Dansk Folkeparti og Enhedslisten mod resten af Folketingets partier. Sådan tegner det politiske billede sig forud for den danske folkeafstemning om EU's forfatningstraktat den 27. september. Tirsdag blev fronterne for debatten trukket op, da Danmarks tiltrædelse til forfatningstraktaten for første gang blev behandlet i folketingssalen.
Debatten betød samtidig debut til Socialdemokraternes nye formand, Helle Thorning-Schmidt, på Folketingets talerstol. Den 38-årige formand slap ikke fra opgaven uden begynderfejl, men måtte flere gange irettesættes af Poul Nødgaard (DF) i formandsstolen, fordi hun glemte folketingssalens højtidelige tiltaleformer og f.eks. sagde 'du' til Enhedslistens ordfører i stedet for 'hr. Rune Lund'. Da hun var færdig på talerstolen, overlod Helle Thorning-Schmidt det til Socialdemokraternes nye EU-ordfører, Svend Auken, at stille spørgsmål til de andre ordførere.
Mens ja-partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, De Radikale og SF talte med stort set samme tunge i dagens debat, var Enhedslisten og Dansk Folkeparti sammen om at betvivle ja'ets argumenter. Argumenterne hos de to nej-partier var dog mestendels forskellige. Dansk Folkeparti slog især på, at Danmark med forfatningen overlader for meget suverænitet til EU.
"I den sproglige redeligheds navn må man erkende, at denne forfatningstraktat er et brud på Danmark som nationalstat. Det er en national katastrofe for Danmark, fordi det er opløsningen af Danmarks grundlag," lød det advarende fra Søren Krarup (DF). Det afviste blandt andre SF afgående formand, Holger K. Nielsen:
"EU bygger på et samarbejde mellem nationalstater. Det bliver slået fast i forfatningstraktaten," sagde Holger K. Nielsen.
Enhedslistens EU-ordfører, Rune Lund, brugte især "stigende markedsgørelse", "øget militarisme" og "liberalisme" som argumenter for at stemme nej.
DF: Tak til Holger K
Mens en lang række folketingsmedlemmer fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde forberedt spørgsmål til ja-partiernes ordførere, var det omvendte også tilfældet. Da Morten Messerschmidt (DF) og Rune Lund (EL) var på talerstolen, forsøgte ja-sigerne således at hudflette deres argumentation. Både Elisabeth Arnold (R), Jens Hald Madsen (V) og Helle Sjelle (K) krævede af Dansk Folkeparti svar på, hvad der skal ske, hvis Danmark siger nej til forfatningstraktaten.
"Hvad er det for tilbagerulninger i forhold til Nice-traktaten, Dansk Folkeparti ønsker? Hvor langt skal vi tilbage? Hvor mange undtagelser skal vi have?" spurgte Helle Sjelle.
Morten Messerschmidt svarede, at hvis "Danmark stemmer nej, så falder forfatningen". "Præcis ligesom hvis Frankrig stemmer nej, eller hvis andre stemmer nej. Men hvis forfatningen falder, så har vi Nice-traktaten," sagde han.
Nice-traktaten fik til gengæld hårde ord med på vejen fra ja-sigerne. Helle Thorning-Schmidt kaldte den i sin tale for "misk-mask", mens den radikale Lone Dybkjær og flere andre ordførere fra ja-partierne henviste til Nice-traktatens ulæselighed som argument for at støtte forfatningstraktaten.
Morten Messerschmidt afkrævede også Holger K. Nielsen et svar på, hvorfor denne er gået fra at være EU-modstander til at stemme for forfatningstraktaten. I den forbindelse fortalte Morten Messerschmidt, at Holger K. Nielsen var en af årsagerne til, at Messerschmidt selv som 11-årig blev interesseret for politik.
"Jeg blev overbevist af Holger K. Nielsens kamp for demokratiet, da han sagde nej i 1992. Hvad er der sket?" spurgte Morten Messerschmidt, mens Holger K. Nielsen lod til at være overrasket:
"At jeg skal være årsag til, at hr. Messerschmidt sidder i Folketinget... Jamen, hvad har jeg dog gjort? Der er sandelig meget, jeg har på samvittigheden," sagde han, mens SF-formanden understregede, at det ikke er hans opfattelse, at forfatningstraktaten undergraver demokratiet.
Hovedargumenterne på ja-siden for forfatningstraktaten handlede om, at EU med forfatningstraktaten får et fælles værdigrundlag, at traktaten baner vejen for et bedre samarbejde efter udvidelsen af EU, og at EU-samarbejdet med traktaten bliver mere "åbent og demokratisk".
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) lykønskede Helle Thorning-Schmidt med "en god start" i Folketinget. Han påpegede, at Socialdemokraterne og regeringen i høj grad er enige om argumenterne for at sige ja. Blandt andet talte ministeren om hensynet til, at udvidelsen af EU skal have gode vilkår: "Det kan jo ikke nytte at invitere folk på selskab for derefter at smadre porcelænet og så i øvrigt at lade dem sidde på gulvet," sagde Per Stig Møller.
Han advarede imod at snakke for meget om detaljerne i forfatningstraktatens paragraffer.
"Vi skal passe på, at vi ikke går ned og fortolker paragraffer. Det kan blive tvistet og drejet. Det er detaljer. Det vigtige er, hvad vi vil med EU," sagde Per Stig Møller.
