Læsetid: 8 min.

Danser med wienerbrød

Skuespilleren Søren Østergaard har altid været heldig, siger han, men engang tabte han en million nede i Tyskland, og som barn fik han et cirkustelt i hovedet. Til gengæld har han lavet det, han helst ville, blandt andet målt luft med målebånd og udspillet slaget ved Hastings med balloner
19. juni 2007

Det var, som om Søren Østergaard kom ud af intet, da han i 1983 pludselig blev samtaleemne i danske teaterkredse, fordi han fremstod med en fuldt færdig forestilling, som han selv havde skabt. Uden at sige et eneste ord spillede en mand, der er så ensom, at han kun har sin guldfisk at tale med og er kæreste med en automatisk telefonstemme. Hvem ringer frøken Klokken for? hed stykket, og modtagelsen var begejstret.

"Ja, det er rigtigt," erindrer han, "det blev en talk of the town-ting. Egentlig mime var det ikke, men jeg syntes, der i forvejen var så mange ord i teatret. Folk reagerede vidt forskelligt på det. Nogle græd, andre græd også, men af grin. Det var humor, men ikke vittighedshumor, for jeg tror, det er vigtigt, at der er en anden historie, et andet liv, under det, man umiddelbart ser på scenen."

Ud af intet kom Søren Østergaard nu ikke. Han havde haft nogle småroller, en af dem på Sorte Hest-teatret, hvor direktricen gav ham mulighed for at få sin egen forestilling.

"Man må jo sætte sig selv på spil i stedet for bare at rette ind," siger han, der i de senere år har turneret med sit eget alternative ny-cirkus, Zirkus Nemo, som han nu stopper med.

Som barn fik han nærmest symbolsk et cirkustelt i hovedet.

"Det var i Sædding ved Esbjerg, hvor det omrejsende Cirkus Royal var på besøg. Der kom en tyfon, og teltet faldt sammen. Jeg var ni år. Her forleden kom der så en dame hen efter en forestilling og fortalte mig, at det var hendes familie, der havde det telt. Mærkeligt, ikke?"

- Hvornår fandt du ud af, at du var sjov?

"Alt for tidligt. Jeg har været pisseirriterende som barn, tror jeg. Forgudet af min mor og hadet af min storebror, altså indtil vi blev voksne. For jeg var sådan en lykkedreng. Alting lykkedes for mig. Jeg har egentlig haft et stort held. Når jeg skiftede skole, og det gjorde jeg tit, var jeg altid heldig at komme i en god klasse."

- Har du aldrig oplevet en krise?

"Nej! Jo, forresten, da min kollega Flemming Jensen og jeg gik nedenom og hjem i Tyskland, hvortil vi tog, fordi nogle dernede syntes, vores cirkus var fantastisk. Men vi røg ind i nogle gangstere, så i stedet for de D-mark, vi havde i øjnene på vej derned, kom vi hjem med en personlig gæld på en million kroner hver. Men igen... da jeg efter et par år havde fået gælden betalt, købte jeg det her telt. For jeg vidste, at vi havde fat i noget rigtigt."

Et flyttebarn

- Hvordan oplevede du din barndom?

"Min berømte barndom! Jeg var et flyttebarn. Vi flyttede rundt alt efter, hvor min far gjorde karriere, og det gjorde han. Så det var sådan et pænere borgerskabshjem. Han endte med at få en stor stilling i medicinbranchen. Han var jo Kong Medicin eller er det, men har nu trukket sig tilbage. Sædding Skole var sådan en, hvor man rejste sig for læreren, der til gengæld trak en i de små hår. Det at være direktørsøn var ikke det bedste, man kunne komme med."

- Så du det som et minus?

"Derovre var det ikke noget, man kunne bruge til noget, men i Holte var alle jo sønner af direktører og overlæger, og i skolen måtte man være inde i frikvartererne, sige du til lærerne og sidde på bordene. Det var godt for mig. Helt fantastisk!"

- Men du fulgte ikke i din fars spor?

"Det var et stort chok for familien, at jeg ikke skulle i Holte Gymnasium. Jeg var ellers meget aktiv, men måske ikke i timerne. I stedet fik jeg en virkelig god realeksamen og kom sideløbende med arbejde i en børnehave ind som elev hos Søren Weiss, som over for min far kaldte mig et kæmpe talent, og det var jo stort at gå ud med."

Som en fodboldspiller

- Der er et enkelt tilbagevendende nummer i Zirkus Nemo, som du vil blive husket for, nemlig det, hvor du spiller en glad bager, der får brødet til at danse ved at flytte det rundt på et bord til musik fra 'Svanesøen'. Hvordan fik du det nære og kærlige forhold til tarteletter?

"Det er jo et kunstnerisk valg. Men jeg har nu mest danset med wienerbrød af forskellig slags: Black- and whitestænger, trekanter, morgenbrød, chokoladeboller. Tarteletter var bare et enkelt år (...'nu med tarteletter'). Det er skægt, at voksne mennesker nærmest skriger efter det bagernummer, når jeg kommer ind i teltet, som om jeg var en fodboldspiller. De går helt amok, og jeg har også danset for dronningen."

- Tarteletter er vel det sjoveste ord, som Per Højholt også har noget med i Gitte-monologerne. Spiste I selv tarteletter derhjemme?

"Ja, med gulerødder, ærter og kylling."

- Hvorfor er tarteletter lidt til grin?

"De er for min generation at regne for noget småborgerligt, og i dag er det noget dumt, virkelig dumt. Alligevel vil alle gerne spise tarteletter, når vi har solgt dem i cirkus, og man spiser dem faktisk stadig i Jylland."

- Hvad er forskellen på at arbejde med tarteletter og wienerbrød?

"Det er slet ikke det samme. De kræver forskellig tempo og ledsagemusik."

- Hvor får du dine ideer fra?

"Typisk på grænsen mellem søvn og vågen. Jeg havde et nummer med hentehår, som slet ikke fungerede under forpremiererne, men netop før søvnen fandt jeg på, at figuren skulle være en sød mand fra Falster, der sådan sang lidt, når han talte. Eller også sætter jeg mig i manegen og brainstormer med mig selv. Sådan fandt jeg på et nummer med at gå rundt med et målebånd og måle og måle. Det kan sgu da blive sjovt, tænkte jeg og havde dermed figuren."

- En absurd humor?

"Jamen også noget, folk kan genkende noget i. Der er folk, der bliver forargede og går deres vej, især skete det i starten med Nemo, men sådan skal humor jo være. Den dag, alle er enige, er det ikke humor mere, men kedsomhed."

- Men man vil vel gerne have, at de griner?

"Det er dilemmaet, men nu er jeg helt grov, for noget så pjattet som det, vi laver her, kræver dybest set et intelligent publikum. Jeg spillede engang en fyr, der hed Ole Bent, som med balloner opførte Slaget ved Hastings, mens en dame på første række gentagne gange rystede på hovedet. Til sidst gav jeg hende alle ballonerne, så hun sad fanget, det var sjovt, og hun gik i pausen. Jeg har også lige lavet revy i Århus, hvortilGeorg Metz har skrevet nogle decideret politiske tekster om ytringsfrihed. Den sidste aften kom en dame op og slog på skuespilleren og sagde: 'Du misbruger ytringsfriheden! Nu holder du din mund!' hvorefter hun prustende styrtede ud. Det var jo både dramatisk og vidunderligt, så kan teater et eller andet. Sådan burde det være hver aften. Jeg ville godt have været der."

- Hvordan ser du på udviklingen i 'humoristindustrien'?

"Det er meget få live-standuppere, jeg synes er sjove. Det er nogle gange kedeligt, ondskabsfuldt, kører på det samme og med dårlig timing. Men Drengene fra Angora og dem med Mandril-aftalen og meget af det i tv har virkelig skubbet til noget, fordi de har eksperimenteret, og det skulle mange flere have gjort. Hatten af for det! Her er jeg uenig med mange af mine jævnaldrende, som synes, det er idiotisk."

For kommercielle

- Er du enig med din kollega Lars Knutzon, der for nylig brokkede sig over teater-forholdene i Danmark midt under en prisuddeling, som blev tv-transmitteret?

"Ja, det er jeg da. Når man er selvstændig, ved man, hvor dyrt det er at producere en teaterforestilling. Jeg har opgivet selv at søge støtte, men har betalt af egen lomme. Det kunne jeg jo have ladet være med. Men det kan undre mig, at Gentofte Kommune ikke kan se en fordel i at have et cirkus som vores liggende her (ved Charlottenlund Fort, red.) i en periode om sommeren som et stykke kultur, men i stedet forlanger flere hundredtusinder for leje af grunden, hvortil vi også skal betale sikkerhedsvagter, fordi vi har haft mange tyverier. Et år, hvor Flemming og jeg søgte støtte fra staten, fik vi afslag, fordi man mente, vi var for kommercielle. Vi havde på det tidspunkt et underskud på 600.000 kroner!"

- Det årlige katalog med forestillinger i København er lige udkommet med masser af tilbud, så helt galt kan det da ikke være?

"Der er jo lukket flere tea-tre, og de tilbageværende spiller ikke så mange forestillinger som før. De fantastiske opsætninger med op til 20 medvirkende ser du kun til musicals, mens mange andre kun har to-tre skuespillere med. Det er da en kedelig udvikling. Hele det oplæg, der kom med de nye teaterdirektører, var også en skandale. Jeg har intet imod fornyelse, men det skal gå ordentligt til."

- Hvad var især galt?

"For eksempel at Folke-teatret kom under Det Danske Teater. Det skønneste teaterhus i byen, som kunne blive et kulturhus med kabaret, koncerter, variete og teater i alle afskygninger. Der er så mange muligheder, der ikke bliver udnyttet. Det er det eneste teater, jeg gerne ville have."

- Har du sagt det til nogen?

"Jeg gider ikke indsende en ansøgning, for jeg tror ikke, de kan finde ud af det. Jeg synes, det var fint, hvad Lars gjorde, bortset fra at han så ikke kunne komme til min 50-års fødselsdag samme aften, fordi han hellere ville ind og svine kulturministeren til."

Proust og Øvig

- Du siges at være en flittig boglæser. Hvad læser du?

"Ja, det er noget værre noget, ikke? Jeg kan godt lide sådan noget guffegodnatlæsning. Jeg har forsøgt at læse Proust, men den gik slet ikke. Han bruger 44 sider på at beskrive et blad på en tjørnebusk, men efter de 20 tænker man, at nu tror man godt, man ved, hvordan det blad ser ud. Så begyndte jeg på Carsten Jensens Vi, de druknede. Den startede godt, men til sidst kedede den mig. Jeg blev så træt af sømænd og tænkte: Gå nu i land, for fanden! Lige nu læser jeg Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden. Den er både spændende og velskrevet."

- Blev du inspireret til at kaste med bomber?

"Nej, men det gør andre åbenbart. Jeg har læst i avisen om nogle unge, der begynder at finde tilbage til 70'er-terrorismen. Det er jo tosset."

- Er der noget i dit liv, du ikke har opnået?

"Jeg ville så gerne have været rig, når jeg blev 50, så jeg kunne trække mig tilbage til en hytte oppe i Toscanas bjerge, læse en bog og tænke over livet til et godt glas vin. Sådan blev det ikke, men det kan være , det kommer. I år tager vi derned i seks-syv uger, næste år måske en uge mere."

- Hvordan ser du din fremtid?

"Som dunkel..."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu