemt og begravet.

Guillermoprieto genoplever på sin egen følelsesprægnante litterære facon et hektisk kapitel i sit liv som en ung mexicansk kvinde på 21 år - med teenageår tilbragt i Los Angeles og New York - der skulle bane vejen for et brat karriereskift. Det særegne ved forfatterens historie er, at hun intet anede om verden - hun læste hverken aviser, så tv eller lyttede til radio - da hun ankom til Cuba i foråret 1970.

De foregående tre år havde hun viet totalt til at danse hos Martha Graham, Merce Cunningham og Twyla Sharp i New York. Vietnam-krigen havde hun hørt nævnt. Castros revolution stod som flimmer i luften. Den der vil lære at danse moderne i New York, må hengive sig til faget aldeles og fuldkomment og glemme alt andet.

Men den unge mexicaner havde ingen fremtid som danser. Den dom blev afsagt af Cunningham en dag i vinteren 1969-70. Han formidlede et tilbud om at undervise i moderne dans på Cuba i et år. Guillermoprieto accepterede med bange anelser. Hvad skulle hun ellers gøre?

Som i den virkeliggjorte socialismes lande opfattede Castros revolutionære kunst som noget potentielt kontrarevolutionært. Klassisk ballet og musik modtog skam rundhåndet støtte. Folkloristiske dansegrupper - inspireret af afrikansk dans og rytme - blev lige netop accepteret. Men i 1969-70 levede de revolutionære stadig i en euforisk tilstand. Cuba ville bygge et nyt samfund, der skulle holdes op som model for Latinamerika og Afrika. Og i det samfund skulle der også være plads til avantgardekunst. Mente i hvert fald nogen. Sandt at sige fik en gruppe tilflyttede amerikanske dansere idéen. En af dem var gift med Manuel Pineiro, Castros personlige sikkerhedschef og en aldeles indflydelsrig skikkelse. Pineiro fik Castro - der havde hånden med i alt - til at give grønt lys.

Begyndelsen til enden

Guillermoprietos indtryk fra den cubanske revolution er så kostbare, fordi hun kom til landet uden farvede briller. Først forbavses hun over de absurde mangler forbundet med det daglige liv; dernæst bliver hun dybt irriteret og tilsidst rasende. Men som tiden går vænner hun sig til det hårde liv. Unge Alma åbner gluggerne, læser avisen Granma, ser Fidel på tv og bliver efterhånden en anelse revolutionær, selv om hun hidtil har været totalt uinteresseret i al politisk tanke og virke.

Hendes beskrivelse af den revolutionære retorik - ofte uforståelig for ikke-cubanere - de asketiske måltider på danseskolen og på hotel Cubana Libre, køerne foran en berømt isbod i Havana, mødet med nogle af Castros krigskammerater, de revolutionære poeter, intellektuelle, kommunister fra hele verden samt fire unge bøsser, maler billedet af en revolution på vej ud ad et blindspor.

1970 er begyndelsen til enden - det år, hvor Castro i sit storhedsvanvid får hele den cubanske befolkning, inklusiv kunstnere og intellektuelle til at gå ud i markerne og skære sukkerrør med macheter. Sigtet er at fordoble høsten til 10 mio. ton sukker og derved frigøre sig fra den økonomiske afhængighed af Østblokken. Eksperimentet mislykkes selvfølgelig. Castro erkender sin fejlbedømmelse i en mesterlig tale 26. juli 1970 - årsdagen for hans guerillagruppes angreb på Moncada-kasernen i 1953 - men tager ikke konsekvensen og skifter radikal kurs. Den 21-årige Guillermoprieto er til stede ved den skelsættende begivenhed.

I Cuba er den unge mexicaner blevet dybt fascineret af de revolutionære og internacionalistas. Tilbage i New York opgiver hun dansen. Da sandinisterne kommer til magten i Nicaragua i 1979 er hun til stede som reporter og flyver nogle uger senere med Daniel Ortega og andre til Cuba. I de forløbne 25 år har hun skrevet om Latinamerika i The Washington Post, Newsweek, The New Yorker og The New York Review of Books.

Nu ved hendes læsere, hvordan det hele begyndte. Bogen er blevet forbudt i Cuba. Hun er blevet nægtet indrejsetilladelse. Fidel har altid foragtet venstreorienterede intellektuelle, der blot lod et enkelt kritisk ord falde om revolutionen. Kun blind loyalitet godtages.

*Alma Guillermoprieto: ’Dancing With Cuba, A Memoir of the Revolution’. 290 s., 13 dollar. Vintage Books. ISBN 0-375-72581-4

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her