Læsetid: 7 min.

Er dansk design en gammel stol?

Debatten om, hvad dansk design skal i fremtiden, står mellem to fronter. Brugerdreven innovation, immaterielt design og koncept-udvikling står over for form-givning og materialekendskab. Men det er hovedløst at skille de to ting ad, og ved udelukkende at fokusere på innovation risikerer man at skylle formen ud med badevandet og dermed udvande designet, mener branchefolk
8. januar 2007

"Vi skal gøre Danmark til et land, der sprudler af ideer, opfindelser, udvikling. Vi skal omsætte ideer og opfindelser til nye arbejdspladser," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han indledte 2007 i sin nytårstale - og det kan de færreste vel være uenige i.

At designerne i høj grad skal drive og være del af denne udvikling har både kulturminister Brian Mikkelsen (K) og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) understreget gang på gang. For de danske designere skal op af de gammelkendte stole som Arne Jacobsens æg og Wegners okse. De skal ud af deres værksteder og innovere, opfinde nye koncepter, være katalysatorer for brugerdreven innovation og kende de behov, som brugeren selv end ikke anede noget om.

Men når debatten de seneste år har fokuseret på innovation og koncept, som også landets designskoler i stigende grad har drejet undervisningen hen imod, må det ikke gå ud over formgivningen. Det har der dog været en tendens til, mener branchefolk, som understreger, at det ene ikke udelukker det andet. Tværtimod er nytænkning og formgivning to sider af samme sag, og derfor er møbel-designer Johannes Foersom, den ene halvdel af den anerkendte designduo Foersom & Hiort-Lorenzen, godt træt af den debat, der har prøvet at skille dem ad. Netop innovation og samarbejde med virksomheder om at udvikle nye produkter og materialer er jo noget, de som møbeludviklere altid har arbejdet med.

"Jeg synes, der har været en tendens til at smide noget væk, inden man har noget andet. Man kan sagtens begge dele. Design er et bredt redskab, og man behøver ikke at sige, at man ikke skal lave æstetik, bare fordi man vil lave koncepter. Man har forsømt formgivningen i meget lang tid og dyrket den som et problem snarere end som kvalitet," siger JohannesFoersom, der mener, at det er en typisk dansk tankegang at tugte sig selv for det, man egentlig er god til.

"På grund af vores lange designtradition kan vi da noget særligt i Danmark, og jeg mener, det er en lidt fjumret og provinsiel snak, at man hellere skal noget andet end det, der er ens kernekompetence. Italienerne har jo ikke smidt formgivningen over bord, men siger i stedet, at de kan noget her. Det betyder jo ikke, at de ikke også laver koncepter, når de f.eks. laver biler," siger han og understreger, at form uden indhold bliver ligegyldig. Men det bliver koncepter uden form så sandelig også.

"Hvis det bliver ren form for formens skyld, så bliver design et udtørrende område. Men når vi laver ting, er det lige så brugerdrevet, som hvis du laver et nyt skattesystem. Vi kan ikke lave f.eks. møbler til kritiske brugere uden at være brugerdrevne, og vi kan heller ikke noget uden virksomhederne. Alt det er der ikke noget nyt i. Det er ærgerligt, at diskussionen i Danmark bliver så sort-hvid. At enten snakker man om langhåret konceptmageri eller om at smøre form på en eller anden ting. Det er at banalisere design. Begreberne er ude i tovene."

En gammel stol

At debatten om design har været splittet de seneste år, mener også Birgitte Jahn, centerleder for Danish Crafts, en selvstændig institution under Kulturministeriet, som profilerer dansk kunsthåndværk og design internationalt.

"Man har talt, som om det er enten eller. Enten innoverer du, eller du formgiver. Men jeg mener, de to ting hænger sammen. Hvis du betragter de processer, som designere og kunsthåndværkere indgår i, så er der ikke et koncept, der ikke også er bundet op i en meget præcis kompetence inden for eksempelvis materiale eller form. I de kollektioner, vi promoverer, er det netop materialeeksperimentet, der går igen, og som også gør, at man i udlandet har udvist en stor nysgerrighed og interesse for de danske produkter," siger Birgitte Jahn, der mener, at det konceptuelle, innovative, sågar immaterielle design er klart vigtige aspekter for dansk design i dag set i forhold til dets evne til at positionere sig i den globale udvikling, økonomi og konkurrence. Især fordi vi gennem de seneste år i stigende grad har set, hvordan produktionen rykker ud af landet.

Alligevel understreger hun, at vi må passe på med at sige, at vi skal glemme vores gamle stole, hvis vi vil noget med design på

det globale marked. "Mange af de designere, som Danish Crafts har berøring med med siger: 'Vi går tilbage til de gamle metoder i kunsthåndværket, når vi skal tænke nyt.' De befinder sig i et krydsfelt, hvor de på den ene side arbejder mere konceptuelt og på den anden med et mere kunstnerisk ophav. Det er her, jeg hører, at mange finder inspiration, nemlig i deres særlige eksperimenter. Det er uadskillelige dele, og man kan ikke splitte det op," siger hun og peger på eksempelvis tekstildesignerne Annette Meyer og Astrid Krogh, der netop på grund af deres fremragende materialekendskab har udviklet nye materialer til medicinalt brug i samarbejde med Coloplast, der producerer sygeplejeartikler.

"Det er én ting, at man gerne vil udvikle dansk design og komme væk fra myterne, men samtidig glemmer man at se på, hvad det egentlig er man kan, i stedet for at være forhippet på at kunne noget nyt. Man kan ikke vende ryggen til det at bruge sine hænder, lige meget hvor højteknologisk vores verden bliver. Det tror jeg ikke på."

Alligevel er der behov for at udvide begreberne, mener Kigge Hvid, direktør for Index, verdens største designpris. Inden Index i 2005 for første gang uddelte en halv million euro under mottoet Design to improve life, skrev hun i Politiken:

"I udlandet hedder det sig, at 'Danish design is an old chair'. Hvorfor? Fordi dansk designbranche sidder fast i en gammel forståelse af begrebet design.Hele opfattelsen af, hvad design er, og hvad designere derfor skal beskæftige sig med, har forandret sig. Altså i udlandet."

Index-prisen gik da også til et sugerør, der kan rense vand i tredjeverdens-lande. Men samtidig blev Index kritiseret for at negligere formgivningen i de udvalgte produkter. Det råder man nu bod på i år ved næste Index-pris.

"Det er meget naturligt, at vi lagde bredt ud og så meget bredt på designbegrebet, også for at få en debat i gang. Nu snævrer vi ind og forfiner. Men vi siger det, vi altid har sagt, nemlig at det, designere kan, er at formgive. Og det har vi lagt mere vægt på i nuværende runde," siger Kigge Hvid, der alligevel mener, at man i mange år har overset potentialet for design.

"Hvis du i dag spørger en dansker, hvad design er, så vil han sige en stol eller en vase. Det er det også, men det er meget andet end det. Og der kan være en fare for, at man overser potentialet i design, nemlig at designere kan være med til at lave produkter, som kan bruges i vidensamfundet. Det kan være services, det kan være processer, det kan være et nyt skattesystem."

Flyv til månen

At der er brug for en udvidelse af designbegrebet, mener også Elle-Mie Ejdrup Hansen, som er institutleder ved Institut for Industrielt Design og Interaktive Medier på Designskolen Kolding.

Designeren kan nemlig få blikket ned i hånden, som hun siger, altså transformere en idé til en praktisk løsning. For det er en foranderlig verden, designeren skal indgå i, og den prøver hun at ruste de studerende til.

"I dag uddanner vi designere til at indgå i en designproces, og de skal have nogle metoder, der gør, at de kan indgå i teams. Designerens metode bliver i stigende grad analytisk og underbygget i argumentation, de skal kunne interagere med andre og løse problemer ved at forstå brugerens behov."

Og at få nytænkning og konceptudvikling til at spille sammen med form og materiale er skolernes nye udfordring.

"Der har været en tendens til at sige: nu skal alle skoler ændres for at lave innovations- og servicedesign. Men jeg mener, at det sandelig skal ske i en sammenhæng. Man kan sagtens både lave koncepter og være god til form, hvis du sørger for at sige, at vores kernekompetence er formgivning og æstetik. Vi kan flyve til månen i koncepter, men hvis vi ikke kan få dem til at fungere rent praktisk, så mister de deres værdi," siger Elle-Mie Ejdrup Hansen, og påpeger, at æstetik er andet end smukke køkkener.

"Æstetik er med til at definere, hvordan vi bruger de ting, vi omgiver os med. En god designer har altid haft forståelse for brugeren, det nye i det her er, at vi prøver at give vores studerende en større selvbevidsthed om, at de kan indgå i større sammenhænge og ikke kun i deres egen lille produktion. Men man kan jo ikke sende en designer ud, der ikke kan formgive."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Raasmus Jensen

Ja jeg ved godt nok heller ikke hvor dansk design er på vej hen!! Dansk design er på vej ned ad bakke efter min optik og vi bliver overhalet indenom af konkurrencen udefra. De danske design skoler bør tage konkurrencen seriøs ved at sende danske studerende til udlandet.
Hvis I er på jagt efter inspiration, hvordan designer møbler bør se ud, så tjek disse lænestole fra BoShop!
http://boshop.dk/shop/laenestole-i-eksklusivt-190c1.html