Læsetid: 3 min.

Dansk FN-chef forlader et ustabilt Kosovo

FN's guvernør i Kosovo, Søren Jessen-Petersen, forlader posten efter to år og det midt i vigtige forhandlinger om den serbiske provins' endelige status
13. juni 2006

Den danske leder af FN-missionen i Kosovo (UNMIK), Søren Jessen-Petersen, træder tilbage, oplyste han i går.

Jessen-Petersen erkender, at han går midt i et vigtigt øjeblik i Kosovos historie, men begrunder det blandt andet med hensyn til familien.

"Efter næsten to år på jobbet er det tid for mig at blive genforenet med familien i Washington D.C.," siger Jessen-Petersen, hvis afgang der har været rygter om i flere uger.

Søren Jessen-Petersens sidste måneder som UNMIK-leder har været præget af både vigtige forhandlinger om provinsens fremtid, voldsomme albanske demonstrationer for Kosovos selvstændighed samt af en anklage mod Jessen-Petersen fra FN's interne svindel-efterforskere OIOS.

I en rapport baseret på to års undersøgelser hævdede OIOS, at den danske UNMIK-chef Jessen Petersen så igennem fingre med omfattende svindel og korruption i Kosovo - beskyldninger som Jessen-Petersen kaldte fuldstændigt uberettigede.

Uheldigt tidspunkt

Samtidig har albanere demonstreret foran UNMIK's kontor i hovedbyen Pristina for at få lov til at bestemme i eget hus, fremfor at følge FN-resolution nr. 1244, som i 1999 satte Kosovo under FN-administration.

Netop forhandlingerne om Kosovos selvstændighed står over for afgørende runder, og derfor kalder Balkan-eksperten Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre UNMIK-chefens afgang overraskende.

"Det sker på et meget uheldigt tidspunkt, for inden for få måneder vil der forhåbentlig være afklaring på forhandlingerne i Wien om en varig status for Kosovo. Derfor kan det undre, at han ikke i det mindste har søgt en forlængelse på et halvt år, så han kunne præstere et foreløbigt resultat," siger Tue Magnussen.

Søren Jessen-Petersen siger dog, at han føler sig "sikker på, at den politiske proces, som skal føre til beslutningen om den endelige status, er på sporet."

Forhandlingerne føres i øjeblikket mellem Kosovos regering, den serbiske regering i Beograd og FN's mægler, Finlands tidligere præsident, Martti Ahtisaari.

Men det går ikke hurtigt nok for de albanske indbyggere i Kosovo, som også inkluderer Albin Kurti, der i sin tid var blandt de studenterledere, hvis protester førte til dannelsen af guerillahæren UCK.

Ifølge Tue Magnussen er de seneste demonstrationer blevet forstærket af albanernes følelse af at være blevet overset i forhold til Montenegro, som EU netop i går anerkendte som selvstændigt land, efter at republikken rev sig fri af forbundet med 'storesøsteren' Serbien.

"Kosovo-albanerne har simpelthen haft svært ved at forstå, hvorfor Montenegro kan få Vestens accept af uafhængighed, når de ikke selv kan," siger Magnussen.

Samtidig med radikaliseringen af de kosovoalbanske kræfter har serberne i det nordlige Kosovo udviklet en stærkere og stærkere samhørighed med Serbien, hvilket har skabt en yderligere polarisering, fortæller Tue Magnussen.

Vakte serbisk vrede

I løbet af sine to år som chef for UNMIK har Søren Jessen-Petersen haft mere held med at balancere mellem Pristinas og Beograds synspunkter end sine forgængere, tyskeren Michael Steiner og finnen Harri Holkeri.

To gange har Jessen-Petersen dog gjort sig uvenner med serberne ved at udtrykke støtte til kosovo-albanere med fortid som guerillaledere. Da Kosovos regeringsleder, Ramush Haradinaj, i marts 2005 måtte træde af og lade sig udlevere til krigsforbryderdomstolen i Haag, vakte Jessen-Petersen serbisk vrede ved at rose Haradinajs "dynamiske lederskab, stærke engagement og visioner".

Og i marts i år afviste Jessen-Petersen så Serbiens krav om at forhindre, at den tidligere UCK-leder Agim Ceku blev valgt som ministerpræsident.

Ceku var den berygtede kroatiske (krigsforbryder-sigtede) general Ante Gotovinas højre hånd under den kroatiske 'Operation Storm' i det serbisk-dominerede Krajina i august 1995 - hvor 150.000 serbiske indbyggere blev drevet på flugt - og er af Serbien blevet anklaget for drab på 661 civile.

Jessen-Petersen afviste dog at forhindre udnævnelsen og erklærede, at "Agim Ceku har mange gode sider, og serbiske embedsmænd vil nok ændre opfattelse med tiden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu